Nordisk Våbenforum

På skydebanen stå og skyde, alene. Det er mit helle.
Det virker dog kun hvis jeg kan tømme hovedet. Det er ikke altid jeg kan.

Tangloppen skrev: ↑

8. nov 2018, 21:06

Han truede så med at kunne pålægge mig overarbejde (efter den nye overenskomst), hvilket jeg sagde at han bare skulle prøve på, da opsigelsen ville lægge på hans bord samme dag.

Må hellere få drukket mig en seriøs kæp i øret med jagtdrengene imorgen, og så få ringet rundt til andre firmaer mandag. Tiderne er gunstige inden for mit specifikke felt.

Fandme da utroligt at der er arbejdsgivere der opfører sig sådan her i 2018... Jeg var ellers af den overbevisning at de fleste virksomheder opfattede dygtige medarbejdere som deres vigtigste resurse. Underforstået, at man behandlede dem godt, for de kan være svære at erstatte med tilsvarende dygtige medarbejdere.. Men der kan man jo åbenbart blive klogere..

til dig og gutterne i weekenden!

Bowman76 skrev: ↑

7. nov 2018, 12:24

...
Jeg kunne bare sige fra. Men der er jeg så underlig indrettet, at det ville være et personligt nederlag.......og jeg vil heller ikke gøre konen eller familien kede af det. Det er en hujende gang fis, det ved jeg godt. Det er bare så svært at lave om på sig selv, samtidig med det kører ad helvede til.

Dét at kunne sige fra, og sige nej til kone og de nærmeste er en seriøst undervurderet ingrediens til et stressfrit liv. Jeg har haft 2 kærester (ikke samtidig ) med samme problem, som endte med at køre sig selv ned fordi de skemalagte samtlige weekender og friaftener med aktiviteter, med venner familie osv. Jeg har sagt til dem begge at de burde respektere og behandle dem selv ligeså godt som de behandler alle andre, også en vigtig pointe til dig.

Jeg ved godt den nuværende situation ikke ligefrem indbyder til forandring, men hemmeligheden bag alt er kommunikation. Du kan overveje at forklare din kone, at hvis ikke du kan ligge nogle opgaver fra dig og over på hende eller andre, så er det dig der ender i sengen sammen med svigerfar. I bedste fald som sygemeldt. Mon ikke hun vil forstå?

Husk på at du ikke kan hjælpe andre i længden, hvis du forsømmer dig selv og dit helbred.

Ninjakebab skrev: ↑

13. nov 2018, 09:46

Husk på at du ikke kan hjælpe andre i længden, hvis du forsømmer dig selv og dit helbred.

Har i mange brugt leve reglen: Du kan ikke være noget for andre, hvis du ikke kan være noget for dig selv.

Fik det i praksis bekræftet da jeg første gang for MANGE år siden kom ombord i en flyvemaskine, og personalet gennemgik sikkerhed om bord. Tag din egen iltmaske på først - INDEN du hjælper andre med at få iltmaske på!

Faldt lige over denne:

https://screenshots.firefox.com/hvYgvQa ... cebook.com

Boerge skrev: ↑

13. nov 2018, 12:56

Faldt lige over denne:

https://screenshots.firefox.com/hvYgvQa ... cebook.com

Kæledyr er gode til at sænke blodtrykket, de kræver at man er tilstede og giver god lejlighed til at fokusere på noget andet end arbejde, familie eller penge. Jeg giver mig gerne god til til at sige hej til Flapsevapsen når jeg kommer hjem, så får jeg lige lidt "grounding" og får skrubbet lidt af dagens oplevelser af før jeg begiver mig videre til min ellers mentalt fraværende familie . . . . . .

I nogen situationer er de ligefrem passende:

Slettet bruger skrev: ↑

5. nov 2018, 23:02

Hvad skete der 24.8. Siden den dato lige er så skelsættende ?

Fantastisk spørgsmål!

Og da vi fik svaret på spørgsmålet, er det jo tydeligt hvorfor hele problemet startede lige præcis den dag. Det helt ekstreme pres som Bowman blev udsat for der, er der jo ikke mange der kan holde til.

@Bowman, hvis du ikke allerede har været til lægen, så gør der ASAP, uanset hvilke andre aftaler det betyder du må aflyse.

God bedring og pas nu på dig selv

Peter

Ved ikke min oplevelse kan bruges til noget, og jeg havde første gang jeg læste tråden, det lidt blandet med at dele hvad jeg er igennem. Men som med alt andet, det hjælper max. at snakke/skrive om ting som er svært i livet. Især for voksne mænd, med hang til våben

I foråret mistede min kone og jeg vores søn i hendes graviditet. Hun var mere end halvejs, da lægerne opdager en meget alvorlig hjertefejl og vi tog beslutningen om, at han/vi ikke skulle have et liv med talrige operationer som i sidste ende, kunne resultere i, at han ikke ville overleve. Det betød at han skulle fødes, velvidne, han ikke ville overleve. Det blev han, og var i live i 25 min. Det var/er den værste periode i mit liv. Jeg var, ligesom bowman, ham som måtte tage alle beslutninger. Klippen der holdte alt i rettesnor. Efter en længere sorgorlov, kæmpede jeg mig tilbage på arbejde og endte med at komme på fuld tid og have det rigtig godt med at være tilbage.

Skæbnen vil så, at jeg efter 1 mdr. til et firma arrangement, falder og slår baghovedet på skøjter, hvilket giver en hjernrystelse, med tinnitus, lys/lyd følsomhed, nakke/kæbe kramper og generel utilpashed. Efter en uge, går jeg psykisk ned, og ende med at få stesolid, for at sove (forestil jeg den værst tænkelige pitch lyd i øret på fuld skruE). Jeg vælger (dum som jeg er) efter 14 dage med bedring, at tage på kutrsus på Lanzarote. Det ender selvfølgelig med max forværring og en 13 timers lang flyresjse, som bestemt ikke gjorde tingene bedre. Jeg kommer efterfølgende til en fantastisk praktiserende læge, da symptomer og tinnitus stikker helt af igen, som anbefaler mig en psykolog, som arbejder med compasion og mindfulness.

Jeg er meget skeptisk overfor hele den her meditations tænkning og teknik, men efter 2 sessioner hos psykologen og daglig meditationstræning sker der ting og sager. Jeg bliver mindre stresset, angstfuld og kan sove, uden at bruge af hjælpelyde imod tinnitussen. Jeg får lysten til at vende tilbage til arbejdet.

Jeg er nu på deltid og satser på at komme stille og roligt tilbage på fuld tid igen.

Min pointe er: søg hjælp og anerkend at du skal hjælpe dig selv, før du kan få det godt. For mig virker naturen, jagt, styrketræning og self-compassion/mindfulness. Og jeg havde gavn af bogen hjernen på overarbejde, som med videnskabeligt belæg, forklar hvor meget egenomsorg, kan vende op og ned på dårlige/stressede perioder.

PSindrup skrev: ↑

13. nov 2018, 13:36

Slettet bruger skrev: ↑

5. nov 2018, 23:02

Hvad skete der 24.8. Siden den dato lige er så skelsættende ?

Fantastisk spørgsmål!

Og da vi fik svaret på spørgsmålet, er det jo tydeligt hvorfor hele problemet startede lige præcis den dag. Det helt ekstreme pres som Bowman blev udsat for der, er der jo ikke mange der kan holde til.

@Bowman, hvis du ikke allerede har været til lægen, så gør der ASAP, uanset hvilke andre aftaler det betyder du må aflyse.

God bedring og pas nu på dig selv

Peter

Når der kommer sådan en udmelding, synes jeg bare “vi” har “krav” på baggrunds historien.
Så kan man selv danne sig en mening, om så det er “ stakkels mand” eller “ Vor Herre Bevare Os”

Hej, alle.

En lille update (hvis det har interesse )

Det går fremad. De sidste 4 uger, har jeg "kun" haft 8 dage med migræne. Jeg er også begyndt at slappe lidt mere af. Det har hjulpet ligesom at tvinge mig selv til at sige "f**k det", til de ting, jeg alligevel ikke kan gøre noget ved lige p.t. Men det er virkelig svært.
Derudover har der ikke været så meget svigerforældre inde på livet.

I lørdags var jeg på jagt - for første gang i 15 år :eek:
Jeg håbede på at kunne ramme en due, eller en fasan. Men nej. De eneste 3 chancer, jeg fik, var til sneppe........og jeg skød flot forbi til dem alle sammen
Det skortede ikke på godmodig mobning, så jeg måtte jo forsvare sidste forbiskud med, at sneppen havde retning mod en motorvej og for at undgå en situation ala den med falken i Nak & Æd, prøvede jeg at få den til at ændre kurs.
Sandheden er nok, at den fordømte fugl landede på jorden 4 meter fra mig og sad og gloede olmt på mig. Jeg trådte et skridt frem, for at få den til at lette, og den havde nær fløjet hatten af mig

Prikken over i´et ville have været at afslutte med et godt andetræk - min absolutte yndlingsjagtform. Men det komer nok næste gang, vi skal til Jylland - jagtpriserne herovre er godt nok hen i vejret. Så skal jeg på andejagt, må jeg anskaffe mig pram og lokkere.

Alt i alt en vanvittig dejlig dag/weekend :eek:

Bowman76 skrev: ↑

10. dec 2018, 07:33

Så skal jeg på andejagt, må jeg anskaffe mig pram og lokkere.

Det kan jeg kun anbefale

Er selv lige begyndt på strandjagt og fatter ikke, at jeg ikke har gjort det noget før Hvis der er et sted jeg rigtig er i zen, så er det på trækjagt

Man kan altså komme langt for en 4-5.000kr. og så har man stort set et ubegrænset jagtareal fra Septemper og til Januar - med massere af vildt det får man ikke meget lejet jagt for!

Off topic snak om at holde varmen flyttet herover: Emne: Er det ikke hundekoldt at gå på havjagt? (split fra: Jeg er Trist i dag (overbelastning/stress?))

Endnu en Update:

Svigerfar har fået konstateret diabetes 2 oveni det andet.
Og for det ikke er løgn, ringede konens yngste lillesøster for en time siden og fortalte, at hun har fået konstateret kræft i brystet og to lymfekirtler.....og skal i et 24 ugers kemoforløb.

Kæft en dejlig jul vi får i år

For pokker da!

Du har godt nok fået betydeligt mere end din ration af ulykker i år!

Refraktorius skrev: ↑

18. dec 2018, 18:11

For pokker da!

Du har godt nok fået betydeligt mere end din ration af ulykker i år!

Ja, det er tragisk for dem alle sammen; der behøver ikke komme mere på den konto lige foreløbig

Et lyspunkt er dog, at jeg (med stor sandsynlighed) får tilbudt 4 måneders udstationering næste år.
Håber virkelig der er ro på hjemmefronten til den tid, så det kan blive til noget.

Bowman76 skrev: ↑

18. dec 2018, 17:42

Kæft en dejlig jul vi får i år

Man kan ihvertfald ikke beskylde dig for at være forfulgt af held lige pt - Håber det nye år bringer mere glæde i dit liv!

Wildlife skrev: ↑

21. dec 2018, 10:50

Bowman76 skrev: ↑

18. dec 2018, 17:42

Kæft en dejlig jul vi får i år

Man kan ihvertfald ikke beskylde dig for at være forfulgt af held lige pt - Håber det nye år bringer mere glæde i dit liv!

Det var diplomatisk skrevet

Og mange tak.

C-X skrev: ↑

8. nov 2018, 21:12

@ Tangloppen - Den chef har en fæl diagnose, så se at komme væk i en allerhelvedes fart!

Necrothread, men anyways, skiftede job i start Januar, og har en væsenligt behageligere tilværelse nu.
Den gamle chef blev meeeeeget lang i næbet da jeg lagde min opsigelse efter nytår.

Nu stresser jeg så over så meget andet, mest elendigheden omkring mine 2 store børn, men på arbejds-delen af mit liv, er der godt styr på det.
Har nogle gode muligheder pt. Min gamle chef lover guld og grønne skove - denne gang med garantier (lang forklaring), det nuværende job er ved at kaste en seriøs "fald til patten" tjans af sig, noget som nok vil være mana for min sjæl i disse år.

Anyways, faldt lige over denne gamle tråd og tænkte at et svar var på sin plads

Jeg kom sådanne til at tænke på en elektriker jeg kender.
Han gider ikke arbejde i et “køkkenfirma”, de ændrer sig aldrig og de lover og skuffer, lige så længe man har noget med dem at gøre. Garantier eller ej, de lover og skuffer i en uendelighed.
Er du glad hvor du er, så bliv.