Tilgroet ruin i Sydfrankrig: Hvilken oprindelig funktion?

Et forum til os der har detektering som hobby eller erhverv, og gerne vil vise fundne ting frem, eller har spørgsmål til dem. Der er naturligvis også plads til at nye Skattejægere kan stille spørgsmål til de rutinerede, ligesom der kan linkes til internationale fund. Lad os sammen tage tilbage i tiden...
Besvar
Patrone
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 492
Tilmeldt: 15. apr 2015, 08:48
Interesser: 2. verdenskrig
Geografisk sted: Fyn.
Has thanked: 369 times
Been thanked: 228 times

Tilgroet ruin i Sydfrankrig: Hvilken oprindelig funktion?

Indlæg af Patrone » 16. jul 2022, 19:25

Hej :smile:
Jeg befinder mig i et bjergområde i oplandet til den sydfranske havneby Sainte-Maxime.
Nær bunden af en dal tæt på vores hus, har jeg og det resterende selskab nydt at udforske en svært tilgængelig og meget tilgroet ruin, men vi kan ikke rigtig regne ud, hvilken oprindeligt funktion bygningen og det tilhørende anlæg har haft. Også en tidsalder vil være interessant, og jeg håber, at i kan hjælpe med at anskueliggøre ruinens fortid.

Anlægget strækker sig over ca. 300 meter, og består af en bygning i den ene ende, efterfulgt af brudstykker af en smal “sti/sliske” med 1 meter høje lodrette kanter på begge sider. “Sliskens” kanter, der består af enten naturlig klippevæg eller opbygget stengærde, lader til at have haft flisebelagte sider. Denne sti/sliske ender brat ved en stejl skrænt der fører ned i dalens bund, hvor der risler en lille bæk. Lige overfor, den anden side af dalen, fortsætter slisken, men fortoner sig og forsvinder. Den røde streg på billedet markerer luftlinjen over dalen, hvor slisken i luftlinje støder på slisken på den anden side.
Min umiddelbare tanke om anlægget er, at der er tale om enten transport af drikkevand eller ophobning af vand til brug af en vandmølle. Teorien bygger bl.a. på, at der er tydeligt indhuggede
riller ved slisken, hvor plader vil have kunnet åbne og lukke for vandtilstrømningen. Der er ligeså en vandreservoir-lignende fordybning indbygget i bygningen.
Jeg kan ikke undlade at tænke på romernes ækvadukter og måden de flyttede og anvendte vand.
Ruinen minder nærmest om noget fra en Indiana Jones film, og det er en stor fornøjelse at “opdage” et tilgroet og svært tilgængeligt anlæg som dette.
Jeg håber meget at i kan hjælpe.
Hilsen Patrone
Edit: Det ser ud til, at bygningen i nyere tid er forsøgt stabiliseret, da der er nyere fliser indbygget hvor de oprindeligt angiveligt har manglet.
B4CA60AA-780C-4CCF-8688-36B6AA9DDA28.jpeg
8D9B3EC8-6B04-4D92-836A-6EC43785C5A6.jpeg
D7B66572-A158-41D7-AF73-339FB48C0F83.jpeg
58DCB46B-E898-4B49-A602-DC62DD93BED6.jpeg
CF9BFE65-D474-44C0-82DA-C7B7CE239D56.jpeg
DDAAF2D7-E9B5-43B3-BF04-26848FFA6BA2.jpeg
A5D1D2D7-BF4E-4A72-8584-409FF79AA427.jpeg
2F6D8D68-C0ED-4F20-841F-2BE579E0737E.jpeg
C4FD0B0E-2A74-4C4C-9800-589D64C7B4CE.jpeg
F24981E9-828F-4A07-98DC-0A912710A43C.jpeg
AB68C402-E1BE-4A8E-8AD6-E8ACDF889834.jpeg
1A6C4F4D-E92D-4A29-9A43-146EFFA25D35.jpeg
1C784F9B-85AA-4DE8-BB96-074D0A10D818.jpeg
428220FC-8CDC-460A-A3A4-2C7C5EF7DDC5.jpeg
02947D89-8A80-46C2-A62E-54B6F4FEC3B9.jpeg
Don´t criticize what you can´t understand - Bob Dylan

Lassescout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 4981
Tilmeldt: 6. okt 2006, 19:13
Interesser: Jagt. Riffelskydning.
Geografisk sted: Fyn.
Has thanked: 494 times
Been thanked: 1139 times

Re: Tilgroet ruin i Sydfrankrig: Hvilken oprindelig funktion?

Indlæg af Lassescout » 17. jul 2022, 06:23

Jeg kan ikke bidrage med konkret viden, men transport af vand synes at være et godt bud. Jeg læste om den danske astronom Ole Rømer, at han en overgang arbejdede i Frankrig som landmåler sammen med berømte franske astronomer. Det var Solkongen, Ludvig den 14. der havde skabt et stort behov for landmålere.

Sagen var den, at Solkongen var meget begejstret for springvand, og da man ikke havde pumper som kunne tryksætte anlæggene, var den eneste mulighed at lade tyngdekraften arbejde. Når der var mangel på vand lokalt, fik man gravet kanaler og bygget ækvadukter for at hente vand fra andre søer og floder, og det skete at man fandt ud af, at vandet løb den forkerte vej, fordi søen man så møjsommeligt havde gravet sig frem til lå lavere end det springand der skulle forsynes. Derfor ansatte adelen landmålere som kunne garantere at vandressourcen lå højere end forbrugsstedet før man igangsatte det dyre anlægsarbejde.

Solkongens begejstring for springvand dannede mode blandt overklassen, så måske har du fundet resterne af en lokal fyrstes vandforsyning til hans springvand? Det kan selvfølgelig også være mere jordnær vandforsyning til landbrugsformål. Den nyere renovering kunne tyde i den retning.
Hilsen Lasse.

... Buy the best and cry once.

Rigsby
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 669
Tilmeldt: 8. jul 2012, 08:23
Interesser: Ammunition
Geografisk sted: Sydsjælland
Has thanked: 18 times
Been thanked: 109 times

Re: Tilgroet ruin i Sydfrankrig: Hvilken oprindelig funktion?

Indlæg af Rigsby » 17. jul 2022, 17:18

Med risiko for at udstille min uvidenhed, kunne det så være et af de normale sydeuropæiske byggeprojekter som har strakt sig over hundredevis af år og som af rent skattetekniske årsager bliver holdt på "grænsen til ruin" og uden tag bare for at spare ejendomsskatten?

Spøg til side; Find den lokale købmand eller den lokale præst og spørg en af dem, de har garanteret en god pejling af lokalområdet.
"Hvis det virker som om jeg ikke ved hvad jeg snakker om, kan det skyldes at jeg igennem alt for mange år har dykket på alt for mager blanding"

Patrone
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 492
Tilmeldt: 15. apr 2015, 08:48
Interesser: 2. verdenskrig
Geografisk sted: Fyn.
Has thanked: 369 times
Been thanked: 228 times

Re: Tilgroet ruin i Sydfrankrig: Hvilken oprindelig funktion?

Indlæg af Patrone » 21. jul 2022, 10:23

Tak for svar :smile:
Det at kunne transportere store mængder vand ved vandets egen kraft, samt at anvende vandets tryk, var virkelig en afgørende evne at mestre. Et springvand må da virkelig have været et prestigefyldt element at kunne fremvise :thumbup:
Jeg ville have talt med genboen om ruinens historie, men han talte kun fransk, og forærede os frugt fra haven som svar. At spørge de ældre lokale er ellers en rigtig god kilde til lokalhistorie.
Jeg er også selv ret overbevist om, at anlægget har transporteret vand og/eller overført dets kraft til vandmølle eller lign. De sidste detaljer om den tilgroede ruin må stå hen i det uvisse, hvilket også har sin charme.
Senest rettet af Patrone 21. jul 2022, 10:45, rettet i alt 2 gange.
Don´t criticize what you can´t understand - Bob Dylan

sfa
Newbie
Newbie
Indlæg: 14
Tilmeldt: 8. okt 2020, 07:47
Interesser: Jagt
Geografisk sted: Skanderborg
Has thanked: 3 times
Been thanked: 26 times

Re: Tilgroet ruin i Sydfrankrig: Hvilken oprindelig funktion?

Indlæg af sfa » 21. jul 2022, 10:26

Hej,

Murværket og potteskår med brun glasur er højst sandsynligt middelalder (efter ca. 5-600 e.v.t). På billed 4, der er taget ned i et hul, ligner det at der er nogle mursten nederst, der er knap så høje som resten. Hvis jeg ser rigtigt kunne det ligne noget romersk - måske fra en cisterne? Det er ikke ualmindeligt at et romersk anlæg genanvendes senere i samme eller ændret funktion. En cisterne vil være almindelig i forbindelse med en villa og måske kan I finde nogle murforløb/fundamenter/udhugninger nedenfor det anlæg I har undersøgt, det kunne så være rester af den tilhørende villa.

Vh <navn fjernet aht gdpr>, PhD i Klassisk Arkæologi ;-)

Brugeravatar
Raptor357
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 7547
Tilmeldt: 26. mar 2010, 23:27
Interesser: At skyde og ramme
Geografisk sted: Stor Kbh
Has thanked: 450 times
Been thanked: 902 times

Re: Tilgroet ruin i Sydfrankrig: Hvilken oprindelig funktion?

Indlæg af Raptor357 » 21. jul 2022, 16:00

sfa skrev:
21. jul 2022, 10:26
Hej,

Murværket og potteskår med brun glasur er højst sandsynligt middelalder (efter ca. 5-600 e.v.t). På billed 4, der er taget ned i et hul, ligner det at der er nogle mursten nederst, der er knap så høje som resten. Hvis jeg ser rigtigt kunne det ligne noget romersk - måske fra en cisterne? Det er ikke ualmindeligt at et romersk anlæg genanvendes senere i samme eller ændret funktion. En cisterne vil være almindelig i forbindelse med en villa og måske kan I finde nogle murforløb/fundamenter/udhugninger nedenfor det anlæg I har undersøgt, det kunne så være rester af den tilhørende villa.

Klassisk Arkæologi er lige mig.
Husk det der gdpr halløj, man er ikke glad for ting der kan identificere folk af gdpr hensyn til hvis man vælger at trække stikket
Kun mængden af varm luft er begrænsningen på hvor højt politikerne stiger til vejrs

Besvar