Side 1 af 2

Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 27. dec 2017, 21:38
af Sos909
Hej,
Jeg er blevet den heldige ejer af et trangia 25-1, som konen købte i julegave.
Meeeen er det nu det helt rigtige, mit behov er, at kunne få fri fra hende og kunne tage på kano tur med vores 2 unger.
Kunne man lave et spejl æg og noget aftensmad, ville det være lækkert. Jeg bestiller stormkøkkenet kogebogen med det samme.
Er det en kæmpe fordel at skifte det ud med en gas version? Eller er det bare ud på terrassen og lære det at kende.

Re: Trangia

: 27. dec 2017, 22:09
af Deepo
Hvis man bare kunne slippe for soden, når man brænder sprit af, så ville det være fint.

/Mogens

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 27. dec 2017, 22:24
af Werecat
Jeg blev aldrig rigtig glad for alt spritbøvlet. Det er mere hyggeligt, det kan dog være at det bare er min nostalgi, men gas er så meget lettere.

Først skal man hælde sprit i brænderen, så skal den tændes (kan være bøvlet i dårligt vejr), så skal den slukkes og genfyldes hvis du laver mad i lidt længere tid. Selv med simrelåget til brænderen har jeg svært ved at justere varmen så den passer.

Gassen skruer du op for og tænder. Så slukker du når du er færdig. Og selv jeg kan finde ud af at justere varmen.

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 27. dec 2017, 22:29
af Kleth
Til lettere madlavning i det fri er Trangia 25 :thumbup:
En gas-indsats sænker kogetiden og fjerner sodningen af gryderne som spritten giver - gas er så ikke top velegnet til vinterture hvis der er relevant.

Jeg har både gas og multifuel brændere til vores Trangiaer og til korte ture er gas det foretrukne, til længere ture foretrækker jeg rense benzin/coleman fuel.

Der er nærmest ikke det varme mad man ikke kan lave på en Trangia med lidt opfindsomhed. Jeg har bagt brød og pizza, stegt friskfanget fisk, lavet blåbærmamelade, bagt pandekager og vafler og kogt utallige kilo ris og pasta med hjælp fra en sovepose.

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 27. dec 2017, 22:32
af Niisa
Gas er vejen frem :razz:

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 27. dec 2017, 23:40
af Kalthoff
Sos909 skrev:Hej,
Jeg er blevet den heldige ejer af et trangia 25-1, som konen købte i julegave.
Meeeen er det nu det helt rigtige, mit behov er, at kunne få fri fra hende og kunne tage på kano tur med vores 2 unger.
Kunne man lave et spejl æg og noget aftensmad, ville det være lækkert. Jeg bestiller stormkøkkenet kogebogen med det samme.
Er det en kæmpe fordel at skifte det ud med en gas version? Eller er det bare ud på terrassen og lære det at kende.
Prøv det som det er. Man kan lave forbløffende god mad med det normale trangiasæt fordi det er regulære gryder og pander og kedler osv. og en regularbar brænder.

Spritbrænderen fungerer uden så meget bøvl og sprit er så dejligt multifunktionelt at have med. Trangia laver nogle solide røde plastdunke til sprit med en smart hældetud. Dem kan jeg anbefale.

Soden fjerner du med en af de der 8 kr for 10 stk. plast-skrubbe-svampe fra Netto. Klip en svamp i små stykker med en saks og tag dem med i en pose og kasser hver stump når den er brugt op.

Hvorfor betyder tilberedningstiden så meget når man er på ferietur med ungerne?

Jeg kan forstå at kort kogetid er vigtig hvis man er soldat og har 5 min til at skide/spise/sove før sergeanten skriger at man skal videre - i løb. Men det er forhåbentligt ikke vilkårerne når man er på ferietur?

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 28. dec 2017, 01:03
af Bobo
Sos909 skrev:Hej, mit behov er, at kunne få fri fra hende og kunne tage på kano tur med vores 2 unger.
Trangia er det perfekte valg :rolf: og en kano selvfølgelig :smile:

jeg har +40 års erfaring med trangia

Det eneste der er bedre er kelly kettle der kører på grene og bark mm

men prøv dig frem, jeg bruger gas i køkkenet men i skoven er det no go

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 28. dec 2017, 07:26
af Kleth
Bobo skrev: Det eneste der er bedre er kelly kettle der kører på grene og bark mm

men prøv dig frem, jeg bruger gas i køkkenet men i skoven er det no go
Kelly Kettle er fantastisk, en liter vand koger på få minutter og kræver ikke andet end et par kogler, et par kviste og lidt tørt græs :razz: Med mindre man har en udvidelse til pande/gryde er den dog svær at lave spejlæg på :mrgreen:
Men så er der også EZyRocket og Sierra Zip stove :thumbup: eller man kan lave sin egen hobo stove af feks en bestikholder fra IKEA.

Den første tid vi hikede, der brugte vi sprit. Det soder lidt mindre hvis man bruger t-rød eller tilsætter lidt vand til spritten og soden er lettere at få af hvis man tager en dråbe opvaskemiddel og smører i bunden af gryde eller pande før den sættes over ilden.
Vi gik så over til LPG og ud over soden og kogetiden så simrer gassen også bedre/lettere og lugter mindre hvad der er et stort plus hvis man gerne vil lave mad i teltets apsis når sø og himmel står i et :giggle:
Senere gik vi multi-fuel i trangiaen, så hvis vi skulle lave mad i teltet kunne vi bruge gas, men ellers kørte vi med rensebenzin.

Hvis det skal være slow/oldskool så kunne jeg godt finde på at bruge en Primus NO.1, Optimus Svea, Optimus Hiker, Phoebus 625 mv som kører på benzin eller petrolium og skal forvarmes, men kører upåklageligt. Og med sådanne instrumenter er madlavning i teltet No-go da der er risiko for flare-ups.

Jeg nyder også at lave mad over bål, men det kræver jo at man er steder man må lave bål.

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 28. dec 2017, 08:51
af Elbæk
Jeg har fire forskellige Trangia sæt - med et udvalg af sprit-, gas-, og multifuel brændere.

Trangia er skandinavernes foretrukne outdoor kogesystem - og med god grund; det er relativt kompakt, relativt let, enormt nemt at lære at anvende sikkert og effektivt, robust, prisbilligt i forhold til de fleste andre produkter i tilsvarende kvalitet - og så er reservedele altid bagudkompatible og relativt billige. Uanset hvad man mister eller ødelægger på sin Trangia, kan man altid erhverve en passende reservedel, måske ikke en helt magen til den man havde, men stadig en som passer.

Sprit er hyggeligt, lydløst og billigt. Soden kommer man, til dels, til livs ved at give spritten et par dråber vand inden tænding. Jeg vil altid anbefale Trangias røde sikkerhedsflasker, de er nemmere at dosere med og de bliver ikke knust i ens oppakning.
Man skal dog være opmærksom på at vælter en tændt spritbrænder, så er der (under visse lysforhold) usynligt brændende sprit ud over underlaget.

Gas larmer, er effektivt, hurtigt, nemt at anvende, ikke så billigt i drift (brug ikke billig ukrudtbrænder-/havegrill gas, det stopper din brænder til og din garanti ryger), er - alt efter valget af gas - temperaturfølsomt. Den største reelle ulempe ved gas er dog prisen på brænderen.
Vælter en Trangia med en tændt gasbrænder er risikoen for at antænde underlaget markant mindre, da flammen stadig bliver inde i vindskærmen.

Multifuel er sjovt legetøj - og et must hvis man er meget ude i minusgrader og/eller godt oppe i højderne. Det er dyrt i anskaffelse, ikke så svært at anvende som man måske umiddelbart kunne forestille sig. Men, min egen erfaring siger mig at Trangias multifuel brænder virker begrænset godt med stegepanden, der er simpelthen for langt fra flamme til pande - og skruer man op, så flammen rammer bunden af panden, soder det.
Man skal være opmærksom på at multifuel er mere involverende at arbejde med - det er der nogen som anser for en ulempe, andre som en fordel.
Jeg anvender rensebenzin i min Trangia multifuel, det er relativt billigt - og soder minimalt. Multifuel brænderen kan anvende gas, men er ikke særlig energieffektiv.
Mht. sikkerhed så skal man udvikle en routine hvormed brænderen startes og betjens, har man den på rygraden, er de sikkerhedsmæssige betragtninger de samme som med en gasbrænder + at man skal være opmærksom på at få sin brændstofflaske placeret så langt fra selve brænderen som muligt.
Multifuel brænderen fra Trangia er forresten - ligesom gasbrænderen - fremstillet af Primus og er, i det store hele, identisk med en Omni-Fuel. Har man i forvejen en multifuel brænder kan man købe en løs indsats fra Trangia til at montere den i vindskærmen med.

Mht. tilbehør:
Køb den kedel som passer til 25 sættet - du bliver glad for den kortere kogetid og for at have et sted at opbevare vandet mens du anvender grynderne
Overvej at købe en teflonpande - eller at bytte sættet til et 25-3 sæt. Teflonpanden har en kortere levetid (og kræver at man har træ- eller plastic ske/palet) med, men skal der steges andet en pølser, så er en teflonpande bare så meget nemmere at have med at gøre både mht. varmefordelenig og den efterfølgende rengøring. Jeg vil derimod ikke anbefale gryder i teflon.

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 28. dec 2017, 09:50
af Sos909
Tak for alle de gode svar, jeg overvejer at skifte til 25-3 for at få teflon pande. Så skal jeg ud og have en kedel til kaffen, det havde jeg slet ikke tænkt på.
Vi tager på tur i slut marts ved en flad sø i Sverige, så jeg vipper lidt mellem sprit og den bekvemmelige gas, alternativt kan jeg vel købe en løs brænder til gas og teste løs.

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 28. dec 2017, 10:01
af Kleth
Sos909 skrev: alternativt kan jeg vel købe en løs brænder til gas og teste løs.
Gasbrænderen til Trangia er løs, så du vil frit kunne vælge mellem gas og sprit og gasbrænderen er ikke slemt dyr så jeg ville købe en og prøve den af.

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 28. dec 2017, 10:50
af Johs
Trangia har op til Jul, genoptaget salget af Duossal til private.

http://trangia.se/stormkok-trangiakok/duossal-2-0/

Duossal har efter sigende hele tiden været i produktion, og solgt til det finske forsvar.

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 28. dec 2017, 14:29
af Kleth
Johs skrev:Trangia har op til Jul, genoptaget salget af Duossal til private.

http://trangia.se/stormkok-trangiakok/duossal-2-0/
.
Duossal er noget dyrere, men holder til rigtig mange tæv og misbrug, vi bruger Duossal til dagstur og bilferier hvor vægten ikke betyder det store og Titanium til hikes.

Vi har iøvrigt sjældent brugt kedlen, for en gryde med låg kan det samme, med mindre vi har haft en ekstrabrænder med (Technotrail) så der ikke skal pakkes så meget ud til kaffe- eller suppepause.
Kedlen bruger vi dog på bilferierne hvor brænderen er et Coleman benzinkomfur.

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 28. dec 2017, 15:01
af Kalthoff
Sos909 skrev:Tak for alle de gode svar, jeg overvejer at skifte til 25-3 for at få teflon pande. Så skal jeg ud og have en kedel til kaffen, det havde jeg slet ikke tænkt på.
Jeg har sættet helt i aluminium og vil ikke bytte. Teflon bliver så let ridset og på tur bruger man de forhåndenværende redskaber både til madlavning og rengøring bagefter, så der er gode muligheder for at komme til at ridse den teflon belægning.

Til gengæld har jeg tilkøbt kedlen. Den er hurtigere og mere bekvem at koge vand med og man kan koge kaffevand selvom begge gryder endnu ikke er vasket op efter madlavning. Men det er så ekstra vægt at slæbe på.

Jeg har også købt det grønne plast skærebræt/låg/dørslag/vifte/serveringsbakke/smørebræt. Det er multifunktionelt på en smart måde og vejer ikke ret meget.

Begge disse to ting er først kommet på markedet længe efter mit første trangia sæt, men de passer lige i. Trangia gør meget ud af frem- og bagud-kompatibilitet, hvilket jeg sætter stor pris på.

Alt det her kan stadigt være inde i sættet. Så det er lige så kompakt som da jeg først købte det, selvom der er tilkøbt kedel mv.

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 28. dec 2017, 15:39
af Langenge
Jeg er ikke længere særlig aktiv indenfor den slags udendørs aktiviteter. Det begrænser sig til en uge eller to om året.
Men jeg har haft det sæt i en million år, og det VIRKER. Til både kaffe, spejlæg, pølser, gryderet, pastaskruer m.m. Man kan supplere med noget gas, men ikke nødvendigt.
KIS

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 28. dec 2017, 16:45
af Raptor357
Trangia virker, sprit virker og gas virker, har ikke prøvet multifuel. gas er dog bedst, mere varme ved max og en meget let regulering.
Teflon panden er noget hø, levetiden er for kort, specielt hvis man har en kedel og pakker det hele sammen. så er levetiden opbrugt og man får belægningen i maden.
til slut, en trangia er god men to er bedre, en til at koge ting i og en til at stege ting med. :numberone:
Trangia 25-21 i det der durosal ville være det jeg gik efter, hvis jeg ikke allerede havde et sæt med buler og skrammer efter mere end 20 års brug.
Gas, ja det er fint og børnevenligt men ikke et akut behov. med sprit lærer du at vende vindskærmen rigtigt for max varme da der ikke er så meget af den.

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 29. dec 2017, 04:04
af Skaði
Der er så meget grej at vælge imellem, at det åbenbart kan spolere glæden ved en gave som konen jo sikkert har valgt med omtanke. Den er også generøst og anerkendende, siden hun har valgt noget som ser ud til at være tiltænkt børnenes ekslusive tid med farmand udenfor komfortzonen.

Der findes sikkert mere avancerede systemer, hurtige high-performance gasburners, federe materialer, letvægts-vidundere og hvad ved jeg. Men hvad fanden, det er et kvalitets-sæt Du har fået og det helt rigtige fool-proof system som Dine unger kan lære at bruge på ingen tid, og som samtidig ikke er for fin til at lave ridser og buler i, eller blive sodet til over åben bål.

Tænk ikke for meget over det, bare tag det i brug, de små vil elske det.

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 2. jan 2018, 07:06
af Skovtrolden
jeg var også træt af sod, så jeg prøvede med de 10% vand i spritten, og soden er væk.
Jeg har både gas og sprit, og skal man bare koge lidt vand, eller andet nemt og hurtigt, gider jeg ikke høre på larmen fra gasbrænderen.

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 18. jan 2018, 16:59
af ESAF
Jeg har i over tyve år haft stor glæde af mit, nu gamle og bulede, trangiasæt. Og det er stadig i brug. På små ture i Danmark hvor den bare står på pulvermad bruger jeg som regel bare spritbrænderen, det fungerer fint. Jeg bruger rødsprit med lidt vand i.
På længere ture i Danmark, Sydsverige og lign. hvor jeg måske skal koge kød og lignende tager jeg gas med. Og i arktis bruger jeg altid min oldgamle og tunge, men ekstremt driftsikre primus. Den virker ved alle temperaturer og giver god varme i teltet eller hytten, desuden afgiver den den skønneste hvæsen som man efter mange timer, blandet med storm og polarnat bliver sært forfalden til.
Hold dig fra de tefloncoatede trangiadele, de er lort. :thumbup:

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 18. jan 2018, 20:11
af Sos909
Jeg takker for alle de gode råd. Status er, jeg endte med at købe både gas og sprit.
Jeg er i haven og lege med det hver weekend, indtil videre har jeg lavet alt fra engelsk morgenmad og kaffe til ris med hjerter i flødesovs. Konen slipper for mig, samtidig med at ungerne og jeg hygger os, så det er den reneste form for win win.
Vi bliver helt klar til vores tur i maj, og mon ikke vi nupper en prøvetur inden :biggrin:

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 18. jan 2018, 21:33
af ESAF
Sådan, fedt!
Det skal du nok blive glad for :smile:

Du kan jo evt. skrive et indlæg om hjerter i flødesovs på trangia og lægge det i fodertønden, her på forummet :eating:

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 18. jan 2018, 21:47
af C-X
Hvad er rødsprit?

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 18. jan 2018, 22:09
af Kleth
C-X skrev:Hvad er rødsprit?
https://no.m.wikipedia.org/wiki/Rødsprit
Rødsprit er 70-95% denaturert etylalkohol, etanol (C2H5OH). Rødspriten er tilsatt et denatureringsmiddel som gjør den ubrukelig til mat og drikke, samt ofte fargestoffet fuksin som gir en rødaktig farge. Rødsprit er et rense- og løsemiddel beregnet til teknisk bruk.
Og http://www.koegeboatcenter.dk/T-Roed-11MoW
Det kan vist også findes i Biltema

Ja!
http://www.biltema.dk/da/Fritid/Friluft ... 000021819/

Jeg plejer bare at drosle husholdningssprit med vand.

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 18. jan 2018, 22:12
af Raptor357
eneste fordel ved rødsprit er at man kan se hvor meget der er i brænderen.

Men det lyder som den helt rigtige løsning med gas og sprit.

Re: Et et trangia 25-1 nu det helt rigtige til mit behov?

: 25. jan 2018, 15:57
af C-X
Hov, jeg kan se at jeg har forsømt mit spørgsmål - tak, de herrer :thumbup:

Hvor meget vand tilsættes der til alm husholdningssprit, for at undgå sod? Synes jeg har givet det en del, men oplevede stadig meget sod. Købte en Trangia brænder, fordi den så så sexet ud...
Har som regel en af Varustelekas små kvistbrændere med ud, påtænker den kan agere stativ for gryder, pander og thepotte.

Jeg har også investeret en flaskebon i en Kina-gasbrænder, der er ret omtalt i hiking kanaler på tuben.
WP_20180125_15_46_46_Pro.jpg
Kina, uden læsbare specs.
Er der forskellige gevind på gasdåserne og er der en renheds-% opgivet, som man kan gå efter?

Jaja, den er sikkert både klejn og utilfredsstillende, som så meget fra Kina, men den skal blot koge en kop the i ny og næ.