Nu har jeg endelig været på den længe ventede tur til østtyskland.
Det var en meget god tur, bortset fra at udlejer åbenbart ikke rådede over de hjorte han havde pralet med på forhånd. :,.>(/
Til gengæld havde han flere svin end jeg overhovedet havde drømt om. I de sidste par dage har min kammerat og jeg så sovet i dagtimerne og tilbragt hver en nat i en af de 8 skydetårne vi havde til rådighed. Peter skræmte en stor keiler væk første aften ved at slå riflen i kanten af tårnet... Denne lille fætter ligner ham faktisk da han fortalte om det efterfølgende:
'
Der skete ikke noget hos mig på selve foderpladsen den aften, men til gengæld havde svinene valgt det sølehul der lå bare 15m fra min hochstand. Desværre var der et meget tæt krat imellem os der umuliggjorde ethvert skud. Når man som endnu ikke-indviet grisejæger oplever det på sin første aften får det adrenalinen til at pumpe skulle jeg hilse og sige.
Aftenen efter var fuldmånen væk, og den var mildest talt nødvendig da det var kulsort på alle pladserne. Da det havde regnet i 4,5 time gad jeg ikke mere. Jeg ville liste tættere på foderpladsen og derfra videre op til bilen. Der fandt jeg virkelig ud af hvor meget jeg manglede en riffelmonteret diodelygte :arrow: Da jeg listede forbi pladsen og kiggede derud, hørte jeg pludselig en dyb Øffen/knurren/dyb strubelyd. Jeg kan ikke beskrive den bedre, simpelthen fordi jeg ikke har hørt noget lignende nogensinde tidligere. Den lyd tilkendegav meget tydeligt at jeg havde overskrevet en grænse hos den gris der lå derinde. Jeg råbte et eller andet ukvemsord til den hvorefter den fra 20 meters afstand(Vi målte det dagen efter) begyndte at mase sig MEGET hurtigt igennem det tætte krat. Jeg nåede kun lige at tænke at DEN KOMMER MOD MIG, hvorefter riflen når til hoften. Den kommer ikke længere før skyggen er mindre end to meter fra mig. Jeg skyder fra hoften og uden at se hvad der sker herefter sætter jeg i mit livs absolut hurtigste 200 meter afsted mod bilen med rygsæk og riffel på nakken. Sjovt nok kunne det hele faktisk også være inde på førersædet sammen med mig. >>_:
Jeg kiggede i bilyset efter noget skudtegn men havde derudover ikke den store lyst til at efterforske mere inden det blev lyst. Vi fandt aldrig grisen desværre..... Men jeg tror den blev forskrækket..... Ligesom mig <+:
Der skete ikke det store og vi havde forsat ikke noget nedlagt i går aftes, så vi tog ud halvanden time før solnedgang og tog hver vores tårn. Det viste sig at være yderst klogt for mindre end 5 min. efter jeg havde sat mig, stod der pludselig en gris ude midt i ingenting og sikrede op mod tårnet. Jeg frøs naturligvis og jeg slap uden yderligere tiltale fra Soen. Det viste sig at hun bare var fører for 20-25 überläufere som tog turen i dagslys mindre end 70 meter fra tårnet. Da den jeg havde udset mig, stoppede for at sikre gik trådkorset op på midten af grisen og gled deefter halvvejs ned igen. Jeg trykkede stille skudet af og kræet vendte 180grader og drattede om. Det fik imidlertid de resterende 19-24 grise til at løbe i 100 forskellige retninger og en af dem valgte at løbe mod det åbne hul i skoven der faktisk var mit tårn <+:
Jeg skyndte mig at pege riflen mod åbningen og da den for fulde gardiner fartede under stigen holdt jeg stille og roligt på trynen og fulgte med, ...., Trykkede igen og grisen slog 3 kolbøtter inden den lage sig og spjættede med benene. For at undgå yderligere ballade fik den en til og så var der ro på. Følelsen bagefter skal jeg spare jeg for, men jeg kan sige at DEN VAR SGU HELE TUREN VÆRD..... Så nu har jeg indset hvorfor så mange er så glade for grisejagt.
For at fuldende jagten sluttede Peter af med at nedlægge en då i morges.
Nu glæder jeg mig til i morgen. Der skal der vist fortælles nogen røverhistorier over frokosten <+:
Knæk og bræk til jer alle i morgen.