Forslag til ændring af våben og jagtlov omkring lyddæmpere.

[HePe]

Nedenstående er tilføjet forslaget side 2:


3.3. Sverige

I oktober 2002 fremsendte det svenske jægerforbund et forslag til det svenske justitsministerium om at give jægere og skyttere øgede muligheder for at besidde og anvende lyddæmpere. Jægerforbundet henviste til, at lyddæmpere er tilladt i Finland og Norge, hvor det ikke skaber problemer, samt at myndigheden på jagtområdet – Naturvårdsverket – ikke har indvendinger til et mere liberalt syn på lyddæmpere til jagt.

3.3.1. Som baggrund for forslaget oplyste jægerforbundet blandt andet, at den enkelte jæger/skytte har overhængende risiko for høreskade, idet de mest anvendte jagtvåben – rifler og haglgeværer efter kaliber og type af ammunition – har en skudstøj som væsentligt overstiger det niveau, hvor høreskade kan forekomme. Som eksempel på de ekstremt høje lyde der kan forekomme, blev det oplyst, at det for rifler kunne dreje sig om 160 – 175 dB (C) Peak ved skytten, afhængig af anvendt ammunition, og at selv et enkelt skud kan forårsage varig høreskade.

3.3.1.2. Link til Svenske Jägareförbundets brev til det svenske Justitiedepartementet:
http://www.jagareforbundet.se/fran_sjf/ ... ighete.asp" target="_blank

3.3.2. Blandt andet i 2004 og 2005 blev der i den svenske rigsdag fremsat forslag til rigsdagsbeslutning om lyddæmper på skydevåben. Link til to förslag till riksdagsbeslut:
http://www.riksdagen.se/Webbnav/index.a ... &bet=Ju240" target="_blank
http://www.riksdagen.se/webbnav/?nid=41 ... d=GT02Ju22" target="_blank

3.3.3. I Sverige gik der imidlertid fulde fire år, før Rigspolitistyrelsens forskrifter i medfør af lovgivningen blev ændret. Men efter at både regeringen og Rigspolitistyrelsen ændrede mening i 2006, blev reglerne for jægernes lyddæmpere hastig ændret, så der kunne gives tilladelse fra d. 1. oktober 2006.

3.3.3.1. Den svenske Rikspolisstyrelsen udstedte med virkning fra d. 1. oktober 2006 ændring til föreskrifter och allmänna råd om vapenlagstiftningen (RPSFS 2006:8, FAP 551-3) om lyddæmpere til jagtvåben.

3.3.3.2. Efter forskrifterne § 1 kan der gives tilladelse til lyddæmper til skydevåben (rifler) som anvender ammunition i klasse 1 og 2, til beskyttelse af helbred og miljø, hvis skydevåbnet besiddes til jagtbrug.

Den svenske klassifikation af jagtvåben (rifler) i fire klasser efter ammunition, er beskrevet på sv.wikipedia, link: http://sv.wikipedia.org/wiki/Klassifice ... _jaktvapen" target="_blank

3.3.3.3. Efter forskrifterne § 2 kan der gives tilladelse til lyddæmper til andre geværer, som indehaves til jagtbrug, til beskyttelse af helbred og miljø, såfremt det er særskilt påkrævet.

3.3.3.4. Link til RPSFS 2006:8, FAP 551-3: http://www.polisen.se/static/fap/FAP551 ... 2006_8.pdf" target="_blank

---------------------------------------------

Evt. bemærkninger til ovenstående udbedes.

Hele forslaget kan læses på side 2.

[HePe]

Bortset fra det er der intet i vejen for at sætte en lyddæmper et haglvåben, heller ikke på en halvauto! Nedenfor ses undertegnede med en Remington 1100 i kaliber 12/70.

Når det gælder haglgeværer, er det så ikke kun haglgeværer med enkelt løb, der kan påmonteres en lyddæmper?.. eller hvordan fungerer det, hvis også en O/U eller en SxS kan påmonteres lyddæmper?

[Lycon]

Bortset fra det er der intet i vejen for at sætte en lyddæmper et haglvåben, heller ikke på en halvauto! Nedenfor ses undertegnede med en Remington 1100 i kaliber 12/70.

Når det gælder haglgeværer, er det så ikke kun haglgeværer med enkelt løb, der kan påmonteres en lyddæmper?.. eller hvordan fungerer det, hvis også en O/U eller en SxS kan påmonteres lyddæmper?

Der er ingen tvivl om at det en større teknisk udfordring, jeg har ikke set det på dobbeltløbet jagtvåben. Hvem går forøvrigt på jagt med dobbeltløbede haglvåben i dag, jeg mener kører de også i hestevogn?

Min pointet var nu også bare at fortælle at det sagtens kan lade sig gøre at lyddæmpe haglvåben og det er klart som HVK skriver, at den største effekt opnås med subsonic ammunition, men det gælder jo alle skydevåben.

Eley laver noget godt subsonic kaliber 12 ammunition til formålet, jeg vil dog ikke anbefale det til jagt pga. den reducerede effekt i vildtet, men det er alletiders til lerdueskydning på privat grund.

[Mausertossen]

Lidt læsestof til at belyse i hvert fald jagtsiden af debatten.
http://www.vapentidningen.se/" target="_blank" target="_blank
Søren

[HePe]

Hvis nogen her har læst omhandlede vapentidningen og testen af 20 lyddæmpere, vil jeg gerne vide, om det af testen fremgår, hvad de enkelte dæmpere kan reducere støjen med i dB (C)?

[Spang]

"Hvis nogen her har læst omhandlede vapentidningen og testen af 20 lyddæmpere, vil jeg gerne vide, om det af testen fremgår, hvad de enkelte dæmpere kan reducere støjen med i dB (C)?"

Det gør det. Sidder med den her. Kan kun anbefale bladet. Får det i postkassen hver md. :)
Kommer også i et svensk jagt og jægere - tror jeg, i næste nummer. Dog i en kortere udgave.

Kan sgu nok ikke finde ud af scanne det ind. Så du får lige en besked med mit nummer, så er du velkommen til at ringe.

Har lige fået min tilladelse til lyddæmper med posten fra midtjyllands politi. :eek: Ingen producent, Ingen kaliber, intet nummer. Eneste betingelse er den ikke må bruges til jagt i danmark.
Ved i om den så må bruges til regulering?

Starter lige en anden tråd, da jeg gerne vil have forslag og erfaringer til kaliber.

jes

[PBD]

Hej HePe. Jeg har gennemlæst testen af de omtalte lyddæmpere, og der er alle relevante tal. Resultaterne varierer meget efter hvilken model der vælges, men det siger sig selv. Det er dog ikke alle dæmpere der findes, der er testet, og der findes bedre modeller. De fleste af de dæmpere der er med i testen, er en smule baseret på "lav-teknologi", men derfor giver testen alligevel et godt billede af realiteterne.

[HePe]

Kan sgu nok ikke finde ud af scanne det ind. Så du får lige en besked med mit nummer, så er du velkommen til at ringe.

Hej Spang - tak for din besked, jeg kontakter dig snarest

Har lige fået min tilladelse til lyddæmper.. Eneste betingelse er den ikke må bruges til jagt i danmark.. Ved i om den så må bruges til regulering?

Den må ikke bruges i Danmark, hverken til jagt eller regulering. På våbentilladelse til et skydevåben til jagt, står også kun "jagt", men her skal jagtbegrebet også forstås sådan, at "regulering" er indbefattet.

At lyddæmper ikke må bruges til jagt og regulering, fremgår af § 1, stk. 6 i bekendtgørelse om skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt mv.

§ 1, stk. 6. Skydevåben, der anvendes til jagt og regulering, må ikke være forsynet med lyddæmper.

[HePe]

Hej HePe. Jeg har gennemlæst testen af de omtalte lyddæmpere, og der er alle relevante tal.

Hej pbd - også tak til dig.. Jeg vil se, om jeg kan få fat i bladet. Men nu kontakter jeg først Spang for at få lidt yderligere oplysninger.

[HePe]

Nedenstående er tilføjet forslaget side 2:


4. Støj fra skydevåben

4.1. Vi har ikke oplysninger om relevante danske målinger af skudstøj fra skydevåben, dvs. som støjen opleves af skytten, målt i dB(C) Impulse eller Peak.

4.2. For skyttere og jægere fremkommer den højeste støjstyrke fra haglgeværer og rifler, på grund af stor patronkaliber og stor krudtladning.

4.2.1. Skudstøjen opstår ved fænghættens antænding af patronens krudtladning, der forbrænder med stor hastighed og udløser en trykbølge, dvs. en eksplosion. Når trykbølgen når våbnets munding, finder der et voldsomt trykfald sted. Trykbølgens opståen og trykfaldet ved mundingen giver hver for sig et kraftigt knald, men på grund af det hurtige forløb, opfattes det som et enkelt knald.

4.2.2. Knaldets styrke er bestemt af krudtladningens størrelse, krudtets forbrændingshastighed og våbnets konstruktion. Disse forhold er tillige bestemmende for den hastighed, projektilet eller haglene kan opnå.

4.2.3. Ved skydning med riffel, forekommer der desuden et overlydssmæld ved projektilets bevægelse gennem luften. Overlydssmældet er dog uden betydning for skytten/jægeren.

4.3. Støj frembringer lufttrykvariationer – lydtryk. Der benyttes en logaritmisk målestok for lydtrykket, lydens styrke. Lydens styrke i decibel kaldes for lydtrykniveauet. Støjens styrke angives derfor ved lydtrykniveauet i måleenheden decibel (dB).

4.3.1. Støjens styrke måles normalt med en lydtrykmåler. I lydtrykmåleren er indbygget et elektrisk filter, som tager højde for ørets varierende følsomhed overfor forskellige lyde. Det menneskelige øre er mindre følsomt overfor lave frekvenser end overfor høje frekvenser. Når man måler skudstøj med et meget højt lydtryk – impulsstøj – bruger man et ”C-filter”, og derfor er der tale om decibel C eller dB(C). Ligeledes kan man måle spidsværdien (peak-værdien) for impulslydtryk.

4.3.2. Lydtryk større end 140 dB er så kraftigt, at det giver smertefornemmelse i øret. Der henvises til ovenstående punkt 3.3.1., hvor det svenske jægerforbund i 2002 oplyste, at det for rifler kunne dreje sig om 160–175 dB(C) Peak ved skytten.


5. Helbredsmæssige og andre aspekter ved støj

5.1. En høreskade er i princippet det samme som et høretab, forstået på den måde, at der er dele af hørelsen som er nedsat. Høreskade ved skud indtræffer som følge af det voldsomme lydtryk, der er udløst. Såvel det ene som begge ører kan blive beskadiget.

5.2. Høreskader kan opstå øjeblikkeligt, når man er udsat for meget høj impulsstøj. Ved jagt, øvelsesskydning og indskydning af skydevåben er der tale om kortvarige intense lydimpulser som kan give høreskader, som uoprettelig høretab, vedvarende eller kronisk tinnitus, stress og ubehag. De fleste jægere kender til det problem, at når man har løsnet et skud, kæmper man i op til flere minutter, i nogle tilfælde måske endda i flere timer, med den irriterende ringen for ørene, der opstår som følge af skuddet.

5.3. At miste sin gode hørelse kan føre til problemer på arbejdspladsen, i familien og i andre sociale sammenhænge, og det kan give psykiske problemer. Det vides ikke med sikkerhed, men det anslås, at omkring 10 pct. af befolkningen lider af hørenedsættelse i større eller mindre grad. Vi har ikke kendskab til, hvor mange jægere eller skyttere der har fået varige eller alvorlige høreskader på grund af støj fra skydevåben under jagt mv. Det kan være mange tusinde.

5.4. Sikkerhedsmæssige aspekter

Det kan ikke udelukkes, at støj fra skydevåben kan blive indirekte årsag til, at der sker en jagtulykke, hvis støjen overdøver advarselssignaler. Med høreværn kan man beskytte sig mod den skadelige støj, når der skydes under jagten. Til gengæld kan høreværn betyde, at man ”isolerer” sig og ikke kan være sikker på, at man kan høre vildtet, jagthunden eller sine medjægere. Med høreværn på kan man være så ”døv”, at man måske ikke kan høre evt. advarselssignaler.


6. Beskyttelse mod støj (lydtryk) fra skydevåben

I modsætning til arbejdsmarkedet er der ingen regler for, hvad vi kan udsætte vores ører for i fritiden. Derfor må man selv være opmærksom på at beskytte hørelsen mod overlast. De fleste jægere lærer hurtigt, at høreværn er en nødvendighed.

6.1. Der er to slags høreværn: Ørepropper, som sættes i øregangen og kopper, som dækker ørene. Høreværn kan fås med et indbygget filter eller som elektronisk med batterier, som forstærker svage lyde omkring jægeren. I det øjeblik et skud stiger til et skadeligt støjniveau, dæmpes skudstøjen (impulsstøjen) af det indbyggede filter eller den indbyggede elektronik.

6.1.2. Høreværn kan give hudirritation og eksem. Kopper vejer og fylder en del. Bøjlen over hovedet generer nogle bærere, ligesom det kan være et problem for dem, der bruger briller. På grund af deres størrelse er de varme, trykker på siden af hovedet og kommer ofte i karambolage med geværkolben. Mange jægere vælger dem fra, eller bruger dem ikke, fordi de finder dem store og klodsede, eller forbinder dem med, at de vil lukke alle lyde ude.

6.1.3. Høreværn dæmper kun støjen, hvis de anvendes og passer korrekt til ørerne. Hvis man bruger ørekopper eller ørepropper korrekt kan man regne med at dæmpe/nedbringe støjen med ca. 20-30 dB for ørekopper og ca. 10-20 dB for ørepropper.

6.2. Lyddæmpere til skydevåben giver samlet set bedre mulighed for beskyttelse og forebyggelse mod høreskader. Afhængig af type og konstruktion kan lyddæmpere reducere mundingsknald fra skydevåben med ca. 10-45 dB.

-----------------------

Bemærkninger til ovenstående udbedes.

Hele forslaget kan læses på side 2.

[Lycon]

Nedenstående er tilføjet forslaget side 2:



4.2.3. Ved skydning med riffel, forekommer der desuden et overlydssmæld ved projektilets bevægelse gennem luften. Overlydssmældet er dog uden betydning for skytten/jægeren.

-----------------------

Bemærkninger til ovenstående udbedes.

Hele forslaget kan læses på side 2.

Selv om det ikke har direkte betydning for skytten mener jeg dog i jagtmæssig henseende at det er vigtigt at belyse de to øvrige og oftest oversete støjkilder, nemlig overlyds- og anslagsknaldet eller kugleslaget som det også hedder.

Dette mest for at imødegå den kritik der uværligt vil komme fra skeptikerne, der oftest argumentere med følelsesladet postulater om at vildtet er chanceløst, og at det på den baggrund er moralsk forkert at jage med lyddæmper.

Dette er naturligvis helt grundløst hvilket enhver der har skudt med dæmpede våben vil vide. For det første er overlydsknaldet ganske betragteligt og kan bestemt være generende for skytten, men det er for intet at sammenligne med knaldet ude i målområdet.

Det andet er kugleslaget, som man sagtens kan høre 200 meter væk under optimaleforhold. Hvis man forestiller sig at man skyder på et stykke vildt stående sammen med andre stykker vildt er det helt sikkert at der for dem der opholder sig i målområdet, ikke er den store forskel på om der er brugt lyddæmper eller ej. Kugleslag såvel som overlydsknald vil skræmme det øvrige vildt i en sådan grad, at der intet taktisk er at vinde ved brug af lyddæmper set ud fra et gevinstmæssigt (antal nedlagt vildt) synspunkt.

[HePe]

Selv om det ikke har direkte betydning for skytten mener jeg dog i jagtmæssig henseende at det er vigtigt at belyse de to øvrige og oftest oversete støjkilder, nemlig overlyds- og anslagsknaldet eller kugleslaget som det også hedder.

Dette mest for at imødegå den kritik der uværligt vil komme fra skeptikerne, der oftest argumentere med følelsesladet postulater om at vildtet er chanceløst, og at det på den baggrund er moralsk forkert at jage med lyddæmper.

Tak for forslaget.. Er det OK, hvis det medtages i det efterfølgende afsnit 8 (jagtmæssige aspekter ved brug af lyddæmper mv.) ..hvor det måske er mere relevant?

[Dumpe]

Nedenstående er tilføjet forslaget side 2:
4.1. Vi har ikke oplysninger om relevante danske målinger af skudstøj fra skydevåben, dvs. som støjen opleves af skytten, målt i dB(C) Impulse eller Peak.

Miljøministeriet har et digert værk som om handler skydning, våbentyper, og patrontyper, og de lydtryk der kan opstå ved skydning med disse, sågar fra forskellige våben

[HePe]

Nedenstående er tilføjet forslaget side 2:
4.1. Vi har ikke oplysninger om relevante danske målinger af skudstøj fra skydevåben, dvs. som støjen opleves af skytten, målt i dB(C) Impulse eller Peak.

Miljøministeriet har et digert værk som om handler skydning, våbentyper, og patrontyper, og de lydtryk der kan opstå ved skydning med disse, sågar fra forskellige våben

Ja?.. hvilket digert værk er der tale om?

PS. Jeg har rettet afsnittet til:

4.1. Vi har ikke oplysninger om relevante danske målinger af skudstøj fra skydevåben målt ved øret, dvs. som støjen opleves af skytten, målt i dB(C) Impulse eller Peak.

[Lycon]

Selv om det ikke har direkte betydning for skytten mener jeg dog i jagtmæssig henseende at det er vigtigt at belyse de to øvrige og oftest oversete støjkilder, nemlig overlyds- og anslagsknaldet eller kugleslaget som det også hedder.

Dette mest for at imødegå den kritik der uværligt vil komme fra skeptikerne, der oftest argumentere med følelsesladet postulater om at vildtet er chanceløst, og at det på den baggrund er moralsk forkert at jage med lyddæmper.

Tak for forslaget.. Er det OK, hvis det medtages i det efterfølgende afsnit 8 (jagtmæssige aspekter ved brug af lyddæmper mv.) ..hvor det måske er mere relevant?

Ja det kan du knagme tro det er, you are the Master.

[Spang]

Som du skriver kan det medføre gener at bruge høreværn. Disse gener er både umiddelbare og på længere sigt(eksem og irritationer i ørene). Det er måske en overvejelse værd at bruge lidt krudt på det, da generne er en grund til at nogle jægere ikke bruger høreværn.

Hvis man bruger høreværn med en kop, det er både de gamle almindelige og de elektroniske, kan de genere, hvis kolben slår imod koppen.
høreværn med bøjle er svære at kombinere med en jagthat med skygge. (bøllehat-agtige hatte). De slutter ikke tæt hvis de bruges sammen med en kasket eller hat, der ikke er meget tynd, da det øverste af koppen går op på hatten. Vælger vi dem fra i disse situationer så?
De gammeldags kopper isolerer jægeren fra omverdenen, ved at udelukke alt lyd, hvilket er en alvorlig sikkerhedsbrist.
Ørepropper gør til dels det samme.
Elektroniske høreværn kan gøre det samme. Ved blæst eller anden larm (grene der slår mod kopperne når jeg går gennem skoven eller hundeføreren følger efter hunden) slår elektronikken til og fra. Dette er meget irriterende og kan bevirke at jeg slukker og derved lukker lyd ude.

Til sidst er det jo lige at et høreværn kun virker hvis det sidder på hovedet. Det kan glemmes eller være defekt eller batterierne kan brænde ud. Hvis "lydbeskyttelses-enheden" altid sad på våbnet, blev lyden altid dæmpet.

Vi burde måske også tage de professionelle i ed. De står som regel i den "bedste" vinkel for at få hørskader, når de guider andre jægere. Og så mener jeg at det er naturligt at stå sammen med Dansk Jægerforbund.
Har vi noget med om miljø ved skydebaner?

jes

[SAVAGE]

PS. Jeg har rettet afsnittet til:

Jeg har tilladt mig at kopiere dit forslag til side 1.

[HePe]

Jeg har tilladt mig at kopiere dit forslag til side 1.

Hej savage.. tak for venligheden, men en "kopi" på side 1 vil hurtig blive uaktuel, fordi jeg løbende retter i forslaget.. Så det aktuelle forslag vil fortsat stå på side 2. :)

[HePe]

Hej Spang.. Tak for dit bidrag.. Noget af det er allerede med, men der er noget ekstra, som også skal med..

[Trotyl]

..Og skal jagtloven ændres, er det vel desværre nødvendigt også at få jægerforbundet med?

Det er ikke noget vi behøver at tage os af. Det vil Miljøministeriet/Skov- og Naturstyrelsen i givet fald sørge for. Jægerforbundet er bl.a. repræsenteret i Vildtforvaltningsrådet, og er desuden høringspart i forbindelse med evt. ændringer i jagtlovgivningen.

Her er høringslisten i våbenlovssager:

Høringsliste vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og våbenloven (Styrkelse af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive på offentlige tilgængelige steder)
Østre Landsret
Vestre Landsret
Samtlige byretter
Domstolsstyrelsen
Den Danske Dommerforening
Dommerfuldmægtigforeningen
Rigsadvokaten
Rigspolitiet
Foreningen af Offentlige Anklagere
Politiforbundet i Danmark
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Advokatrådet
Landsforeningen af Beskikkede Advokater
Institut for Menneskerettigheder
Retssikkerhedsfonden
Dansk Retspolitisk Forening
Amnesty International
Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd
Danmarks Jægerforbund
Dansk Bøssemager- og Våbenhandlerforening
Dansk Erhverv
Dansk Firmaidrætsforbund
Dansk Knivforening
Dansk Skytte Union
Danske Våbenhandleres Brancheforening
De Danske Skytteforeninger
Det Kriminalpræventive Råd

[HePe]

Dén høringsliste mangler da mindst én meget vigtig høringspart!

[Mausertossen]

Dén høringsliste mangler da mindst én meget vigtig høringspart!

Vi burde organisere os officielt... (Nej, jeg har ikke tid/penge)
Søren

[HVK]

7.1. Misforståelser om lyddæmpere til skydevåben
7.1.1
Det er en ofte udbredt misforståelse at våben forsynet med lyddæmpere bliver totalt lydløse. Størstedelen af de lyddæmpere der findes reducerer blot lyden, og det er denne kategori der er relevante i forhold til de i stk. XX nævnte anvendelsesmuligheder. Det vil sige, at ved brug af lyddæmper vil lyden for skytten, omgivelserne og f.eks. dyrene være reduceret betragteligt men ikke forsvundet.
7.1.2
Lyddæmpere vil blive benyttet ved kriminelle aktiviteter.
Der er i perioden xx til xx kun registreret xx tilfælde af fund af lyddæmpere i forbindelse med kriminalitet. Da et skydevåbens størrelse øges betragteligt ved montering af lyddæmper vil dette ofte ikke være attraktivt for kriminelle, da våbnet derved vil være sværere at skjule.

[SKB500]

Lidt godt info: http://www.aseutra.fi/english/Kaliberi_ ... s_2007.JPG du skal nok skifte zoomniveau til 150%. :razz

--------------------------------------------------------------------------------

http://www.silencertalk.com/videos/Titan1.wmv
http://www.silencertalk.com/videos/Titan2.wmv
http://www.silencertests.com/silencer-f ... =0&start=0

[SAVAGE]

Jeg syntes efterhånden forslaget er rigtigt flot,
er der flere tilføjelser til forslaget?