Jeg har sakset lidt fra artiklen,
Epidemiloven opererer med en liste A og en liste B over sygdomme. På liste A står sygdomme, som tager livet af en stor andel af de mennesker, som den rammer – f.eks. pest (50-100 pct.), ebola (50-90 pct.), mers (omkring 35 pct.) og sars (ca. 10 pct.). På liste B står »øvrige smitsomme sygdomme«, som nok kan være farlige, men som typisk har en lavere dødelighed – f.eks. tuberkulose og mæslinger.
Vi kan nu se tilbage på, at det lykkedes os i Danmark at undgå en hastig smittespredning.
Sundhedsminister Magnus Heunicke
Ifølge loven er det Sundhedsstyrelsen, der afgør, hvilken liste en sygdom skal stå på. Og samme dag, som patient nul i Danmark blev konstateret i Danmark, blev covid-19 formelt placeret på liste B. Den har en dødelighed på 0,3-1 pct.
Skillelinjen mellem de to lister er afgørende, fordi epidemiloven som udgangspunkt kun tillader indgreb over for befolkningen, hvis der er tale om sygdomme på liste A. Det kan f.eks. være tvangsbehandling, -indlæggelse, -isolation og -vaccination.
Men der var en undtagelse, og den stod i paragraf 10. For hvis Sundhedsstyrelsen gav sin indstilling, så kunne der godt gives lov til at bruge tvang mod borgerne, selv om en sygdom blot stod på liste B. Men det var altså en betingelse, at styrelsen gav grønt lys.
»Det er en garanti fra folkestyret mod, at vi ikke har en regering, som det pludselig løber af med. Det er derfor, at den regel er så vigtig,« siger Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet.
Sundhedsstyrelsen gav kun anbefalinger på enkelte områder
Sundhedsstyrelsen overvejede alligevel, om den ville tillade tvangsindgreb pga. coronaudbruddet. Svaret sendte direktør Søren Brostrøm i et brev til Sundhedsministeriet den 28. februar, dagen efter det anspændte møde i regeringens sikkerhedsudvalg.
Beskeden var kort fortalt, at Brostrøm afviste at give carte blanche til at bruge tvang. Sundhedsstyrelsen fandt »ikke, at der er generelle forhold, som taler for at indstille til en generel undtagelse af covid-19 efter bestemmelserne i § 10,« skrev han.
Kun i »konkrete situationer«, hvor der var »særlig stor risiko for smittespredning«, tillod Brostrøm at bruge tvang og forbud.
»Det kan f.eks. være store og tætte forsamlinger af mennesker, herunder musikfestivaler, spejderlejre, gymnastikstævner og indkvartering under trange og uhygiejniske forhold,« skrev han og tilføjede, at tvang også måtte bruges mod smittede, som gik imod sundhedsmyndighedernes henstillinger og udviste en »risikofyldt adfærd« – f.eks. »dårlig hoste- og håndhygiejne«.
Han afsluttede med konklusionen: Styrelsen indstillede til ministeren, at tvang kunne iværksættes »i de ovenfor beskrevne konkrete situationer og forhold«.
Alligevel indførte regeringen begrænsninger der gik langt videre en Sundhedsstyrelsens anvisninger. Endda med henvisning til "myndighedernes anbefalinger".
Jyllands-Posten har forelagt dokumenterne og statsministerens udtalelser for en række eksperter. De undrer sig alle.
Kjeld Møller Pedersen, professor ved Syddansk Universitet, konstaterer direkte, at »regeringen har misbrugt den sundhedsfaglige rådgivning«.
»Regeringen trak en klædedragt ned over sin politik og gav indtryk af, at det var den sundhedsfaglige rådgivning at lukke ned. Men det tangerer en usandhed. Det er bekymrende, for det er afgørende, at vi kan have tillid til, at de politiske beslutninger hviler på et nogenlunde sagligt grundlag,« siger han.
Juraprofessor Kristian Lauta kalder det »frækt« at påstå, at myndighederne anbefalede en nedlukning, når Søren Brostrøms papirer tegner det modsatte billede.
»Jeg antager, at det er helt bevidst, at hun ikke siger sundhedsmyndighederne. Det er frækt og snedigt formuleret, fordi det giver hende en faglig legitimitet, som ikke nødvendigvis er der. Det kan jo godt være, at politiet har anbefalet at gøre noget, og det er lidt det, der er tricket her, hvor hun bruger en så vag formulering om myndighederne.«
Regeringen fremsætter og får vedtaget, et lovforslag om ændring af epidemiloven som sætter Sundhedsstyrelsens autoritet og ekspertise uden for indflydelse. Man ønsker altså ikke at de der har "gået til det" og ved noget om det, skal have noget af sige.
Føj
.
