Side 1 af 1

Salat med buk

: 23. maj 2018, 14:54
af SKBHunter
Frokost til 2 eller forret til 4:

1 salathoved - gerne lidt grovere salat ala romaine, radicchio eller lignende
Et bundt grønne asparges
En halv agurk
Høvlet parmesan
Et stykke stegt dyrekød - jeg brugte et stykke filet
Salt, peber, olivenolie og en god balsamico

Salat skylles, tørres og snittes groft. Agurken skæres i små tern (skær den inderste vandede del fra og smid bort). Asparges skylles og blancheres (koges i ca 30 sekunder). Kødet skæres i tynde skiver.

Anret salaten og drys med agurketern. Hæld olie og eddike over salaten. Anret kødet på midten af salaten og fordel asparges stykker rundt om. Høvl lidt parmesan over salaten til sidst.