Nordisk Våbenforum

Hvad blev brugt?
Valnød? Men fra hvor og hvad gjorde Arsenalet under krigene hvor der næppe har været stabile leverancer?

I Sverige brugte man, Birk eller Elm.

Så mon man ikke har brugt tilsvarende, i Danmark.
Eller måske bøg.

http://www.gotavapen.se/gota/artiklar/r ... les_se.htm

JRexA skrev: ↑

19. aug 2018, 03:29

I Sverige brugte man, Birk eller Elm.

Så mon man ikke har brugt tilsvarende, i Danmark.
Eller måske bøg.

http://www.gotavapen.se/gota/artiklar/r ... les_se.htm

Det er ikke utænkeligt, man har i krigstid ofte brugt mindre ædle substitutter for valnød.
De sidste US model of 1917 kom eftersigende ud af Eddystone under den store krig, med ahornskæfte, jeg har dog kun set dem med valnød - måske er de riffelskæfter som er gået til først dem af det ringeste træ, hvilket gør at de er mere sjældne end dem med god gammeldags valnød

Jeg har haft en M1889 karabin, hvor skæftet var lavet af bøg. Karabinen var lavet i 1941.
Venlig hilsen

Mit indtryk er at man i starten lavede dem i Valnød. Den jeg havde fra 1903 var i Valnød. Men mange af de nyere jeg har set har haft bøgeskæfte. Det er dog ikke lige mit fokuspunkt.

Kom skredet/skiftet ved 1WK og så holdt man fast i lokalt åndenød fordi det var nemmere og billigere?

Jeg ved ikke hvornår det var, men umiddelbart synes jeg alle fodfolkskarabiner fra 40’erne jeg har set har været med bøg. Men det er da sådan nogle ting der er spændene at dykke ned i og undersøge :)

meget sjovt, fra "Træ & Ting i træ" (Træbranchens oplysningsråd 1985)
citat: "Den dag idag ligger det danske forsvar inde med beholdninger af vellagret bøgetræ til kolber til gevær M1950"
spejlskåret bøg endda!

Mon ikke den oprindelige "fordel" ved valnød var/er at træet er forholdsvist knastfrit og med et højt indhold af naturlige konserverende olier? Dernæst er det jo bydende nødvendigt at skæftetræ ikke døjer med splittere.
I den henseende kan bøg jo bruges som substitut med en passende imprægnering med fungisider.

Jeg ved at svenskerne har brugt elm og birk, så hvorfor ikke Århusiansk bolignød eller Bornholmsk sildekassetræ ;-)

I en bog jeg havde om Mausere for mange år siden læste jeg at det tog 18 måneder fra træ til riffel.
3 måneder som savet stamme
6 måneder på tørrestue som planker
3 måneder på tørrestue som groft tilskåren
3 måneder som 95% fræst
3 uger på ekstra opvarmet tørrestue som 98% fræst
og endelig i nogle uger på riflen som færdigt skæfte , hvor det kontrolleredes at det ikke gav sig og trykkede piben.

Derfor gik tyskerne over til lamineret ret tidligt, for det var fra rod til skyttegrav på under 3 uger.