Nu da vi alligevel går all-out på rekyl!
Rekyl gør ikke noget godt for nogens skydning - Det kan være sjovt med følelsen og braget, og det gavner ikke ligefrem præcisionen!
En måde at se om en skytte lider af rekylskræk er at lade for vedkommende og lade dem trække af selv, det kan være nødvendigt at aflede skytten for at de ikke hører eller føler, at der ikke lades med en skarp patron. Når de så trykker af, så er det let at se på mundingen om de imødeser eller kompenserer for rekylen.
Personligt er jeg lidt træt af jargongen på skydebanerne, hvor rekyl er "macho" og hvis man lider under rekyl, så er man en "rekylling"; det gavner ingen at man lider i stilhed, i stedet for at søge løsninger og hjælp. Nogle gange har jeg på skydebanen taget kammerater gennem et program af kalibre samt rifler, før de har skulle vælge kaliber og riffel. Selv oplevelsen af rekyl inden for den samme kaliber, men forskellig vægt af riffel og udformning af skæfte kan være meget forskellig for den samme person. Noget er nok også koblet til smertetærskel og kropsvægt
Træning af teknik bl.a. med netop .22lr eller andre milde kalibre er super til at afhjælpe rekylproblemer; for det er mindfulness at koncentrere sig om vejrtrækning, nulpunkt og sigte og stille klemmer aftrækkeren. Min hustru fik også pludseligt problemer med rekyl fra .308Win, før riffelprøven for mange år siden. Hun havde ellers konsekvent skudt rigtig pæne grupper, primært begrænset af riffel og ammunitions egenspredning. Derfor anskaffede vi en .22lr og .223Rem - Og så en .223Rem mere, som hun anvendte til at komme tilbage igen og skyder nu rigtig godt med .308Win igen, undervejs fandt vi også nogle problemer hun oplevede med nogle kikkerter.
Min kortpibede Parker Hale blev meget sjovere at skyde med, da jeg hev den over i et Hogue Skæfte med dejlig blød bagkappe og den har ikke engang fået lyddæmper på endnu. Men når den får, skal den tilbage i træskæftet
For os der lader selv, er det også godt at for rekylen at anvende krudt, der for projektilvægten og pibelængden når at brænde ud; det reducerer i hvert fald brag og mundingsflamme. Der kan også være stor forskel på brag og mundingsflamme for fabriksammunition, så det kan også betale sig at prøve lidt forskelligt her.
Lider man af problemer med rekyl skal man også overveje at skyde fra bænk eller bare siddende, for så optager kroppen meget bedre rekylen. En lyddæmper er også en vældig dejlig ting og det samme er tunge rifler.
Og som nævnt ovenfor, er pistol super god til at forstærke synligheden af alle aftræksfejl