Indbagt krikand

Stedet hvor du deler dine opskrifter med os andre.
Besvar
Brugeravatar
Ras.Killing
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 5152
Tilmeldt: 15. mar 2009, 22:00
Interesser: Jagt & pistolskydning
Geografisk sted: Sy'Fyn
Has thanked: 1009 times
Been thanked: 1366 times

Indbagt krikand

Indlæg af Ras.Killing » 2. dec 2018, 23:05

En lille ret fra igår aftes, som syner af meget.. men egentlig er ret nem!

Man skal bruge tre ting:

- Et lille stykke vildt. Her er det brysterne af en krikand, men man kunne lige så godt bruge due, brysterne fra en anden vildand (evt. delt i to) osv.
- En fars efter eget ønske og smag.
- Butterdej.

Jeg har lavet en fars af hakket kalv og flæsk, som jeg har rørt op med stegte svampe, hvidløg og salvie. Farsen samles med æg.

Andebrysterne brunes af på hver side (brunes ikke steges, de skal gerne være rosa efter en tur i ovnen også) og placeres på en klat fars, som man igen lukker af med endnu en klat fars og runder pænt af. Jeg pakkede efterfølgende farsen ind i parmaskinke, men dette er ikke nødvendigt. Samtidig skal man tænke over, at skinken tilføjer en del salt.

Farsen pakkes så ind i butterdej og samles på undersiden. Skær overskydende dej vej, så bunden ikke bliver for tyk og derved blød/slasket under tilberedning. Pas på med ikke at lave huller i pakken, de kan evt. lukkes med lidt ekstra dej.

Bollerne pensles (altså butterdejsbollerne!) med æg og kommes i ovnen på en varm bageplade, igen for at få bagt bunden godt af. De skal have ca. 20 min. ved 220*C, lidt afhængigt af størrelsen og mængden af fars.

Tilbehør efter eget ønske - de mætter godt.

Mad1.jpg
Mad2.jpg
Mad3.jpg
Mad4.jpg
Mad5.jpg
Mad6.jpg
"The culture I stand for is sometimes lost into today's society, when in fact society was built on the culture of The Hunter.

Make Fyn fin again!

Besvar