Lidt hjælp til apportering? Hunden vil ikke tage vildt

[Sierra13]

Hej NVF.
Vi har et lille problem her i familien med vores lille formel 1'er. Den vil sagtens apporterer pinde/dummies/osv, men vildt det vil den satme ikke tage når vi træner (den har aldrig været med på jagt) har 1 gang fået den til at hente mig en gråand jeg kastede cirka 5 meter, men siden har den intet hentet.
En lækker fasan kan jeg kun få hende til at bide sig fast i struben på den og "dræbe" den. Men apporterer den vil hun ikke.
Og forleden vi var ude og skyde krager med luftgeværet, den ville hun slet ikke røre ved. (også derfor jeg ville starte med lækre fasaner og ænder)

Hvordan kan være en god måde at få hende overbevidst om det er vildt skægt at tage den fasan ind i gabet og så komme over til mig med den.
Hun er vel cirka 7 måneder eller 8 måneder. Stammer fra rigtig gode jagtlinier både på moren og farens side, der begge har bestået flere prøver, og moren havde vundet lidt priser. Så generne burde være i orden.

Af type, kan hun godt være den lidt usikre hund, der gør af andre hunde eller mennesker for den sags skyld forbi hun er bange/usikker. Men når først hun har lært mennesker/hund at kende så er hun en rigtig kælepot.


Så har i nogle gode tricks og tips? også evt ifht til at træne hendes usikkerhed overfor mennesker og andre hunde?

[Carsten Bo]

Du kan prøve at træne sammen med en anden hund som gerne vil apportere. Ikke alle trænere vil anbefale dette men, når din hund står og kigger på apporten og der så kommer en anden hund og tager denne så kan den af og til få lyst til at samle det op den har fundet.
Men ellers så træn med dummy, strømper, eller hvad den vil hente og leg det ind i hunden. Min hanhund er først blevet en god apportør i år, og han er blevet 4 år.

[Ratata]

Har haft samme problem med min lab. Men efter en stor grim ruhåret tog en anskudt fasan lige foran snuden på ham ja så skal alle fugle hjem til mig. Så kan kun tilslutte mig det andet råd med at træne med en hund der gerne vil.

[Sierra13]

God idé havde selv overvejet tanken om at lade den se min jagtmakkers ruhårede apporterer. Nu tror jeg vil prøve at føre det ud i livet.

Og så ellers stadig træne en masse med pinde/dummies/tov og sidst men ikke mindst hundens yndlings lejetøj, en kæmpe bådfender med et reb i!! Det buler dog tagrenderne lidt når hun hiver den med rundt om huset


Nogle der har tricks ifht til usikkerheden blandt fremmede både hunde og mennesker?

[Gråskæg]

God idé havde selv overvejet tanken om at lade den se min jagtmakkers ruhårede apporterer. Nu tror jeg vil prøve at føre det ud i livet. Og så ellers stadig træne en masse med pinde/dummies/tov og sidst men ikke mindst hundens yndlings lejetøj, en kæmpe bådfender med et reb i!! Det buler dog tagrenderne lidt når hun hiver den med rundt om huset Nogle der har tricks ifht til usikkerheden blandt fremmede både hunde og mennesker?

Ved du om din hund har haft nogle kedelige oplevelser med mennesker og/eller andre hunde? Jeg vil være meget forsigtig med at lade en usikker hund forsøge at apportere sammen med en skrap hund, den risikerer at få et hak i øret, så den aldrig mere tør gå frem, hvis der er andre hunde i nærheden. Mit råd er, at du hele tiden roser og stimulerer, når din hund gør det, som du gerne vil have, men vær opmærksom på, at der skal være forskel på jagt og leg, din hund skal lære at kende forskel på de to situationer, og husk! Optræd altid rolig og behersket med kontroleret stemmeføring, det er helt afgørende.

[Sierra13]

God idé havde selv overvejet tanken om at lade den se min jagtmakkers ruhårede apporterer. Nu tror jeg vil prøve at føre det ud i livet. Og så ellers stadig træne en masse med pinde/dummies/tov og sidst men ikke mindst hundens yndlings lejetøj, en kæmpe bådfender med et reb i!! Det buler dog tagrenderne lidt når hun hiver den med rundt om huset Nogle der har tricks ifht til usikkerheden blandt fremmede både hunde og mennesker?

Ved du om din hund har haft nogle kedelige oplevelser med mennesker og/eller andre hunde? Jeg vil være meget forsigtig med at lade en usikker hund forsøge at apportere sammen med en skrap hund, den risikerer at få et hak i øret, så den aldrig mere tør gå frem, hvis der er andre hunde i nærheden. Mit råd er, at du hele tiden roser og stimulerer, når din hund gør det, som du gerne vil have, men vær opmærksom på, at der skal være forskel på jagt og leg, din hund skal lære at kende forskel på de to situationer, og husk! Optræd altid rolig og behersket med kontroleret stemmeføring, det er helt afgørende.

Vi har haft hende fra hun var 8 uger, det eneste taumatisk vi ved af er for en 3-4 måneder siden blev vi tvunget til at få vores anden hund aflivet. Og siden der er det blevet noget værre end det var inden. Mi teori er den gamle hund har gået og passet på den lille

[Gråskæg]

God idé havde selv overvejet tanken om at lade den se min jagtmakkers ruhårede apporterer. Nu tror jeg vil prøve at føre det ud i livet. Og så ellers stadig træne en masse med pinde/dummies/tov og sidst men ikke mindst hundens yndlings lejetøj, en kæmpe bådfender med et reb i!! Det buler dog tagrenderne lidt når hun hiver den med rundt om huset Nogle der har tricks ifht til usikkerheden blandt fremmede både hunde og mennesker?

Ved du om din hund har haft nogle kedelige oplevelser med mennesker og/eller andre hunde? Jeg vil være meget forsigtig med at lade en usikker hund forsøge at apportere sammen med en skrap hund, den risikerer at få et hak i øret, så den aldrig mere tør gå frem, hvis der er andre hunde i nærheden. Mit råd er, at du hele tiden roser og stimulerer, når din hund gør det, som du gerne vil have, men vær opmærksom på, at der skal være forskel på jagt og leg, din hund skal lære at kende forskel på de to situationer, og husk! Optræd altid rolig og behersket med kontroleret stemmeføring, det er helt afgørende.

Vi har haft hende fra hun var 8 uger, det eneste taumatisk vi ved af er for en 3-4 måneder siden blev vi tvunget til at få vores anden hund aflivet. Og siden der er det blevet noget værre end det var inden. Mi teori er den gamle hund har gået og passet på den lille

En aflivning og deraf følgende fravær kan sagtens give negativ reaktion for en ung hund, til gengæld så bør det for længst være overstået efter 3-4 måneder, får din hund mulighed for søg og kontakt med levende fugle - fasaner?

[Sierra13]

God idé havde selv overvejet tanken om at lade den se min jagtmakkers ruhårede apporterer. Nu tror jeg vil prøve at føre det ud i livet. Og så ellers stadig træne en masse med pinde/dummies/tov og sidst men ikke mindst hundens yndlings lejetøj, en kæmpe bådfender med et reb i!! Det buler dog tagrenderne lidt når hun hiver den med rundt om huset Nogle der har tricks ifht til usikkerheden blandt fremmede både hunde og mennesker?

Ved du om din hund har haft nogle kedelige oplevelser med mennesker og/eller andre hunde? Jeg vil være meget forsigtig med at lade en usikker hund forsøge at apportere sammen med en skrap hund, den risikerer at få et hak i øret, så den aldrig mere tør gå frem, hvis der er andre hunde i nærheden. Mit råd er, at du hele tiden roser og stimulerer, når din hund gør det, som du gerne vil have, men vær opmærksom på, at der skal være forskel på jagt og leg, din hund skal lære at kende forskel på de to situationer, og husk! Optræd altid rolig og behersket med kontroleret stemmeføring, det er helt afgørende.

Vi har haft hende fra hun var 8 uger, det eneste taumatisk vi ved af er for en 3-4 måneder siden blev vi tvunget til at få vores anden hund aflivet. Og siden der er det blevet noget værre end det var inden. Mi teori er den gamle hund har gået og passet på den lille

En aflivning og deraf følgende fravær kan sagtens give negativ reaktion for en ung hund, til gengæld så bør det for længst være overstået efter 3-4 måneder, får din hund mulighed for søg og kontakt med levende fugle - fasaner?

nej ikke med fasaner, men især krager og måger, Hun er glad for at blive sluppet og løbe det op. Den gamle sagde også at hun løb en 100 meters penge efter et stk rådyr i skoven, før han kunne kalde hende tilbage.
Okay, vidste ikke hvor længe det kunne påvirke den lille at vores gamle blev aflivet :/

[Carsten Bo]

Det har de glemt efter et par dage. Vent og se labgirl kommer nok snart med nogle gode råd, der er i hvertfald ikke noget der ikke kan vente et par dage. Der er mange år tilbage i hunden endnu.


Via sky

[Sierra13]

Det har de glemt efter et par dage. Vent og se labgirl kommer nok snart med nogle gode råd, der er i hvertfald ikke noget der ikke kan vente et par dage. Der er mange år tilbage i hunden endnu.


Via sky

Vi blev anbefalet af dyrlægen dengang at den lille så den gamle efter den var død.... om det var godt eller skidt kan man kun spå om, men ellers så må jeg lige gi LabGirl et prej ;)

[BentxBetjent]

Vi har haft hende fra hun var 8 uger, det eneste taumatisk vi ved af er for en 3-4 måneder siden blev vi tvunget til at få vores anden hund aflivet. Og siden der er det blevet noget værre end det var inden. Mi teori er den gamle hund har gået og passet på den lille

Passet på... det ville jeg nok bytte ud med "bestemt over".

Jeg tror ikke på at du lærer en hund at apportere ved vise den en superdygtig apportør...

Men du skriver at den gerne vil lege med pinde og bolde, og også hente dem.. Det skal du have overført til nedlagt vildt. Hvor hurtigt, det kommer an på dig og hunden.

- Pind eller bold der lugter af vildt.
- Pind med et par kragevinger bundet på.
- Stofpølse der har fjer eller skind omkring.

[Sierra13]

På opfordring af labgirl, inden hun gør mere i "sagen" får hun lidt mere information.

Vi har gået til hundetræning med hunden, hvor der har været fokus på kontakt til ejer, opførsel blandt andre hunde, og almindelige kommandoer, sit, dæk, bliv, plads, apport, og hvordan man går med dem.
Vores hund har haft tendens til at være meget dominierende, på trods af størrelsen, selv en rottweiler der ligger alle de andre hunde ned, den bliver tvunget ned når vores bliver sluppet fri.
en gang om ugen er vi 3 hunde i skoven. Hvor vi går undenfor stierne, løse, og hundende render og hygger med hinanden.
Der bliver gået tur 1-2 gange dagligt, hvor hun går pænt. Og vi plejer at gå ud på et åbent sted, hvor hun bliver sluppet. og vi leger "gemme" kaster lidt pind og går lidt på de vildtspor der er.

Hjemme træner vi dagligt, standard kommandoer, sit,dæk,bliv,plads,gi hals, vente, osv.
Vi har en hegnet have hvor hun frit kan gå rundt, vi har en sti nede foran hvor der passerer hunde og mennesker, Hun rejser børster og gør ved langt flertallet.
Hvis der sidder en fugl i have eller på vandet nede foran gir hun hals og hvis hun er inde vil hun ud og jage dem væk.

Der bliver cirka 5 gange om ugen kastet dummies eller pind i haven hvor 2-3 af gangene er til hun mister koncenentrationen og man kan mærke hun ikke kan mere.
Hun er alene cirka fra kl cirka 9 om morgen til 3 om eftermiddagen derhjemme hvor hun ligger og sover.
Hvis ikke man holder hende aktiv, ligger hun gerne og sover.... INDTIL det bliver nat, så bliver hun satme aktiv!
Der tygges 1-3 kødben af dagen af de største kødben vi kan finde.

Her efter jagtsæsonen begynder vi til hundetræning for jagthunde.

[Labgirl]

Tak for oplysningerne Morten Jeg skulle nok have præciseret at det var træningen omkring apportering jeg var interesseret i. Hvordan har du indlært det og hvordan har du delt det op?

I dit første indlæg skriver du:

Af type, kan hun godt være den lidt usikre hund, der gør af andre hunde eller mennesker for den sags skyld forbi hun er bange/usikker. Men når først hun har lært mennesker/hund at kende så er hun en rigtig kælepot.

men her til sidst at:

Vores hund har haft tendens til at være meget dominierende, på trods af størrelsen, selv en rottweiler der ligger alle de andre hunde ned, den bliver tvunget ned når vores bliver sluppet fri.

Kombineret med dine forklaringer omkring opførsel i have m.m. får mig til at tænke usikkerhed og ikke dominans. Også, at du skriver at det er en lab af jagtlinjer og endda en tæve, som ofte er ganske bløde hunde. Jeg ville stoppe hendes "pisken en stemning op" omgående. Det er en utrolig dårlig vane hun har der og i har ladet det udvikle sig.

Det er selvforstærkende adfærd og meget uhensigtsmæssigt når man tager hendes adfærd mod andre hunde og mennesker i betragtning.

Jeg ville droppe at lukke hunden i haven på egen pote fremover og sætte snor på og så selv lufte den når den skal ud. Træls, måske. Men i stopper ikke adfærden ved at lade det fortsætte.
Udøver hun uhensigtsmæssig adfærd indenfor holder i hovedet koldt og afleder hende. Lad være med at skælde ud og piske stemningen endnu højere op. Endnu bedre er det hvis i kan nå at fange hende inden adfærden udløses og distrahere hende.

Hele processen igennem roses og belønnes hun når hun holder mund og er rolig. En iøvrigt noget alle os hundeejere skal blive bedre til. Ros hunden når den ligger og slapper af. Istedet for at skælde den ud når den karter rundt. Det kan være svært at huske, men er ret så smart at gøre.

Mht. hendes usikkerhed. Det er lidt sent nu men ikke for sent. Men en god socialisering er alfa og omega når man står med en hund der udviser usikkerhed overfor mennesker og andre hunde. Det sker ved at hunden får lov at møde rare mennesker med f.eks godbidder og voksne, velsocialiseret hunde med et ordenligt hundesprog der kan lære hende at der intet er at frygte. Og ikke mindst at hun får lov at møde dem i eget tempo og i et roligt miljø.

Du kan ikke ændre dette uden hjælp så sikre dig at de mennesker og de hunde du bruger er de rigtige. Der er ikke plads til fejl i denne træning!

Hvis du allerede har gået på et træningshold og trænet apportering og iøvrigt kaster med dummyer/ pinde så er du også bekendt med, indlæringen heraf og delelementerne heri?

At undersøge en ny genstand er naturligt for hunde og det har du sikkert prøvet da hun var hvalp. Men noget er så gået galt med vildtet og nu er i inde i en ond spiral. Den skal selvfølgelig løses og helst inden der kommer mere uheldigt i bagagen.

Jeg kan godt lide at du tænker over hvad din hund skal apportere. Krager (og råger) er sjældent gode at state med. De er bitre i smagen og det er der nogen hunde der lige skal over. Under indlæring er det vigtigt at minimere fejl, så fasaner, ænder og til dels duer, omend de er ofte løse i fjerene hvorfor det kan være nødvendigt enten at lade dem være halvfrosne eller putte en sok over, er at foretrække.

Jeg tænker hvad du gør når/da hun ikke ville tage vildtet? Og hvad du gjorde da du fik succes med anden?

Rigtig mange agerer anderledes når de bytter dummyer ud med vildt. Angsten for fejl og hvad hunden kan finde på kan være der, men desværre er det en sindsstemning der går direkte i pelsen. Et stykke vildt er ikke anderledes end en dummy, eller en pind, eller en bold. Og det skal være skideskægt at hente og endnu sjovere at komme hjem med.

Der er flere scenarier der popper op når du fortæller om din problemstilling. Jeg kan kun gætte i dit tilfælde (medmindre du kan smide en lille video ind), men umiddelbart ville jeg øge hundens selvtillid (de andre oplysninger taget i betragtning) og skabe et set up hvor hunden har succes - selv med små fremskridt.

Det kan være du skal prøve med en vinge først. Det kan være du skal i kærestens skuffe og stjæle en nylonstrømpe du trækker ud over fuglen så den ikke får direkte kontakt med fjer. Det kan være du skal lege med vildtet og udnytte byttedriften. Kan du få hende til at tage fasanen i munden så ros hende. Alt det den kan trække. Og hold nallerne fra fuglen. Koncentrer dig om hunden. Rør den, ros den, fortæl den at den er verdensmester. Og efter noget tid, så kan du bytte fuglen med noget godt. F.eks bolden eller andet hun godt kan lide.

Jeg formoder hun kommer hjem med det hun faktisk vil apportere og at der ikke er yderligere problemer såsom tyggen eller at hun spytter ud før tid.

Jeg ville ikke træne med andre mens det her står på og jeg vil slet ikke give mig til at stoppe tingene i munden på den! Bare hvis det råd skulle dukke op.

Men der er flere ting du skriver som lyder bekymrende synes jeg. Bla. at hun jagter krager, måger og endda rådyr. Foruden at karte rundt i haven som tidligere beskrevet. Og også at hun er aktiv om natten. Desuden at hun er kørt træt efter 2-3 ganges apportering? (men ok, 5 gange om ugen…Hvorfor i alverden kaster i for hunden 5 gange om ugen?)
Er det forkert antaget at der mangler ro over hunden? Det lyder ret stressende og ukontrolleret i mine ører. Men det kan være svært på skrift

Når mine labbere er 8 måneder kan de meget lidt. Til gengæld kan de basis af det de bliver rigtig godt til senere. Bla. kan de gå pænt med og uden snor. Deres hjemkald virker, de kan apportere diverse emner og allervigtigt, de kan være i ro! Alt sammen stadig under forholdvis kontrollerede forhold. Dvs. ingen af dem bringes i situationer de ikke kan overskue. Fundamentet bygges op, stille og roligt, men så stærkt at end ikke en Bodil kan vælte det.

Slutteligt gennemgår din hund pt. den fysiske kønsmodning: http://www.netdyredoktor.dk/hund/hundes ... neder.aspx
Det forklarer ikke dårlige vaner eller konflikter skabt i træningen, men det er værd at have in mente. Har din hund haft sin første løbetid endnu?

[Styer SSG]

Da det er en lab, må den kunne købes/ bestikkes.
Labgirl ved helt sikkert, hvordan det gøres rigtigt, men der er noget, der hedder baglæns træning.
Det går ud på at belønne hunden med godbid, når den gør det rigtige. F.eks at samle vildt op fra jorden og give det til dig, mens du står lige foran hunden. Når den kan det, gå du længer væk( baglæns ) og øger afstanden på den måde.

[Labgirl]

Baglænskædning er super godt (omend der er enormt mange delmomenter i det som man bør sætte sig ind i), men jeg kan være bekymret for, hvis ts har skabt en konflikt omkring vildt om han kan bryde den eller om den forværres hvis ikke han har helt styr på det. Min erfaring er, at det kan være noget nemmere at lege det ind med lidt løsere træning hvis man er helt ny omkring det.

Men baglænskædning har jeg brugt flere gange til hunde til ikke vil apportere. En så grelt at det startede med at den blev belønnet for bare at være i samme rum som dummyen. Her kan man tale om negative associationer!! Stakkels hund..

Den apporterer iøvrigt lystigt i dag og er en super jagthund Men det krævede tålmodighed.

[Sierra13]

LabGirl -

Vil lige starte med at sige nu her vi stod op til morgen, så vi straks blodpletter over gulvet, så nu er hun helt bestemt i løbetid :) Så træningen er faldet til et meget simpelt niveau, bare alene med tanken om hvordan kæresten kan være når hun er i løbetid

Og Ja hun er en meget blød hund, vores gamle formel 1'er var også blød, men hende her er endnu mere.
Så vil jeg klart prøve at sørge for hun bliver taget lidt mere i snor og ellers bliver holdt beskæftiget i stedet for at gø af ting, så meget som er muligt.

Vi plejer som regel at opfordre vores gæster herhjemme til at fodre hende med lidt godbidder, og så ellers sige at de ikke skal stirre hende i øjne. Men jeg tror fremover at alle bliver udstyret med et par godbidder inden de kommer. Så kan vi måske helt nå at undgå at hun når gø' af dem.

Meget smart med at smide vildtet i en sok til at starte med, så kan det måske være det ikke er helt nær så fremmet? samt det holder lidt længere.

Når vi "leger" med vildt, så plejer hun at få ros for bare at gå hen og snuse, skubbe, eller bide det. Hun har aldrig fået nogen kommentar for ikke at ville tage det, andet end at vi har prøvet at få hende til at snuse/skubbe til det og så rose hende. Den ene gang hvor hun kom og afleveret Anden der bliver hun rost som var hun verdensmester, og der kunne hun også godt finde på at så slæbe den hen til mig i vingen men ikke tage den op i munden igen. Men fasanen den skubber hun kun til, og hvis man slæber den henover græsplænen så "hapser" hun den lige en gang i struben, og smækker som oftest lige en pote ovenpå den, så hun har fat i den, og så slipper hun den og kommer gerne over til mig, hvor hun selvfølgelig bliver rost, meeen det kunne nu være rart hun også havde taget fuglen med ;)

Grunden til vi kaster til hende så mange gange i ugen og generelt træner mange gange i ugen, er fordi vi har en lidt travl hverdag og kan have svært ved at bruge uanede mængder tid, især lige for tiden. Så er det vel bedre med en masse små træninger end en enkelt stor om ugen?

Angående roen kan jeg godt tro der nogle gange kan mangle lidt ro når vi er hjemme, men typisk om aftenen fra spisetid og derefter plejer der er være rimelig roligt. Og hun som regel går stille rundt, får lidt nus og gnasker et kødben eller to




Ovenpå det hele har jeg lige et bonus spørgsmål eller to, noget af familien herhjemme har problemer med at tage mad/kødben fra hende, hun knurrer ikke, men hun åbner ikke munden, den virker meget fastlås uden vi dog har prøvet at åbne den. Er vejen frem så bare at prøve at bytte med noget bedre?`(evt et lille stykke kød eller andet vildt lækkert)
Jeg har dog ingen problemer med at tage noget fra hende, der afleverer hun som regel pænt. Men de andre kan godt have lidt problemer.

Når vi går tur og vi møder andre hunde er jeg begyndt på at få hendes opmærksomhed med en godbid eller 2 til vi er passeret. Jeg har gjort det nu i cirka en uges tid, og synes det har hjulpet meget når vi går og møder hunde. Det kunne være denne metode skulle overføres til dagligdagen?


Du har fået mine øjne lidt op for apporteringen nok er det mindste problem lige nu, det tror jeg nok hun skal lære, faktisk så frygter jeg lidt mere for hendes selvsikkerhed lige pt. Min kæreste har en rigtig sød Flat Coated som er rigtig rigtig god overfor hvalpe, så når hun er færdig med sin løbetid kan det være de ville have godt af at være lidt sammen under kontrolleret/rolige forhold, så hun kan blive lidt stimuleret af at møde en sød og rar hund?
Min eneste frygt ville så være at vores hund bliver bange for Flat Coat'ens størrelse, han er 70cm over ryggen og en kampvægt på 45kg+, men udseende betyder måske ikke så meget? Han er før blevet brugt til at opdrage lidt på en anden hvalp, og der var han den kærligste hund overfor hvalpen (og han er kasteret så der burde ikke være problemer, men venter helt klart til efter løbetiden)

[Labgirl]

Så vil jeg klart prøve at sørge for hun bliver taget lidt mere i snor og ellers bliver holdt beskæftiget i stedet for at gø af ting, så meget som er muligt.

Jeg tror du generelt skal tænke mere ro, succes og selvtillid end beskæftigelse. Ihvertfald hvis min fornemmelse af jeres aktiviteter er korrekte.

Anledning er ikke beskæftigelse. Det er en kort anledning af uønsket adfærd som erstattes af en anden.

Vi plejer som regel at opfordre vores gæster herhjemme til at fodre hende med lidt godbidder, og så ellers sige at de ikke skal stirre hende i øjne. Men jeg tror fremover at alle bliver udstyret med et par godbidder inden de kommer. Så kan vi måske helt nå at undgå at hun når gø' af dem.

Bed dine gæster om at agere roligt og om at ignorere hunden. Når den selv tager kontakt kan de tilbyde den en godbid. Det er hundens valg om den vil hilse og når den tager initiativ til dette belønnes den med noget rart. Det kræver også at i selv er rolige omkring besøg af gæster.

Meget smart med at smide vildtet i en sok til at starte med, så kan det måske være det ikke er helt nær så fremmet? samt det holder lidt længere.

Det bør jo ikke være fremmed længere men et eller andet er gået galt og nu bliver du nødt til at afmystificere vildtet. En vinge på en dummy er også en mulighed.

Når vi "leger" med vildt, så plejer hun at få ros for bare at gå hen og snuse, skubbe, eller bide det. Hun har aldrig fået nogen kommentar for ikke at ville tage det, andet end at vi har prøvet at få hende til at snuse/skubbe til det og så rose hende. Den ene gang hvor hun kom og afleveret Anden der bliver hun rost som var hun verdensmester, og der kunne hun også godt finde på at så slæbe den hen til mig i vingen men ikke tage den op i munden igen. Men fasanen den skubber hun kun til, og hvis man slæber den henover græsplænen så "hapser" hun den lige en gang i struben, og smækker som oftest lige en pote ovenpå den, så hun har fat i den, og så slipper hun den og kommer gerne over til mig, hvor hun selvfølgelig bliver rost, meeen det kunne nu være rart hun også havde taget fuglen med ;)

Det er en fejl at rose når hun kommer hjem uden vildtet. Rosen skal falde når hunden udøver en ønsket adfærden og bortfalde når den ikke længere udviser den. Timing er vigtig under indlæring.
Du skal videre fra at snuse, puffe til at hun tager det i munden.

Hvordan forstærker du adfærden?

Grunden til vi kaster til hende så mange gange i ugen og generelt træner mange gange i ugen, er fordi vi har en lidt travl hverdag og kan have svært ved at bruge uanede mængder tid, især lige for tiden. Så er det vel bedre med en masse små træninger end en enkelt stor om ugen?

Mange små sessioner er absolut bedre end få lange. Men hvorfor alt det kasten? Det lyder som om din hund generelt er ret meget oppe i gear med jagen af både mennesker og dyr og derudover også skal kastes for fem gange ugentligt.

Det er en unghund. Den skal lære ro og gode vaner. Tænding er sjældent noget en god labrador har brug for at lære. Det kommer helt automatisk senere.

En god træning kunne være søgeopgaver f.eks efter foder og ellers jeres basis lydighed. Et fodersøg er et godt tidspunkt at indlære områdesignal på. Hvis du er nået dertil.

Derudover bruger jeg selv lang tid på..ingenting. Lav en kop kaffe, sæt dig ned på græsplænen med din hund. Betragt dem der går forbi. Er din hund rolig forstærk. Er den urolig øg afstanden. En dag kan den så igen være i haven uden at piske en stemning op.

Flyt det ud på fortovet når det sidder fast i haven. Ryk dernæst videre ned i den lokale park, ud i skoven, som tilskuer på en markprøve, i kanten af en reel jagt osv.

Hvis du ønsker at bruge din hund på jagt som apportør, så er det død og pine vigtigt at den er udstyret med en tænd/sluk knap. Det er den født med, men du skal forbinde ledningerne.

At aktivere en hund med lege og øvelser der er gang i styrker konditionen og øger stressniveauet. At aktivere dens hjerne gør den derimod træt og lærer den gode vaner.

Jeg mangler stadig oplysninger om jeres apportering af sikre emner. Hvordan deler du det op?
Hvordan foregår det? Har du nogle pæne afleveringer? Ellers er det (også) oplagt at bruge 10 minutter på hjemme.

Angående roen kan jeg godt tro der nogle gange kan mangle lidt ro når vi er hjemme, men typisk om aftenen fra spisetid og derefter plejer der er være rimelig roligt. Og hun som regel går stille rundt, får lidt nus og gnasker et kødben eller to

Så den er ikke urolig om natten?

Ovenpå det hele har jeg lige et bonus spørgsmål eller to, noget af familien herhjemme har problemer med at tage mad/kødben fra hende, hun knurrer ikke, men hun åbner ikke munden, den virker meget fastlås uden vi dog har prøvet at åbne den. Er vejen frem så bare at prøve at bytte med noget bedre?`(evt et lille stykke kød eller andet vildt lækkert)
Jeg har dog ingen problemer med at tage noget fra hende, der afleverer hun som regel pænt. Men de andre kan godt have lidt problemer.

Hvorfor vil i tage det fra den? Er det for at bevise en pointe? For at den ikke må spise det efter kl?

Hvis du endelig skal tage det fra den, så er dit forslag om at bytte rigtig godt. Undgå at skabe endnu en konflikt ved at give jer til at skrue bissen på.
Det tjener ikke noget formål.

Det lyder som om din hund generelt mangler at lære at hjemme hos jer er bedst uanset om man har samlet noget op eller er i færd med at spise noget værdifuldt. Jeg tror det skyldes usikkerhed og en konflikt i har skabt på en eller anden måde. Men jeg mangler stadig at høre hvordan og hvornår i har installeret det.

Når vi går tur og vi møder andre hunde er jeg begyndt på at få hendes opmærksomhed med en godbid eller 2 til vi er passeret. Jeg har gjort det nu i cirka en uges tid, og synes det har hjulpet meget når vi går og møder hunde. Det kunne være denne metode skulle overføres til dagligdagen?

Hvad mener du med dagligdagen?

Du har fået mine øjne lidt op for apporteringen nok er det mindste problem lige nu, det tror jeg nok hun skal lære, faktisk så frygter jeg lidt mere for hendes selvsikkerhed lige pt.

Tænk tryghed, succes og tillid.

Min kæreste har en rigtig sød Flat Coated som er rigtig rigtig god overfor hvalpe, så når hun er færdig med sin løbetid kan det være de ville have godt af at være lidt sammen under kontrolleret/rolige forhold, så hun kan blive lidt stimuleret af at møde en sød og rar hund?
Min eneste frygt ville så være at vores hund bliver bange for Flat Coat'ens størrelse, han er 70cm over ryggen og en kampvægt på 45kg+, men udseende betyder måske ikke så meget? Han er før blevet brugt til at opdrage lidt på en anden hvalp, og der var han den kærligste hund overfor hvalpen (og han er kasteret så der burde ikke være problemer, men venter helt klart til efter løbetiden)

Problemet er, at din hund ikke er hvalp mere. Din kærestes hund vil ikke reagere på samme måde overfor din hund som den vil overfor en hvalp. Der er generelt længere snor overfor hvalpe som man siger kører på hvalpelicens. Kort sagt, så accepteres der rigtig meget fra deres side før der skrides ind. Og sådan skal det være.

Størrelsen på de andre hunde den møder har intet at sige. Det har adfærden dog. Hos begge hunde. Er din hund meget usikker kan den udsende signaler som kan pisse andre hunde af. Og så ruller de ærmerne op. Sker det, så bekræftes din hund i at andre hunde netop er farlige og den uheldige adfærd forstærkes.

Vigtigt at vide er, at to hunde ikke behøver at mødes og lege fysisk før det kan finde sted. Det kan ske på meters afstand med begge i snor og hvor folk tror det foregår fint. Imens har de to hunde kørt en film mellem hinanden der indeholder både løfter og trusler der i menneskeverden vil blive uddelt fængselsstraf for.

Så vær obs på din hunds signaler også længe før i overhovedet når at stå ved siden af den anden hund.

En god træningskammerat er en erfaren hund der kan trække på skuldrene af en usikker hund. Som kan læse at det skyldes usikkerhed og ikke spillen smart.

Kort sagt, så skal du finde de hunde der svarer til den kammerat du tager på morgenværtshus med selvom du burde være gået hjem forlængst fordi du ved at han er vellidt, rolig, kan dæmpe enhver dumsmart bemærkning fra dig der ellers ville ende i masse slagsmål og som tager dig under armen og sørger for du er tryg til du er helskindet hjemme. Han er nok lidt kedelig, men vildt rar og alle kan lide ham.

Også der har din hund brug for tryghed, succes og tillid.

[Boerge]

Flot indlæg Labgirl! Du ved tydeligt en masse om vores firebenede venner!!!

[Gråskæg]

Sammenligningen med menneskelig adfærd er meget underholdende at læse, men holder ikke hele vejen hjem. Det med hunde i snor i nærheden af hinanden kan mange gange være med til at hidse gemytterne op, fremfor hvis de er løse i frie omgivelser. Det helt afgørende er, om hundeejerne er i stand til at vise og udøve naturlig autoritet overfor deres hund.

[Labgirl]

Sammenligningen med menneskelig adfærd er meget underholdende at læse, men holder ikke hele vejen hjem. Det med hunde i snor i nærheden af hinanden kan mange gange være med til at hidse gemytterne op, fremfor hvis de er løse i frie omgivelser. Det helt afgørende er, om hundeejerne er i stand til at vise og udøve naturlig autoritet overfor deres hund.

Meneskesammenligningen er ikke for at menneskeliggøre hundene, men for at simplificere tingene så de bliver lettere at forstå

Jeg kan godt lide at udskifte ordet "autoritet" med ro og overblik. Så er der ingen der misforstår og måske kommer til at tage fat i deres hund og evt. forstærker en usikker adfærd.

Men jeg er absolut enig i, at mellem langt de fleste hunde, der er et møde uden snor langt det bedste. Det er også en mulighed at ts tager snoren af hunden når den skal ud og møde nogle fornuftige hundevenner. Det afgørende er, om den uheldige adfærd med at fare frem og give lyd fremkommer. I så fald ville jeg begrænse hunden så det ikke ender galt og for at stoppe den uønsket adfærd.

[Gråskæg]

Sammenligningen med menneskelig adfærd er meget underholdende at læse, men holder ikke hele vejen hjem. Det med hunde i snor i nærheden af hinanden kan mange gange være med til at hidse gemytterne op, fremfor hvis de er løse i frie omgivelser. Det helt afgørende er, om hundeejerne er i stand til at vise og udøve naturlig autoritet overfor deres hund.

Meneskesammenligningen er ikke for at menneskeliggøre hundene, men for at simplificere tingene så de bliver lettere at forstå

Jeg kan godt lide at udskifte ordet "autoritet" med ro og overblik. Så er der ingen der misforstår og måske kommer til at tage fat i deres hund og evt. forstærker en usikker adfærd.
Men jeg er absolut enig i, at mellem langt de fleste hunde, der er et møde uden snor langt det bedste. Det er også en mulighed at ts tager snoren af hunden når den skal ud og møde nogle fornuftige hundevenner. Det afgørende er, om den uheldige adfærd med at fare frem og give lyd fremkommer. I så fald ville jeg begrænse hunden så det ikke ender galt og for at stoppe den uønsket adfærd.

Måske det har noget med alder at gøre, for mig er "autoritet" ikke lig med "autoritær", men "ro og overblik" lyder godt i mine ører. (Da jeg var voksenunderviser, så blev jeg altid glad, når jeg fik den kritik og tilbagemelding efter et kursus, at jeg havde stor autoritet, men ikke var autoritær". Rent pædagogisk har du givetvis ret i alt du siger, mit problem er kun at det er for skematisk for mig, men det er så rent personligt, jeg er nok lidt anarkist - eller i hvert fald individualist.) Jeg synes, at det er imponerende, hvis en hundeejer gider at følge så stort et program i længere tid, og jeg er måske lidt bange for at sætte snoren for højt.

[Labgirl]

Forskellen kan være vigtig at understrege så der ingen misforståelser opstår Dem er der rigeligt af i hundeverdenen.

Men jeg er lidt ked af hvis du synes det er meget skematisk. For det er absolut ikke meningen. Tværtimod.
Jeg synes jeg i tråden her flere gange fortæller at jeg ville skrue ned for diverse aktiviteter og få ro på hunden. Altså lave ingenting - men ja, sammen med hunden.

Der har aldrig været flere tilbud til hundeejere end der er nu. Der udbydes kurser i alt. Og samtlige kurser indeholder hver deres opskrift på hvordan man gør hvad. Og nogle gange også hvorfor.

Desværre oplever jeg et stigende antal hunde der reagerer på de her enormt aktive ejere der inden hunden er fyldt et år har haft fyldt mere i hovedet på den end de fleste kan rumme.
Konsekvensen er hunde der udviser adfærd som rigtig mange hundeejere ikke ønsker, men som de selv har skabt og også at rigtig mange hunde kører i et gear der slet ikke er behov for eller som kan administreres af de fleste hundeejere.

Langt det meste af min træning, både af egne hunde men også af kursisters, består af ro. Den mest oversete øvelse der overhovedet eksisterer.
Men uden ro kan ingen (fornuftig) indlæring finde sted og timingen bliver ofte mudret. Og det kender vi jo resultatet af.

Nu kunne jeg godt skrive et langt foredrag om ro, om det at hunden gennem dens yngre modningsperiode lærer enormt meget af at observere og bare at være til mens der sker noget omkring den. Det tror jeg de færreste gider læse, og endnu færre gider træne det. Men efter min mening, så burde enhver hundeejer fokusere på just det. Før alt andet.

Når det er på plads, så kommer alt andet som en leg - især med de læringsvillige og pleasende labradors der er født med alle knapperne installeret. Men bare savner at ledningerne sættes sammen. Hundetræning er ikke raketvidenskab og slet ikke indlæring. Men når vi har fejlet, så tager det tid og viden om de fejl vi har begået for at kunne rette op på dem. Det tager cirka dobbelt så lang tid og kræver dobbelt så meget arbejde at rette op på fejl end det gør at indlære det rigtigt første gang.

Men det er faktisk så uendeligt lidt vi skal træne for at få en god jagthund ud af en labrador. Men det kan være så svært når vi har travlt og gerne vil det hele


Og så savner jeg stadig en ganske almindelig venligt smilende smiley. Den der -> har så store tænder

[Gråskæg]

Forskellen kan være vigtig at understrege så der ingen misforståelser opstår Dem er der rigeligt af i hundeverdenen.

Men jeg er lidt ked af hvis du synes det er meget skematisk. For det er absolut ikke meningen. Tværtimod.
Jeg synes jeg i tråden her flere gange fortæller at jeg ville skrue ned for diverse aktiviteter og få ro på hunden. Altså lave ingenting - men ja, sammen med hunden.

Der har aldrig været flere tilbud til hundeejere end der er nu. Der udbydes kurser i alt. Og samtlige kurser indeholder hver deres opskrift på hvordan man gør hvad. Og nogle gange også hvorfor.

Desværre oplever jeg et stigende antal hunde der reagerer på de her enormt aktive ejere der inden hunden er fyldt et år har haft fyldt mere i hovedet på den end de fleste kan rumme.
Konsekvensen er hunde der udviser adfærd som rigtig mange hundeejere ikke ønsker, men som de selv har skabt og også at rigtig mange hunde kører i et gear der slet ikke er behov for eller som kan administreres af de fleste hundeejere.

Langt det meste af min træning, både af egne hunde men også af kursisters, består af ro. Den mest oversete øvelse der overhovedet eksisterer.
Men uden ro kan ingen (fornuftig) indlæring finde sted og timingen bliver ofte mudret. Og det kender vi jo resultatet af.

Nu kunne jeg godt skrive et langt foredrag om ro, om det at hunden gennem dens yngre modningsperiode lærer enormt meget af at observere og bare at være til mens der sker noget omkring den. Det tror jeg de færreste gider læse, og endnu færre gider træne det. Men efter min mening, så burde enhver hundeejer fokusere på just det. Før alt andet. Når det er på plads, så kommer alt andet som en leg - især med de læringsvillige og pleasende labradors der er født med alle knapperne installeret. Men bare savner at ledningerne sættes sammen. Hundetræning er ikke raketvidenskab og slet ikke indlæring. Men når vi har fejlet, så tager det tid og viden om de fejl vi har begået for at kunne rette op på dem. Det tager cirka dobbelt så lang tid og kræver dobbelt så meget arbejde at rette op på fejl end det gør at indlære det rigtigt første gang. Men det er faktisk så uendeligt lidt vi skal træne for at få en god jagthund ud af en labrador. Men det kan være så svært når vi har travlt og gerne vil det hele. Og så savner jeg stadig en ganske almindelig venligt smilende smiley. Den der -> har så store tænder

Ja man skal altid være på vagt overfor store tænder, det kan jo være ulven, der har spist bedstemor og nu vil sluge lille Rødhætte. Jeg tror faktisk at vi begge er meget enige i slutmålet, at opnå et harmonisk samliv med vore hunde, og at de både skal være gode brugs- og jagthunde, og samtidigt de kærlige og sjove sociale dyr, som nogen af os ikke kan leve uden. Der hvor jeg ser det går galt er dels hos unge overbookede familier, hvor det bare er meget svært, for ikke at sige umuligt at få tid til at presse en hund ind i skemaet. Og så er der dem, hvor hunden helst skal kaste social prestige af sig i form af præmierer på prøver og udstillinger, måske endda forbundet med økonomisk gevinst i form af avl. Det har jeg det svært med.

[Sierra13]

Så måtte hun til de evige jagtmarker Hun var ellers blevet en fin apportør og begyndt at være mindre bange og skræmt.
Hun havde Hofte displasi, Selvom hun er købt med fuld stamtavle og begge forældre er HD frie. Det er nr 2 hund på cirka 6 måneder :/ Den ene af alderdom og den anden af HD


Ellers mange tak for rådende, især Labgirl. Nu må vi se hvad fremtider bringer, men uden tvivl en ny hund.

[Gråskæg]

Så måtte hun til de evige jagtmarker Hun var ellers blevet en fin apportør og begyndt at være mindre bange og skræmt.
Hun havde Hofte displasi, Selvom hun er købt med fuld stamtavle og begge forældre er HD frie. Det er nr 2 hund på cirka 6 måneder :/ Den ene af alderdom og den anden af HD. Ellers mange tak for rådende, især Labgirl. Nu må vi se hvad fremtider bringer, men uden tvivl en ny hund.

Det var ellers godt nok tidligt med HD, hofteleds dysplaci, har aldrig hørt det om så ung en hund før.
Nå brug ventetiden til at falde til ro og få det på afstand, før den næste hund flytter ind.