Ved ikke min oplevelse kan bruges til noget, og jeg havde første gang jeg læste tråden, det lidt blandet med at dele hvad jeg er igennem. Men som med alt andet, det hjælper max. at snakke/skrive om ting som er svært i livet. Især for voksne mænd, med hang til våben
I foråret mistede min kone og jeg vores søn i hendes graviditet. Hun var mere end halvejs, da lægerne opdager en meget alvorlig hjertefejl og vi tog beslutningen om, at han/vi ikke skulle have et liv med talrige operationer som i sidste ende, kunne resultere i, at han ikke ville overleve. Det betød at han skulle fødes, velvidne, han ikke ville overleve. Det blev han, og var i live i 25 min. Det var/er den værste periode i mit liv. Jeg var, ligesom bowman, ham som måtte tage alle beslutninger. Klippen der holdte alt i rettesnor. Efter en længere sorgorlov, kæmpede jeg mig tilbage på arbejde og endte med at komme på fuld tid og have det rigtig godt med at være tilbage.
Skæbnen vil så, at jeg efter 1 mdr. til et firma arrangement, falder og slår baghovedet på skøjter, hvilket giver en hjernrystelse, med tinnitus, lys/lyd følsomhed, nakke/kæbe kramper og generel utilpashed. Efter en uge, går jeg psykisk ned, og ende med at få stesolid, for at sove (forestil jeg den værst tænkelige pitch lyd i øret på fuld skruE). Jeg vælger (dum som jeg er) efter 14 dage med bedring, at tage på kutrsus på Lanzarote. Det ender selvfølgelig med max forværring og en 13 timers lang flyresjse, som bestemt ikke gjorde tingene bedre. Jeg kommer efterfølgende til en fantastisk praktiserende læge, da symptomer og tinnitus stikker helt af igen, som anbefaler mig en psykolog, som arbejder med compasion og mindfulness.
Jeg er meget skeptisk overfor hele den her meditations tænkning og teknik, men efter 2 sessioner hos psykologen og daglig meditationstræning sker der ting og sager. Jeg bliver mindre stresset, angstfuld og kan sove, uden at bruge af hjælpelyde imod tinnitussen. Jeg får lysten til at vende tilbage til arbejdet.
Jeg er nu på deltid og satser på at komme stille og roligt tilbage på fuld tid igen.
Min pointe er: søg hjælp og anerkend at du skal hjælpe dig selv, før du kan få det godt. For mig virker naturen, jagt, styrketræning og self-compassion/mindfulness. Og jeg havde gavn af bogen hjernen på overarbejde, som med videnskabeligt belæg, forklar hvor meget egenomsorg, kan vende op og ned på dårlige/stressede perioder.