Side 1 af 2

Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 11. jan 2019, 15:37
af Lassescout
Jeg tror jeg vil have anskaffet en Ruger 10/22, men hvilken?

Her er kriterierne: Den skal starte med at se forholdsvis civil ud. Jeg skal bruge den til at regulere råger med, og der kan meget vel være traditionalister blandt både forbipasserende og medregulører, så jeg vil ikke ligne en mall ninja med et taktisk våben. Den skal selvfølgelig skyde præcist, så jeg vil tro den skal have en tykkere-end-normalt pibe og et godt aftræk.

Men jeg vil også gerne kunne pimpe den hen ad vejen med alt det takticool stuff i sort plastik, sortemaljeret aluminium og picatinnyrails allevegne og hvad har vi. Den skal altså også kunne bruges til for sjov-skydning efter sodavandsdåser i selskab med ligesindede.

Hvilken model skal jeg starte med? Passer tilkøbsskæfter på alle modeller eller hvordan kører det?

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 11. jan 2019, 15:43
af Langenge
Jeg mener ikke der er forskel i præcision på dem med tynd pibe og dem med tyk pibe. Kun forskel i vægt og håndterbarhed.

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 11. jan 2019, 15:51
af 1900
der er kun target med den tykke pibe der ser "rigtig" ud :smile:
og så skifte udløseren til én der er nemmere i brug
min skyder glimrende med billig CCI

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 11. jan 2019, 15:56
af Kenned
Meget udstyr vil jo passe på alle modeller, men dér hvor det giver mening at skelne er:

Take down model, eller den almindelige
Tyk eller tynd pibe.

Jeg valgte den billigste rustfaste model, da jeg vidste at skæftet (og alt muligt andet) skulle skiftes på den.

Der har tidligere været spurgt til det med tyk eller tynd pibe, og de fleste gik efter den tynde pibe, da en .22 er svær at skyde varm.

Hvis du følger ovenstående, så er det kun take down eller ej der vil afgøre hvilket udstyr der passer. Udvalget er klart størst til den almindelige udgave, og jeg har selv sat et Hogue overmolded på min. Et godt skæfte til en fornuftig pris.

Jeg sælger i øvrigt min nu, da jeg stopper med at gå på jagt - men den er lige det du ikke søger - med 25 skuds bananmagasin og meget andet :fun:

Hilsen Kenneth

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 11. jan 2019, 15:56
af PSindrup
Jeg ville vælge en med træskæfte og tynd pipe.

Jeg købte selv deres jubilæumsmodel med lamineret skæfte. Den er skide flot og skyder som en drøm.

Peter

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 11. jan 2019, 16:00
af BGN
Jeg har lige købt en og fået tilladelsen, men ikke hentet, da forhandleren ikke har fået den hjem til mig endnu.
Jeg vil også bruge den til regulering.
Jeg har spurgt herinde i en anden tråd, og fået af vide af flere, at man ligesågodt kan tage den tynde pibe, der er lidt lettere.
Jeg har også kigget meget på alle de forskellige modeller, men flere modeller importeres ikke.
Det næste er at der ikke kommer flere til landet før efter rågesæsonen, iflg. Zeromike, som er importør, det er hvad han har skrevet til mig før jul.
Så hvis du vil have den til denne sæson, er der kun de modeller som er her i landet, og der er flest ved HH Frederiksberg.
Så jeg blev nød til at vælge den alm. Udgave, men køber nok et andet skæfte, og måske aftræk, men det ved jeg først, når jeg får den hjem.
Du skal også forvente, at få afslag på din ansøgning, det får de vist alle sammen, men fik så tilladelsen, da jeg klagede over mit afslag.

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 11. jan 2019, 16:02
af 1900
øget vægt i piben er da et plus

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 11. jan 2019, 19:12
af Lassescout
Tak for svarene, det er da ikke så indviklet. OK, så en standardmodel med tynd pibe vil være OK at begynde med, det er noteret. Rustfast og syntetskæfte går også fint, tjek.

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 11. jan 2019, 19:31
af Bofhenator
Lassescout skrev:
11. jan 2019, 19:12
Tak for svarene, det er da ikke så indviklet. OK, så en standardmodel med tynd pibe vil være OK at begynde med, det er noteret. Rustfast og syntetskæfte går også fint, tjek.
Og skulle du en morgen vågne op og tænke: "NÆH! jeg vil have en med tyk pibe og tactocool skæfte og....og... og...." så er piben supernem at skifte og der findes så mange aftermarket stumper til den riffel at intet er umuligt!

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 12. jan 2019, 01:01
af LJ
1900 skrev:
11. jan 2019, 16:02
øget vægt i piben er da et plus
Det kommer an på til hvilket brug.
En salonriffel til jagt/regulering vil der i praksis næppe være nævneværdig forskel på, hvad præcision angår.
Target versionen ser godt ud men personligt finder jeg den uharmonisk hvad balance angår. Piben er overkill og gør den unødigt næsetung.

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 12. jan 2019, 09:24
af Elbæk
Der er en del betragtninger om emnet i denne tråd: viewtopic.php?f=14&t=75539

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 12. jan 2019, 10:51
af BGN
Hvor køber i tilbehør, jeg tænker mest på skæfte, og jeg tænker kun på et alm.udseende, ikke noget fancy, har kigget på det fra HH , til ca.1000kr, er det billigere andre steder. Tænker et af træ, men ikke altafgørende.
Det skal for mig bare ligne en alm.riffel og ikke et krigsvåben, og det kan måske også støde nogle personer, når man møder dem i skoven, når man regulerer råger.

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 12. jan 2019, 12:24
af Thyk
BjarneGNielsen skrev:
12. jan 2019, 10:51
Hvor køber i tilbehør, jeg tænker mest på skæfte, og jeg tænker kun på et alm.udseende, ikke noget fancy, har kigget på det fra HH , til ca.1000kr, er det billigere andre steder. Tænker et af træ, men ikke altafgørende.
Det skal for mig bare ligne en alm.riffel og ikke et krigsvåben, og det kan måske også støde nogle personer, når man møder dem i skoven, når man regulerer råger.
Denne tyske hjemmeside har en del udstyr til 10/22 :)
https://www.ruger1022.de/

Foretrækker du en svensk forhandler, har denne side også en slat:
http://fksport.se/

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 12. jan 2019, 17:39
af Elbæk
BjarneGNielsen skrev:
12. jan 2019, 10:51
Hvor køber i tilbehør, jeg tænker mest på skæfte, og jeg tænker kun på et alm.udseende, ikke noget fancy, har kigget på det fra HH , til ca.1000kr, er det billigere andre steder. Tænker et af træ, men ikke altafgørende.
Det skal for mig bare ligne en alm.riffel og ikke et krigsvåben, og det kan måske også støde nogle personer, når man møder dem i skoven, når man regulerer råger.
Jeg bliver så ked af det når jeg oplever en medjæger skrive den slags...

Du kan være 110% sikker på at en person som bliver stødt over dit våben når du regulerer råger, vil blive stødt over ethvert våben, uanset dets fremtoning og funktion. Enhver tanke om at man kan tillempe sig selv eller sit udstyr til at være mere tiltalende for jagt-/våbenmodstandere er en illusion - det er, i min erfaring, slet ikke sådan de fungerer. Jeg mangler i hvert fald at se bare ét eksempel på at det har fungeret sådan.

Anskaf dig det som tiltaler dig, men lad være med at bilde dig selv ind at det gør en forskel for andre - og slet ikke at det gør en forskel for modstandere af jagt og våben. Det gør det ikke.
Aldrig har man hørt en ikke jæger sige noget til effekt af; "Jagt er kun i orden hvis det ikke foregår med våben med sorte plasticskæfter". Til gengæld er jeg ved at være rigtig rigtig træt af at høre andre jægere sige ting i den retning :wall:

Din smag er din smag. Lad være med at prøve at ophøje den til et universelt princip hvor du kan sætte "etiketter" på andres våben - for således gør du ikke dine medjægere en tjeneste.
Nu tænker du måske at jeg da godt nok bare er en tøsepigefornærmetsurnærtagendetræls type - og det slet ikke var tænkt sådan fra din side. Men, så stil dig selv dette spørgsmål; "Hvordan var det så tænkt?"

Som et kuriosum i denne forbindelse kan det forresten nævnes at Ruger 10/22 ér et krigsvåben - i hvert fald i den forstand at den anvendes i stor stil af bl.a. det israelske militær og sikkerhedsstyrker - oven i købet, som man kan se på billederne, med standard træskæfte; viewtopic.php?f=36&t=72505

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 12. jan 2019, 19:32
af 1900
og slet ikke at det gør en forskel for modstandere af jagt og våben. Det gør det ikke

ikke enig!
vi er enige om at vi skal være opmærksomme på salamimetoden, men der er altså en voldsom forskel på en SWAT klædt person med en M16 klon selv i cal 22.

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 12. jan 2019, 19:41
af Elbæk
1900 skrev:
12. jan 2019, 19:32
og slet ikke at det gør en forskel for modstandere af jagt og våben. Det gør det ikke

ikke enig!
vi er enige om at vi skal være opmærksomme på salamimetoden, men der er altså en voldsom forskel på en SWAT klædt person med en M16 klon selv i cal 22.
Så er spørgsmålet da så vist også blevet sat maksimalt på spidsen :blink:
Uddybende spøgsmål: Nynner personen i dit eksempel temaet fra Politiskolen serien imens og "chickenwinger" han sine skud? Hvis ikke, så mener jeg at han forpasser en chance...

Men rent principielt: Hvilken forskel gør det for en som i forvejen er modstander af våben/jagt?

For at tro på at det kan gøre den mindste forskel, skal man gå ud fra at modstandere af våben/jagt har den mindste forstand på våben/jagt. Det har jeg endnu til gode at opleve bare én som har.
De ser en mand med et gevær - igang med at skyde en fugl. Ikke en mand med et bestemt gevær i noget bestemt tøj - igang med et skyde en fugl.

Det er fuldstændig forfejlet - og tillige destruktivt selvbedrag - at tro at man kan tækkes folk som er modstandere af våben/jagt ved at lægge bånd på sig selv og sit valg af udstyr. Jeg venter i hvert fald til stadighed på at blive præsenteret for bare ét eksempel på at det har fungeret sådan i praksis. Jeg har til gængæld talrige eksempler på våbenejere- og brugere som har søgt at dække deres eget personlige smagsdommeri ind under "hensynet til den offentlige opinion".

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 12. jan 2019, 20:11
af Flugteren
1900 skrev:
12. jan 2019, 19:32
og slet ikke at det gør en forskel for modstandere af jagt og våben. Det gør det ikke

ikke enig!
vi er enige om at vi skal være opmærksomme på salamimetoden, men der er altså en voldsom forskel på en SWAT klædt person med en M16 klon selv i cal 22.
Der er mig bekendt ingen steder nedskrevet i loven, hvilken type tøj man må iklæde sig, når man går på jagt. Vil man udklæde sig i fuld ghillie-suit med et par orange strips på ærmerne, sammen med sin .338 LM Accuracy International AX med 5-25x56 mm Schmidt & Bender og en monster lyddæmper på rådyrsjagten, så må dette frit gøres.

Faktisk har jeg selv overvejet en ghillie-suit til noget stalking jagt senere hen :eek:

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 12. jan 2019, 22:08
af 1900
halløj Flugter
du har da ret: intet outfit er ulovligt
at jeg så ikke ville invitere en ellers hyggelig jæger hvis han har en ubærlig trang til at iklæde sig militærgrej, er en anden sag

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 12. jan 2019, 22:11
af C-X
Hvorfor blot overveje et ghillie suit?

Mange af de lette 3d overtrækssæt fylder mindre end en voksen mands madpakke, når de ligger i rygsækken, og de er fine til reguleringsjagt, buejagt og meget andet sjov også. Det er der altså ikke noget kontroversielt eller provokerende i :???:

Jeg plejer at iføre mig mit, når jeg er ankommet i terrænet, da det ellers kan vække lidt opsigt. Derfor foretrækker jeg overtrækssættet.

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 12. jan 2019, 22:16
af PSindrup
BjarneGNielsen skrev:
12. jan 2019, 10:51
Hvor køber i tilbehør, jeg tænker mest på skæfte, og jeg tænker kun på et alm.udseende, ikke noget fancy, har kigget på det fra HH , til ca.1000kr, er det billigere andre steder. Tænker et af træ, men ikke altafgørende.
Det skal for mig bare ligne en alm.riffel og ikke et krigsvåben, og det kan måske også støde nogle personer, når man møder dem i skoven, når man regulerer råger.
Jeg forstår til gengæld ikke hvorfor du overhovedet overvejer at opgraderer riflen inden du overhovedet har skudt et eneste skud med den.

Peter

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 12. jan 2019, 22:33
af Elbæk
1900 skrev:
12. jan 2019, 22:08
halløj Flugter
du har da ret: intet outfit er ulovligt
at jeg så ikke ville invitere en ellers hyggelig jæger hvis han har en ubærlig trang til at iklæde sig militærgrej, er en anden sag
Sådan kan man jo have det... Jeg tænker at man potentielt går glip af noget med den holdning, men det må man jo om :???:

Jeg er personligt fuldstændig ligeglad med hvad folk har på på jagt - om det er blå sydhavnshabit eller tweed hvor jakken koster mere end hele mit samlede sæt udstyr den dag, det er ikke dét det kommer an på. Ligeledes er jeg ligeglad med hvad folk medbringer af våben, bare det er lovligt. Det som er vigtigt for mig er hvordan folk, i bred forstand, opfører sig og om de er forsvarlige i deres omgang med våben og vildt.

Jeg har gået på jagt med folk som bar elementer af uniform M/84, ørkenuniform M/01, DPM og MTP - ikke én af dem ville jeg have været foruden at have haft oplevelsen at gå på jagt med. Et par af dem tæller blandt mine bedste jagtoplevelser til dato.

Jeg tror sågar at der findes billeder af mig selv i MTP gaiters... Jo, se selv:

FoersteFasanRebild13.12.15_001.jpg

Jeg kan godt se at dét billede holder jagtens omdømme ikke til - men det er vist mere pga. mit fjæs end mit valg af gaiters :blink:

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 12. jan 2019, 22:55
af BGN
Jeg fik da vist berørt et emne der gav nogen debat.
Jeg er da også enig med jer i, at man da skal forme sine geværer som man ønsker, men jeg ønsker mig kun et gevær, der ligner et alm.jagtvåben.
Grundet jeg ønsker et andet skæfte, er at jeghar haft et i hånden, og syntes at det var for kortskæftet til mig, så jeg tænker at de andre er lidt længere i det, og ellers koster detjo højest en gang returfragt, at undersøge det.
Aftrækket kender jegjo ikke, da jeg endnu har første skud tilgode, men en del herinde skriver om det andet aftræk er bedre, så det vil tiden jo vise. Dæmper og kikkert flytter jeg over i første omgang fra min anden riffel.

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 12. jan 2019, 23:02
af Elbæk
Ja, det er et problem med standard skæfterne på 10/22; de er temmelig korte - nærmest børneskæfter. Jeg kunne heller ikke forliges med det som sad på min fra fabrikken.

Jeg kender ikke til nogen i Europa som sælger custom træskæfter til 10/22, men der er flere som sælger Hogue's "overmolded" skæfter til 10/22. Det er klassiske riffelskæfter i kunststof med en ret (synes jeg) lækker soft touch overflade - og de er "voksenstørrelse". Jeg kan anbefale www.starshooter.de i den forbindelse, der har jeg selv købt en del forskelligt til min 10/22 hos dem.

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 12. jan 2019, 23:09
af BGN
Ok tak for linket. Kigger på det senere.

Re: Hvilken Ruger 10/22 skal jeg købe?

: 12. jan 2019, 23:21
af Agamemnon
1900 skrev:
12. jan 2019, 22:08
at jeg så ikke ville invitere en ellers hyggelig jæger hvis han har en ubærlig trang til at iklæde sig militærgrej, er en anden sag
Nej hvor er det sjovt at du nævner det. :giggle:

Præcis sådan har jeg det med smagsdommere, spritbilister og Zenia Stampe. Ikke om jeg vil have lortet indenfor mine døre.

Morsomt hvordan forskellige mennesker bare trykker på vores små knapper.