Svend Otto Nielsen alias "John".

Uniformer, Personligheder, hovedbeklædning, udrustning, mærker, emblemer m.m.
Besvar
Brugeravatar
Lycon
Admin
Admin
Indlæg: 14343
Tilmeldt: 26. jan 2004, 11:56
Interesser: Special Operations Executive
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 1745 times
Been thanked: 1272 times
Kontakt:

Svend Otto Nielsen alias "John".

Indlæg af Lycon » 13. jan 2005, 23:44

Billede

Svend Otto Nielsen

"John"
29.08.1908 - 27.04.1944

MEMORANDUM

Efter en sabotageaktion natten mellem den 6. og 7. december 1943 overnattede ”John” og Jens Lillelund hos en dame ved navn Fru. Hedvig Delbo, Faxegade 3 på Østerbro. Hun havde vundet gruppens tillid og havde således flere gange fungeret som logivært, imidlertid viste det sig at hun var en effektiv stikker for Gestapo. Da de om morgenen den 7. december 1943 skulle forlade hendes lejlighed, beder hun dem vente under påskud af at hun lige vil hente mælk så de kan få en hurtig kop kaffe inden de skal af sted. De afslår dette, men fru. Delbo insisterer og smutter ud af døren inden yderligere protester når at blive fremsat. Da de har ventet et godt stykke tid og hun endnu ikke er kommet tilbage bliver de mistænksomme og beslutter sig for straks at forlade lejligheden.

Da de kommer ud på Faxegade, bemærker de flere mistænkeligt udseende biler i gadebilledet. De springer straks op på deres cykler og kører til venstre af Odensegade mod Østerbrogade. Da de passerer den ene bil, en sort Opel Kapitän, starter den motoren og optager straks forfølgelsen. De cykler hurtigt mod Trianglen og Lillelund siger til ”John” at de skal køre til højre ad Østerbrogade og til venstre rundt om Trianglen og så igen til venstre ad Østerbrogade. Da de runder Trianglen fortsætter den sorte Opel ud ad Blegdamsvej, men kun et øjeblik så bremser den op, vender, og optager atter forfølgelsen.

De er nu ikke længere i tvivl om at det er Gestapo der er efter dem. De kører nu mod Nord ad Østerbrogade med den sorte Opel lige i hælene, de bliver hurtigt enige om at situationen er uholdbar og Lillelund foreslår derfor at de vender 180 grader og kører forbi den mod syd. De vender cyklerne og suser forbi bilen, denne bremser imidlertid hårdt op, vender, og optager atter straks forfølgelsen. De tramper så hårdt i pedalerne som det er dem muligt, men snart ligger vognen igen bag dem. De hører nu tilråb efterfulgt af skud. Lillelund ser at ”John” tager sig til sin højre side, og han antager derfor at ”John” vil til at besvare ilden. Imidlertid konstaterer han at det er fordi ”John” er ramt.

Da de når Rosenvængets Allé svinger Lillelund til venstre, mens ”John” fortsætter ad Østerbrogade. Da Lillelund atter passerer Faxegade holder der endnu en sort Opel med fronten mod ham, og da han suser forbi den, følger den ham. Lillelund kører ad Rosenvængets Allé og bliver reddet af indsnævringen til Næstvedgade, der ikke tillader biler at passere.

”John” har nu trukket sin pistol og besvarer ilden så godt som det er muligt fra sin cykel, men da han nu også beskydes med maskinpistol, bliver han atter ramt og styrter hårdt såret til jorden. ”John” ligger nu alene tilbage på hjørnet af Østerbrogade og Ryesgade og foregiver at være bevidstløs. Men netop som de første Gestapomænd når frem til ham, hæver ”John” sin pistol, skyder og dræber den ene på stedet samt sårer en anden. Gestapofolkene begynder igen at beskyde ham, og han mister nu bevidstheden pga. smerter og blodtab. Den anden Opel der havde eftersat Lillelund returnerer nu til ”John” på Østerbrogade. En af Gestapo folkene stiger ud, samler ”Johns” pistol op fra cykelstien og begynder at tæve løs på hans hoved med skæftet.

”John” bliver transporteret til Dagmarhus hvor det konstateres at han er ramt syv gange. Hans højre lårbensknogle er knust, og som følge heraf er den nederste benpibe gledet 10 cm. op, således at denne ligger uden på den øverste del af benpiben. 4 af projektilerne har ramt ham i underlivet og to af dem kan mærkes lige under huden over lænden. En tysk læge vurderer at han højest har to timer tilbage at leve i, og han bliver derfor straks overgivet til Herr. Falkenberg og Herr. Neuhaus der skulle stå for ”forhøret”.

De indleder straks med at sparke ham overalt på kroppen og i særdeleshed på lårbensbruddet. Da han fortsat nægter at tale vrider de den nederste benpibe i brudfladen så den vinkler på den øverste lårbenspibe. ”John” besvimer utallige gange men hver gang bliver han vækket med en spand koldt vandt. På intet tidspunkt taler ”John”.

”John” bliver i de næste måneder udsat for en tortur som man kun dårligt kan forstille sig. Han bliver i hele perioden frem til sin død nægtet lægehjælp, ligesom han i den første måned ikke får lov til at vaske sig eller komme på toilettet. De tillod heller ikke at vinduet i cellen blev åbnet så stanken var praktisk taget uudholdelig. Han ligger således med sine inficerede sår på en madras der er gennemvædet af blod fækalier og urin. Efter ca. 2 måneder tillader Gestapo at han bliver tilset af en medindsat lægestuderende ved navn Jørgen Kieler, der lige som ”John” er medlem af Holger Danske. Kieler forsøger at rense de inficerede sår med den forhåndenværende tomatsuppe, da han nægtes enhver form for sanitetsmidler. Det var kun hvis ”John” ville tale, at Gestapo ville tillade ham lægelig og medicinsk behandling, men da han nægtede dette til det sidste, fik han aldrig nogen professionel behandling for sine kvæstelser.

Det lykkedes til sidst Gestapo ved hjælp af en cellestikker at få samlet beviser mod ham og han blev således den 26. april 1944 dømt til døden ved en tysk krigsret. ”John” blev henrettet i Ryvangen den 27. april 1944, de måtte bære ham ud til pælen, og kun med opbydelsen af alle sine kræfter lykkedes det ham at holde sig oprejst til skuddene lød. ”John” efterlod sig hustru og en lille datter.


Kilder:

De sidste timer - Berlingske Forlag. Faldne i Danmarks frihedskamp 1940 – 45.
Hemmelig Alliance (Bind 1.) - Jørgen Hæstrup.
The Giant-Killers - John Oram Thomas.
The Savage Canary - David Lampe.
Fortælling af Jørgen Kieler. (DR 2)

Foto; Svend Otto Nielsen forklædt som politimand, Frihedsmuseet.
Senest rettet af Lycon 22. maj 2005, 01:45, rettet i alt 1 gang.
“My dear, it’s not how hard you hit them, but it’s where you hit them”
SOE agent Pearl Witherington

byf43
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 477
Tilmeldt: 16. aug 2004, 13:51
Interesser: WWII
Geografisk sted: Sjælland
Been thanked: 2 times

Indlæg af byf43 » 15. jan 2005, 13:02

Sådan noget læsning får de små nakkehår til at rejse sig. Tak for beretningen. Pludselig virker den kedelige dagligdag meget bedre. En påmindelse om ikke at tage tingene for givet.

Brugeravatar
Marius
Admin
Admin
Indlæg: 5601
Tilmeldt: 3. jun 2004, 22:59
Interesser: jagt, skydning, natur
Geografisk sted: København
Has thanked: 667 times
Been thanked: 596 times

Indlæg af Marius » 17. jan 2005, 13:42

jep, en stærk historie - grublede over det hele weekenden.
Det sætter den nyligt overstået polemik om stikker-likvideringer i perspektiv.

Besvar