En vandretur i Grønland III
: 10. aug 2019, 14:40
Var tilbage i Grønland i sommers for at gå Arctic Circle Trail igen-igen. Samme tur og retning men med lillesøster som skulle opleve Grønland.
Det betød bl.a. at hun lånte alt mit nye grej man er vel galant.
På vej i maskinen til Sisimitu nævner kaptajnen at man kunne se en 'skovbrand', jeg blev lidt bekymret om han var fuld, for der er plejer ikke at være megen skov dernede. Men jo, der var ganske rigtig gang i en større brand og jeg syntes, at jeg kunne se fjorden ved Tulleq, men da vi fløj ind fra en anden vinkel end sidst, så mistede jeg lidt orienteringen.
Vi gik ikke så langt første dag, dag jeg brugte en del tid på at rende rundt i Sisimiut på en søndag(Sisimiut Sport havde uventet lukket) og finde campinggas: top-tip, det har de nede på benzinstationen, som i øvrigt har et imponerede udvalg.
Dag 2 vågnede jeg op til en mærkelig lugt af røg, vinden havde vendt, og efter nedstigningen til fjorden ved Tulleq kunne jeg konstatere, at jeg desværre havde set rigtigt fra flyet. Der var ordentligt gang i den ved ørredhytten,
og hele vejen ind i dalen som fører til Nerumaq.
Men mens vi spekulerede, så kom der en amerikaner ud af røgen den anden vej fra, og han forstod helt hvad vi gerne ville vide.
Hvor brænder det. Hvilken side.
Situationen var den at ilden var på nordsiden af elven, fordelt på et par områder, og røgen stoppede efter 18 km.
Efter en time vendte vinden og det blæste op...
De næste 25 km. blev surrealistiske, til tider kunne man kun se 8 meter og jeg tudede som en tøs(er åbenbart ikke særlig røghærdet).
Var dog glad for, at det ikke var første gang på ruten, og vi fandt måder at beskytte os mod røgen, samt holde os så langt fra ilden som muligt (hvilket har sine begrænsninger i en dal). På et tidspunkt var vi dog kun 3 meter fra ilden på den anden side, og selvom det vel kun er en slags kvas- og tørvebrand, så er det varmt og ubehageligt.
I dag er jeg naturligvis ærgerlig over at jeg ikke har flere billeder fra de vildeste steder, men det føltes til tider lidt alvorligt og prioriteringen var at komme væk.
Jeg kom til at holde ekstra meget af varderne.
2 dage efter regnede det og brandvæsenet fik styr på ilden med hjælp fra helikoptere, men inden blev nogle vandrere evakueret i helikopter.
Resten af turen var vi badet i solskin og udnyttede at vi havde afsat et par extra dage, til at dangere den, bade og drikke masser af kaffe.
Hjemturen var skyfri og vi kunne se mere af det fantastiske land.
Her er luftbilleder fra den dag vi går igennem. Man mener at en røgeovn forårsagede branden, der var generelt meget tørt og mange småelve var tørlagt.
Er allerede begyndt at få Grønlandsfeber igen..
youtu.be/G8ArzLPQAnk
Det betød bl.a. at hun lånte alt mit nye grej man er vel galant.
På vej i maskinen til Sisimitu nævner kaptajnen at man kunne se en 'skovbrand', jeg blev lidt bekymret om han var fuld, for der er plejer ikke at være megen skov dernede. Men jo, der var ganske rigtig gang i en større brand og jeg syntes, at jeg kunne se fjorden ved Tulleq, men da vi fløj ind fra en anden vinkel end sidst, så mistede jeg lidt orienteringen.
Vi gik ikke så langt første dag, dag jeg brugte en del tid på at rende rundt i Sisimiut på en søndag(Sisimiut Sport havde uventet lukket) og finde campinggas: top-tip, det har de nede på benzinstationen, som i øvrigt har et imponerede udvalg.
Dag 2 vågnede jeg op til en mærkelig lugt af røg, vinden havde vendt, og efter nedstigningen til fjorden ved Tulleq kunne jeg konstatere, at jeg desværre havde set rigtigt fra flyet. Der var ordentligt gang i den ved ørredhytten,
og hele vejen ind i dalen som fører til Nerumaq.
Men mens vi spekulerede, så kom der en amerikaner ud af røgen den anden vej fra, og han forstod helt hvad vi gerne ville vide.
Hvor brænder det. Hvilken side.
Situationen var den at ilden var på nordsiden af elven, fordelt på et par områder, og røgen stoppede efter 18 km.
Efter en time vendte vinden og det blæste op...
De næste 25 km. blev surrealistiske, til tider kunne man kun se 8 meter og jeg tudede som en tøs(er åbenbart ikke særlig røghærdet).
Var dog glad for, at det ikke var første gang på ruten, og vi fandt måder at beskytte os mod røgen, samt holde os så langt fra ilden som muligt (hvilket har sine begrænsninger i en dal). På et tidspunkt var vi dog kun 3 meter fra ilden på den anden side, og selvom det vel kun er en slags kvas- og tørvebrand, så er det varmt og ubehageligt.
I dag er jeg naturligvis ærgerlig over at jeg ikke har flere billeder fra de vildeste steder, men det føltes til tider lidt alvorligt og prioriteringen var at komme væk.
Jeg kom til at holde ekstra meget af varderne.
2 dage efter regnede det og brandvæsenet fik styr på ilden med hjælp fra helikoptere, men inden blev nogle vandrere evakueret i helikopter.
Resten af turen var vi badet i solskin og udnyttede at vi havde afsat et par extra dage, til at dangere den, bade og drikke masser af kaffe.
Hjemturen var skyfri og vi kunne se mere af det fantastiske land.
Her er luftbilleder fra den dag vi går igennem. Man mener at en røgeovn forårsagede branden, der var generelt meget tørt og mange småelve var tørlagt.
Er allerede begyndt at få Grønlandsfeber igen..
youtu.be/G8ArzLPQAnk