Din nye jagthund

Jagtkammerater er rummet hvor du kan bytte en jagt. Eller fortælle eller stille spørgsmål der angår din bedste Jagtkammerat - din HUND.
Besvar
Rantzau
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 64
Tilmeldt: 16. jan 2010, 23:11
Interesser: Sortkrudt - jagt - jagthunde
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 25 times

Din nye jagthund

Indlæg af Rantzau » 24. feb 2016, 22:05

Dina - min jagthund.

Ofte bliver jeg spurgt om hvilken jagthund man skal vælge til en given jagtform. Det er et spørgsmål der ikke kan besvares endegyldigt, da både hunde og jægere er forskellige. Derfor kan der være en ledetråd at forstå sin egen livsstil for at få et fingerpeg i hvilken retning man skal søge. Kort sagt trives jeg bedst udendørs i al slags vejr året rundt. Min sofa er forhekset - jeg falder i søvn så snart jeg slænger mig i den.

Det har flasket sig sådan, at alle mine korthårs og jeg har sendt på samme frekvens. Vi har været gode til at aflæse hinanden, så kemien mellem hund og jæger spiller nok en større rolle en hundens race.

Selv er jeg på min fjerde korthårs, En race som jeg nu har haft gennem mere end tredive år. De har været meget forskellige i sind, men jagtiveren og energien har de alle haft til fælles. De har alle været forsynet med en meget stor motor der krævede masser af motion. Som tommelfingerregel skal de motioneres én gang om dagen - fra solopgang til solnedgang.

Det har også flasket sig sådan, at jeg har mulighed for altid at have hunden med mig i alle døgnets vågne timer, hvilket har givet en tæt kontakt med hunden. Dina er kun alene når hun snorksover i sin seng.

En passende hundegård eller indhegning er et must for en korthårs. Dina må nøjes med ca. 5000 m2. Det går lige an, da hun også luftes flere gange dagligt uden for matriklen. Et højt solidt hegn er også et must - det gælder især hvis naboen har høns, gæs eller andet fjerkræ.

For en korthårs er der to simple regler der skal iagttages for at få en god allround hund:

1: Hvad en hund må, må den altid. Hvad den ikke må, må den aldrig og der kan ikke dispenseres fra reglen.

En jagtivrig korthåret hønsehund og et vandhul med ænder der skal underholdes kan ikke forenes med hvide møbler. Dina kommer aldrig ind i stuerne eller på 1.salen. Hun kender reglen og er hel tryg ved de faste rammer

2: En hund lystre kun hvis den selv har en fordel.

Den første træning da mine hunde var hvalpe gjaldt hjemkald på en fremmed mark som hunden ikke kendte. Kom hunden ikke når jeg kaldte, gemte jeg mig og kom først frem når hvalpen var på panikkens rand. Øvelsen skulle kun gentages få gange, så havde hunden lært lektien.

Senere har jeg altid tilbudt hunden noget mere interessant når jeg kaldte end hvad den nu havde gang i. Belønningen kan være alt fra en godbid over ros til en gåtur i skoven. Særlig gåturen uden for matriklen er et hit selv om hun har masser af plads at boltre sig på.

Resten af træningen ligger lige til højrebenet. Får hunden lov til at vise initiativ på jagten må man også acceptere visse særheder. Eksempelvis foretrækker Dina at stå i læ mellem mine ben på posten når regnen står ned i tove.

Skal du vælge hund som ny hundeejer, kan det anbefales du i første omgang låner en passende jagthund for at se om I er på bølgelængde. Alternativt at tilbyde dig som hundefører på en fællesjagt med mange forskellige hunde for at se dem an.

Rådet må ikke tages som den ultimative lakmusprøve, men vil give dig et fingerpeg om du er på rette vej.

MichaelMejer
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 196
Tilmeldt: 10. dec 2013, 15:42
Interesser: Blankvåben og luftrifler
Geografisk sted: Kongernes Nordsjælland
Has thanked: 4 times
Been thanked: 10 times

Re: Din nye jagthund

Indlæg af MichaelMejer » 24. feb 2016, 22:17

Det tror jeg vidst gælder i alle henseender hvis man anskaffer sig hund... Og det er bestemt noget jeg vil tage med næste gang vi skal have hund...

Fer
Newbie
Newbie
Indlæg: 16
Tilmeldt: 17. jan 2016, 20:47
Interesser: Jagt
Geografisk sted: Denmark

Re: Din nye jagthund

Indlæg af Fer » 19. mar 2016, 19:39

Som et lille tillæg, vil jeg "udfordre" det med at det en hund må, må den altid.

En hund kan godt skelne forskellige situationer. Er jeg i jagt regi. (Jagt eller træning) Ved min hund godt at det ikke er tid til leg og socialisering. Det er forbudt.

Omvendt, når vi er i hundeskov, så er det netop leg og socialisering der er på programmet.

Jeg ved godt at jeg holder min hund som familiehund og jagt hund. Derfor prioriterer jeg også andre ting end kun jagten.

Rantzau
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 64
Tilmeldt: 16. jan 2010, 23:11
Interesser: Sortkrudt - jagt - jagthunde
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 25 times

Re: Din nye jagthund

Indlæg af Rantzau » 2. jan 2017, 03:13

Jeg er meget enig med dig Fer, men må uddybe for ikke at tegne et alt for sort/hvidt billede.

Hunde kan bestemt sondrer mellem forskellige situationer som du beskriver. Når min hund aldrig kommer ind i stuerne eller på første salen, skyldes det at den har fri adgang til godt og vel 5000m2 med lund, krat og vandhul.

Den er ikke altid lige lækker når den har været på rundering. For ikke at forvirre den hvornår den eller jeg syntes den er tilstrækkelig appetitlig til indendørs brug, er bryggers, køkken og hall dens domæne. Hunden er hel tryk ved den faste regel. Jeg accepterer til gengæld at det er mit job at svinge gulvmoppen.

Foder serveres kun i madskålen. Håndfodring ved bordet er strengt forbudt. Resultatet er en hund også gæster har respekt for. Det er medvirkende til hundens tillid som godt fornemmer om gæster har sympati for den eller ej.

Det er fruen der er køkkenhøvding. Under tilberedning er hun under nøje overvågning af hunden. Den ved der altid falder godbidder i form af afpuds af, men kun i madskålen. Resultatet er en hund der aldrig snupper fra bordene selv om køkkenet kortvarigt forlades.

Godbidder indendørs serveres kun i hundens seng. Det gør jeg for ikke hunden skal opfatte det som en straf når jeg ønsker ro på bagsmækken. Det gælder særligt når vi får gæster. Det er ikke alle der er lige begejstret for andre folks hunde. I stedet for at beordre hunden op i sin seng, skramler jeg med låget til godbidderne.

Som en refleks hopper hunden straks op i sin seng, hvor hun får sin belønning. Resultatet er en hund der ikke straffes, men får belønning for at reagere som jeg ønsker. Hunden forstår selvfølgelig ikke gæsternes forbehold, men elsker sin seng fordi hun altid forbinder det med noget positivt.

Det bedste eksempel var, da min datter præsenterede sin kæreste. Han var ikke vandt til hunde. Han var faktisk bange for hunde, men da han så hvor velopdragen hunden var uden at været underkuet, endte det med at de blev de bedste venner, fordi alt var bygget på tillid og ikke tvang. Der var nemlig også plads til hans tilgang til hunden.

Hvad jeg har gjort må ikke opfattes som den gyldne løsning, men kan andre få inspiration til deres projekt "ny hund" er det godt nok.

Dog skal man huske at projekt "ny hund" ikke er et projekt der kan udføres med den ene hånd på ryggen. Bordet fanger, og du skal leve med resultatet i mange år fremover. Hvad du investerer nu, får du mangefold gange tilbage senere.

KKA
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1064
Tilmeldt: 22. mar 2011, 20:16
Interesser: støverjagt
Geografisk sted: jylland
Has thanked: 156 times
Been thanked: 228 times

Re: Din nye jagthund

Indlæg af KKA » 2. jan 2017, 12:49

Jeg har, i al ubeskedenhed, tophunde i DK til drev.
Der er et must, at de er en del af familien, også inde i huset, hvor de er børnenes sengekammerater.
Dermed styrkes deres FLOKinstinkt, og det er nemmere at kalde dem af drevet - noget de har vundet mange prøver på.
Ergo hund - ergo med i familien!

Rantzau
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 64
Tilmeldt: 16. jan 2010, 23:11
Interesser: Sortkrudt - jagt - jagthunde
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 25 times

Re: Din nye jagthund

Indlæg af Rantzau » 3. jan 2017, 16:40

Hej KKA.

Som jeg skrev, er mine erfaringer ikke den gyldne løsning. Jeg forstår fuldt ud hvad der fungerer for dig, og accepterer ubetinget dine valg.

På den anden side er jeg gift med en sygeplejerske der med mere end 25 års erfaring som intensiv sygeplejerske på Danmarks skarpeste afdeling for følgesygdomme af infektioner, hvilket bestemt ikke har givet argumenter for at have husdyr som sengekammerater.

I al beskedenhed kan jeg ikke anbefale at husdyr deler seng med mennesker.

KKA
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1064
Tilmeldt: 22. mar 2011, 20:16
Interesser: støverjagt
Geografisk sted: jylland
Has thanked: 156 times
Been thanked: 228 times

Re: Din nye jagthund

Indlæg af KKA » 3. jan 2017, 17:23

Rantzau skrev:Hej KKA.

Som jeg skrev, er mine erfaringer ikke den gyldne løsning. Jeg forstår fuldt ud hvad der fungerer for dig, og accepterer ubetinget dine valg.

På den anden side er jeg gift med en sygeplejerske der med mere end 25 års erfaring som intensiv sygeplejerske på Danmarks skarpeste afdeling for følgesygdomme af infektioner, hvilket bestemt ikke har givet argumenter for at have husdyr som sengekammerater.

I al beskedenhed kan jeg ikke anbefale at husdyr deler seng med mennesker.
Du har fuldstændigt ret!(arbejder selv i sundhedssektoren!), og derfor vaskes hundene af i rumpetten med engangsvaskeklude inden natten, ligesåvel som der skiftes sengetøj 2x ugentligt for at undgå infektioner....og det er gået godt for alle 4 børn!

Gråskæg
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1213
Tilmeldt: 4. nov 2010, 00:04
Interesser: pürch og fuglejagt
Geografisk sted: Polen
Has thanked: 6 times
Been thanked: 121 times

Re: Din nye jagthund

Indlæg af Gråskæg » 3. jan 2017, 17:41

Jeg vil aldrig råde nogen til, at lade børn/børnebørn sove med hunde i sengen, tænker på alt kravl fra bakterier over lopper til orm, og hvad der ellers findes. Min egen hund sover altid hos mig eller i egen kurv efter eget valg. Jeg har aldrig registreret nogen form for smitte, når man bor alene er det rart med selskab. Fint at vi snakker om det, men jeg gør i alle tilfælde det, der passer mig.
Der er udmærkede råd om at holde hunde i indlæggene har ovenfor, men de afspejler jo tydeligt konkrete gode fysiske forhold som hall ( og hvad har vi ) og en pæn stor grund. Så flot behøver det ikke at være, men unge mennesker i en lejlighed i en etageejendom - det vil jeg fraråde!

Bobo
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1301
Tilmeldt: 1. jun 2014, 15:04
Interesser: jagt, natur, vildt, hund, osv
Geografisk sted: sydjylland
Has thanked: 522 times
Been thanked: 234 times

Re: Din nye jagthund

Indlæg af Bobo » 3. jan 2017, 20:57

Det er generelt gode rod der gives i denne tråd, men når det er sagt synes jeg at man glemmer racens egnethed til specifikke jagtformer. hvis jeg foreksempel brænder for grav jagt, vil en gravhund være bedre end en labrador og hvis jeg går på Rough shoting er spaniels at foretrække frem for en korthår, der er bedre til agerhøns osv. Det overordnede råd med at vælge hund der passer til ens eget temperament er jeg rigtig enig i, jeg synes blandt andet at tysk jagt terrier er rigtig sjovt og gå på jagt med men jeg ville nødig eje en selv da den ikke passer til mit temperament.
Bobo ------ Igen uden billeder

Rantzau
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 64
Tilmeldt: 16. jan 2010, 23:11
Interesser: Sortkrudt - jagt - jagthunde
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 25 times

Re: Din nye jagthund

Indlæg af Rantzau » 3. jan 2017, 23:05

Hej KKA, Gråskæg og andre ligesindede:

Der er ingen tvivl om at børns omgang med dyr styrker deres immunforsvar som et værn mod senere udvikling af kendte lidelser som bl.a. astma og allergi.

Disse lidelser omfatter godt og vel 20% af befolkningen i Danmark og er desværre stigende. Det bekymrende er følgesygdomme der kan ende i multiorgansvigt som udvikler sig hurtigere end behandlingerne.

Seneste forskning viser desværre at infektioner i vitale organer kan have en inkubationstid på 30 år eller mere som lægger en bombe under sundhedssystemet, hvis vi ikke forsøger at minimerer risikoen.

Her har jeg ikke medregnet de menneskelige omkostninger, hvor slutresultat er dybt tragiske med en mortalitet på over 90% som er hverdagen for min hustru, der i første linje sidder med de smertelige omkostninger for de efterladte forældre og mindreårige børn.

Jeg erkender til fulde de positive aspekter ved at lade børn sove med deres kæledyr. Desværre har jeg også fået indsigt i de risici der er forbundet .

Det koster - og det giver. Efter et helt livs samvær med jagthunde må jeg trække en steg i sandet. Det er os der er øverste led i intelligensskalaen med det ansvar der følger. Gråskæg har truffet et velovervejet valg velvidende omkostningerne. Respekt for det uden løftede pegefingre.

Dog vil jeg ydmygest opfordre andre til at vise samme ansvarlighed. Det er menneskenes forpligtigelse som også Bobo giver udtryk for i overvejelserne om racens karakteristika sammenholdt med vores livsstil.

Hunden forstår ikke de etiske konsekvenser uanset race. Den er tryg ved vores stringente retningslinjer, hvor jeg oplever jægere og andre naturkyndige her på NVF forstår mine betragtninger ud fra et solidt erfaringsgrundlag.

Kort sagt - er dette forum erfaringernes centrum med plads til individualisme.

Gråskæg
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1213
Tilmeldt: 4. nov 2010, 00:04
Interesser: pürch og fuglejagt
Geografisk sted: Polen
Has thanked: 6 times
Been thanked: 121 times

Re: Din nye jagthund

Indlæg af Gråskæg » 4. jan 2017, 16:25

Vil bare gøre opmærksom på, at jeg ikke har frarådet børns samvær med hunde, kun at de sover sammen. Når det er sagt, så er jeg ikke i tvivl om sammenhængen mellem Astma og nutidens hygiejne, jo mere rengøringshysteri, desto flere rengøringsmidler og kemiske stoffer, og det vil uundgåeligt skade børns helbred, og så lever vi i et samfund, der prøver at holde liv i alt fra 700 grams for tidligt fødte til grøntsags oldinge. ( Og kald migt så bare "Adolf", havde det ikke været for ham og hans vanvittige politik, så er jeg sikker på, at vi ville have en anden og mere fornuftig politik på det område. )
Der sker dagligt mange forkerte valg, også af hunde, men det er et vanskeligt og følsomt område at rådgive om.

Kajsemand
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 42
Tilmeldt: 19. sep 2013, 16:03
Interesser: Jagt
Geografisk sted: Midtsjælland
Been thanked: 5 times

Re: Din nye jagthund

Indlæg af Kajsemand » 4. jan 2017, 18:25

Tjaaa jeg er nu godt tilfreds med min knægt som nu er 21 som læser matematik øknomi på Københavns universitet, selvom han blev født ti uger for tidligt og lå pænt lang tid i kuvøse. Han er også blevet en habil jæger med et godt tappe hunde. Så jeg ville sgu være lidt ked af hvis Adolf eller andre havde fravalgt ham.

Hilsen den stolte far til en baby der vejede mindre end 1,5 liter mælk ved fødslen

Bobo
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1301
Tilmeldt: 1. jun 2014, 15:04
Interesser: jagt, natur, vildt, hund, osv
Geografisk sted: sydjylland
Has thanked: 522 times
Been thanked: 234 times

Re: Din nye jagthund

Indlæg af Bobo » 4. jan 2017, 23:29

Kajsemand skrev:Tjaaa jeg er nu godt tilfreds med min knægt som nu er 21 som læser matematik øknomi på Københavns universitet, selvom han blev født ti uger for tidligt og lå pænt lang tid i kuvøse. Han er også blevet en habil jæger med et godt tappe hunde. Så jeg ville sgu være lidt ked af hvis Adolf eller andre havde fravalgt ham.

Hilsen den stolte far til en baby der vejede mindre end 1,5 liter mælk ved fødslen
øh jeg tror ikke helt jeg fatter sammenhængen, det er en tråd om hunde. Er der noget jeg har misset. :???:

Jeg er også glad for min knægt på 20, der lige nu fylder sandsække i Aabenraa
Bobo ------ Igen uden billeder

Gråskæg
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1213
Tilmeldt: 4. nov 2010, 00:04
Interesser: pürch og fuglejagt
Geografisk sted: Polen
Has thanked: 6 times
Been thanked: 121 times

Re: Din nye jagthund

Indlæg af Gråskæg » 5. jan 2017, 01:09

Kajsemand skrev:Tjaaa jeg er nu godt tilfreds med min knægt som nu er 21 som læser matematik øknomi på Københavns universitet, selvom han blev født ti uger for tidligt og lå pænt lang tid i kuvøse. Han er også blevet en habil jæger med et godt tappe hunde. Så jeg ville sgu være lidt ked af hvis Adolf eller andre havde fravalgt ham.

Hilsen den stolte far til en baby der vejede mindre end 1,5 liter mælk ved fødslen
Jeg forstår udmærket sammenhængen, det er min ( lidt kyniske ) kommentar om sammenhængen mellem lav fødselsvægt og dansk sundhedspolitik.
Jeg har også forståelse for, hvis det kan krænke nogens følelser, og det beklager og undskylder jeg. Sådan er det med principielle holdninger, når der kommer ansigter og individer på, så virker de altid hjerteløse. Der er sikkert også nogen, som har en gammel bedste- eller oldemor, der er åndsfrisk og til stor glæde for sig selv og sin familie, og tillykke med det.

Og så tilbage til hovedsporet: Valg af hund!

Besvar