Timber skrev: ↑28. nov 2020, 14:20
Og igen, et forløb på 8 måneder, 7,3 millioner test hvoraf over 3 millioner er unikke, er 78.300 positivt testede fundet, ud af 5,82 millioner borgere.. Størstedelen med ingen, eller blot minimale symptomer...
Ikke specielt alarmerende i min optik..
Ja, sådan kan man naturligvis sige, hvis man kun har fokus på det store billede og lægger empatien til side og ser bort fra, at der for hvert tal i statistikken er et helt menneske. En del af disse slipper heldigvis relativt nemt igennem sygdommen, som Smeden1234 heldigvis har gjort det, men det gælder bestemt ikke alle.
Berlingske bringer i dag (lørdag d. 28. nov.) en udmærket artikel om en svensk brandmand og ambulanceredder ved navn Kent Östling, som blev så hårdt ramt, at svenske læger omtaler ham som ”den hårdest ramte, der ikke er død af coronaen”. Artiklen kan findes her (bag en betalingsmur)
https://www.berlingske.dk/europa/61-dag ... -jeg-laa-i Kort fortalt er der tale om en fysisk sund og stærk person på 47 år fra Luleå i det nordlige Sverige, som vitterlig stod på gravens rand. KÖ’s tilstand blev hurtigt rigtig skidt og han lå af flere omgange i respirator og endte med at blive fløjet til intensivbehandling på en specialafdeling i Stockholm. I alt tilbragte han 61 dage i respirator.
Da KÖ endelig kom ud af intensivbehandlingen havde han tabt 28 kilogram af sin kropsvægt og han kunne ikke længere gå eller bruge sine muskler. Lægerne regner med, at der er behov for mere end 12 måneders genoptræning før han igen kan bruge sin krop nogenlunde. Han slap heldigvis for de typiske blodpropper i hjernen og lungerne, som hyppigt ses ved andre corona-patienter, men lungerne er fyldt med arvæv og han vil ikke længere kunne arbejde som røgdykker. Dele af KÖ’s krop har nervelammelser, der føles som at de ”sover” – og han har fuldstændig tabt lugte- og smagssanserne. Om disse vender tilbage er endnu uvist.
Historier som ovenstående gør stort indtryk på mig og understreger, at man ikke blot skal fokusere på dødstallene – men også på livskvaliteten, for dem som overlever. En relativt stor del af de ramte i alle aldersgrupper oplever senfølger i forbindelse med sygdommen i lettere eller sværere grad. Tab af førlighed eller lammelser som følge af blodpropper er naturligvis overordentlig kritiske - men personligt ville jeg da også betragte det som et betydeligt tab af livskvalitet, hvis jeg ikke længere kunne dufte og smage et veltilberedt middagsmåltid eller et godt glas Brunello…
Dette er årsagen til at jeg personligt tager sygdommen meget alvorligt og ikke deltager i forsøgene på at ”tale den ned” – og det er også årsagen til at jeg følger anvisningerne (herunder afstand, håndhygiejne, forsamlingsstørrelser, mundbind m.v.) samt vil lade mig vaccinere når den tid kommer (se den anden tråd om det emne...)
Oscar123