Det der med meteorer og supervulkaner bekymrer mig ikke så meget.
En ting er helt sikkert, og det er at før eller siden er det
et eller andet der får skovlen under menneskeheden. Ikke engang universet er for evigt.
Vi vil være pist væk, den tid hvor vi eksisterede vil være fuldstændig negligibel på kosmisk skala og ingen vil vide at vi var her.
Det går jeg altså ikke og grubler over, det er for fjernt
En global dommedag der totalt smadrer civilisation
en ser jeg heller ikke komme inden for overskuelig fremtid.
Den kan godt være at der er nogle kulturer der bukker under for sygdom og krig, måske endda vores egen vestlige. Men civilisationen som sådan inklusive det meste af vore tekniske viden er spredt over hel kloden idag, så jeg regner med at hvis nogle gamle falder så er der nogle nye der rejser sig.
Lokal dommedag her i vest-europa? Jeg tror det ikke, jeg tror vi kan tilpasse os miljøet og er stærke nok til at vinde kampen om ressourcer hvis vi bliver presset nok.
Men jeg er ærligt talt træt af at bekymre mig efter at have været igennem den kolde krig, hullet i ozonlaget, år 2000 problmet og hvad der nu ellers har været.
Der er altid et eller andet der venter i skyggerne, det betaler sig ikke at gå og vente på dommedag.
Dermed ikke sagt at man skal ignorer truslerne, det skal bare ikke ende i fatalisme.