Side 1 af 1

Metaldetektor: Gammel revolver og dolk

: 29. maj 2018, 10:19
af Patrone
Tænkte at jeg lige ville vise nyeste detektorfund, og samtidig ved jeres hjælp måske komme datering ol. lidt nærmere :)

Revolveren er fundet på en gammel skovvej/sti, der grundet omlægning af skovens stisystem er blevet sløjfet. Stien har stået ubrugt hen siden 1930érne, men konturerne af den kan med den rette opmærksomhed stadig anes. Det ser ud til at revolverens greb er af metal. Jeg har overvejet muligheden om at der er tale om en legetøjsrevolver, men den er tung og virker under håndtering absolut ægte. Nogen der har et bud på alder og måske endda model?

Dolken syntes jeg er interessant, trods det at den ligner noget der skal se "mere eksotisk" ud end det måske i virkeligheden er. Dolkens røde greb er en form for plast, og elgmotivet leder umiddelbart mine tanker mod Norge eller Sverige. Nogle bud på dolkens alder og oprindelse?

Rigtig god dag :)
Patrone
IMG_0788.JPG
IMG_0798.JPG
IMG_8126_.jpg
IMG_8127_.jpg
IMG_8128_.jpg
IMG_8129_.jpg
IMG_8130_.jpg

Re: Metaldetektor: Gammel revolver og dolk

: 29. maj 2018, 10:40
af ReneKJ
Pistolen minder mig lidt om ældre legetøjspistoler, hvor man ikke gik så højt op i om proportionerne var realistiske

Der er nogen eksempler her:
http://www.nicholscapguns.com/kenton.htm

Re: Metaldetektor: Gammel revolver og dolk

: 29. maj 2018, 10:45
af Kleth

Re: Metaldetektor: Gammel revolver og dolk

: 29. maj 2018, 17:57
af Patrone
Yes, dolken ligner da helt klart Puukoén på billedet :)
Revolveren vil jeg undersøge når jeg får tid, men kan nu godt se, at den muligvis er et stykke legetøj. Vi får se :)

Re: Metaldetektor: Gammel revolver og dolk

: 29. maj 2018, 18:07
af Marius
Fine fund - jeg kan levende forestille mig spændingen ved at hive en skyder op af jorden :mrgreen:

Re: Metaldetektor: Gammel revolver og dolk

: 29. maj 2018, 18:14
af Elbæk
Kniven er en finsk hestehoved puukko fra Iisakki Järvenpää i Kauhava. Den pågældende kniv vil jeg skyde på er fra 60'erne.

Revolveren ligner meget legetøj; skæfteskallerne er i metal og ser ud til at være støbt i et med rammen, ligeledes ser "tromlen" for flad ud og pibens placering for lav. Jeg vil umiddelbart gætte på at der er tale om en knaldhættepistol af en type som, i nærmest uendelige varianter, var i produktion fra 20'erene indtil engang i 80'erne. De ældre er i kraftigt støbegods og kan godt umiddelbart føles som rigtige våben når man vejer dem i hånden.

Her er en som er meget tæt på:

warrior-t.jpg
warrior-t.jpg (15.81 KiB) Vist 12170 gange

Re: Metaldetektor: Gammel revolver og dolk

: 29. maj 2018, 23:02
af Cpt
Nogen der kender lidt historie om de puuko knive? For jeg kommer da lige i tanke om at jeg også har sådan en i gemmerne :)

Re: Metaldetektor: Gammel revolver og dolk

: 30. maj 2018, 00:17
af Refraktorius
Cpt skrev:
29. maj 2018, 23:02
Nogen der kender lidt historie om de puuko knive? For jeg kommer da lige i tanke om at jeg også har sådan en i gemmerne :)

“Finsk standardkniv som findes i utallige variationer” er vist meget rammende.

Re: Metaldetektor: Gammel revolver og dolk

: 30. maj 2018, 15:07
af Elbæk
Refraktorius skrev:
30. maj 2018, 00:17
Cpt skrev:
29. maj 2018, 23:02
Nogen der kender lidt historie om de puuko knive? For jeg kommer da lige i tanke om at jeg også har sådan en i gemmerne :)

“Finsk standardkniv som findes i utallige variationer” er vist meget rammende.
Mjoe... Og så alligevel... Der er lidt mere at komme efter.

Den ér standard - den findes i utallige variationer. Men, den har en sjov historie: Formen er designet af den berømte finske knivdesigner Juho Kustaa Lammi (1861–1901), fætter til knivfabrikanten Iisakki Järvenpää (1859-1929) - og blev til på baggrund af en forespørgsel fra den finske hær, som ønskede en ridepisk, med håndtag dekoreret med et hestehoved i nordisk stil, til kavaleriet. Formen blev så stor en succes at man, kort efter introduktionen af pisken, begyndte at montere skæftet på knive også, disse knive nød enorm popularitet blandt finske soldater (ikke mindst kavalerister) - og på den måde blev formen en del af den finske nationalidentitet, så meget at den blev en eftertragtet souvenir for russiske soldater under den finske vinterkrig, ligesom den før krigen blev eksporteret i stor stil til Rusland, hvor den også nød anseelse blandt kavalerister.
I dag er formen, for både mænd og kvinder, en mere eller mindre ufravigelig del af den finske nationaldragt - ofte båret i et metalbeslået prydbælte. Typisk bærer mænd en i fuld størrelse mens kvindekniven traditionelt er markant mindre, men samme form. Der findes også en udgave med både "mandekniv" og "kvindekniv" i samme skede.

Jeg har en lille samling selv, men de fleste ligger desværre pakket væk. Her er dog et par af dem:

Billede

Re: Metaldetektor: Gammel revolver og dolk

: 30. maj 2018, 22:14
af Cpt
Elbæk skrev:
30. maj 2018, 15:07

Takker for den ekstra info :) det er et fedt forum det her!

Re: Metaldetektor: Gammel revolver og dolk

: 31. maj 2018, 09:47
af Patrone
SUPER med den meget detaljerede baggrundsviden omkring Puuko kniven. Flotte knive du viser der Elbæk :)

Det er fristende at lirke legetøjsrevolveren ud af sin rustkappe, ikke mindst på grund af at processen er sjov. Da rustdannelsen virkelig virker stenhård og solid, har jeg dog valgt at lade den beholde sit jordfunds look.

Re: Metaldetektor: Gammel revolver og dolk

: 31. maj 2018, 10:04
af Refraktorius
Var det mig, så røg den i elektrolysekarret.
Det er den skånsommeste måde at afruste den på.

Re: Metaldetektor: Gammel revolver og dolk

: 1. jun 2018, 00:19
af Mr-Anderson
Spændende tråd😊
Jeg vil lige have læst den igennem.👍🏼