Piber.
- Torben Ohms
- Gone But Not Forgotten
- Indlæg: 1547
- Tilmeldt: 24. feb 2004, 11:42
- Interesser: Ammunition
- Geografisk sted: Vestjylland
- Been thanked: 38 times
- Kontakt:
Piber.
Hej
Jern/stål
Rent jern findes kun som råjern så snart det legeres med noget er det stål,
det man i daglig tale benævner som Vinkeljern, Rundjern og Jernplade o.s.v. er i virkeligheden stål, man, skelner mellem tre hovedtyper , Kulstofstål, Legeret stål og Rustfast stål.
Kulstofstål deles i to grupper, hærdbart og ikke hærdbart stål, stål med indtil 0,35% kulstof er ikke hærdbar.
Til legeret stål bruges mange forskellige legeringselementer som giver stålet forskellige egenskaber,
Til legeringerne bruger man Kulstof, Silicium, Mangan, Chrom, Molybdæn, Vanadium, Wolfram , Svovl, Phospor og Kobolt med mere.
Disse legeringselementer tilføre stålet forskellige egenskaber som er en videnskab for sig.
Typiske eksempler
W.Nr. 1.2738 ( Impax ) C 0,38%, Cr 2,0%, Mo 0,2%,Ni 1,1% Et meget stærkt materiale som fortrinsvis bruges uhærdet, det har en hårhed uhærdet på ca. 32 HRc. Derfor kaldes typen også sejhærdet stål.
W.Nr.1.2436 (Sverker 3) C 2,1%, Cr 11,5%, W 0,7%, i hærdet tilstand et forholdsvis et sprødt men meget slidstærk materiale som kan opnå en hårhed på ca 60 HRc. God til nogle typer af klippeværktøjer.
Den ståltype som bruges af Sauer til løb på STR 200 er
W.Nr.1.7225 ( 42 CrMo 4 ), C 0,38-0,45, Si 0,40, Mn 0,50-0,80, P 0,035, S 0,035, Cr 0,30-0,50 Mo 0,15-0,20
Stålet har en brudstyrke på 830-910 N/mm2 , og en flydegrænse på min 700 N/mm2.
Vil man søge flere oplysninger om forskellige stål typer er Uddeholms hjemmeside et udmærket sted.
http://www.uddeholm.dk
Jern/stål
Rent jern findes kun som råjern så snart det legeres med noget er det stål,
det man i daglig tale benævner som Vinkeljern, Rundjern og Jernplade o.s.v. er i virkeligheden stål, man, skelner mellem tre hovedtyper , Kulstofstål, Legeret stål og Rustfast stål.
Kulstofstål deles i to grupper, hærdbart og ikke hærdbart stål, stål med indtil 0,35% kulstof er ikke hærdbar.
Til legeret stål bruges mange forskellige legeringselementer som giver stålet forskellige egenskaber,
Til legeringerne bruger man Kulstof, Silicium, Mangan, Chrom, Molybdæn, Vanadium, Wolfram , Svovl, Phospor og Kobolt med mere.
Disse legeringselementer tilføre stålet forskellige egenskaber som er en videnskab for sig.
Typiske eksempler
W.Nr. 1.2738 ( Impax ) C 0,38%, Cr 2,0%, Mo 0,2%,Ni 1,1% Et meget stærkt materiale som fortrinsvis bruges uhærdet, det har en hårhed uhærdet på ca. 32 HRc. Derfor kaldes typen også sejhærdet stål.
W.Nr.1.2436 (Sverker 3) C 2,1%, Cr 11,5%, W 0,7%, i hærdet tilstand et forholdsvis et sprødt men meget slidstærk materiale som kan opnå en hårhed på ca 60 HRc. God til nogle typer af klippeværktøjer.
Den ståltype som bruges af Sauer til løb på STR 200 er
W.Nr.1.7225 ( 42 CrMo 4 ), C 0,38-0,45, Si 0,40, Mn 0,50-0,80, P 0,035, S 0,035, Cr 0,30-0,50 Mo 0,15-0,20
Stålet har en brudstyrke på 830-910 N/mm2 , og en flydegrænse på min 700 N/mm2.
Vil man søge flere oplysninger om forskellige stål typer er Uddeholms hjemmeside et udmærket sted.
http://www.uddeholm.dk
Ohms
- Lycon
- Admin
- Indlæg: 14340
- Tilmeldt: 26. jan 2004, 11:56
- Interesser: Special Operations Executive
- Geografisk sted: Nordsjælland
- Has thanked: 1745 times
- Been thanked: 1272 times
- Kontakt:
Fremragende indlæg Torben, tak for det. <**>|
Lycon
Lycon
Senest rettet af Lycon 15. mar 2005, 22:53, rettet i alt 1 gang.
“My dear, it’s not how hard you hit them, but it’s where you hit them”
SOE agent Pearl Witherington
SOE agent Pearl Witherington
- Torben Ohms
- Gone But Not Forgotten
- Indlæg: 1547
- Tilmeldt: 24. feb 2004, 11:42
- Interesser: Ammunition
- Geografisk sted: Vestjylland
- Been thanked: 38 times
- Kontakt:
Hvordan et våbenløb fremstilles
Man starter med at bore og hone et hul til meget fin overflade for derefter at lave riffelgangene.
Der er tre generelle metoder til fremstilling af riffelgange,
Trækning, Presning med dorn og Hamring.
Trækning deles i to forskellige metoder
Trækning med skrabestål og trækning med Broche
Trækning med skrabestål
Værktøjet består af en aksel det i den ene ende passer til løbets boring således at den styre nøjagtig i den ende er monteret et lille skær det kan med en kileordning skydes frem til større diameter, akslen med stålet trækkes gennem piben medens piben rotere med den ønskede stigning, når stålet er trukket igennem piben skubbes den tilbage igen kilen påvirkes og stålet skydes frem typisk ca 0,01mm, processen gentages til den ønskede dybde er opnået typisk 0,1mm der fremstilles en riffelgang af gangen hvorefter løbet drejes i en deling der passer med det antal riffelgange der ønskes og processen gentages.
Trækning med Broche.
Værktøjet består af en aksel hvorpå der er slebet et antal ringe udformet med skær med riffelgangenes profil ringene bliver gradvis større så den sidste ring har riffelgangens færdige mål
Værktøjet trækkes gennem piben en gang og riflingen er færdig til event. polering
Presning med dorn( Button Rifling)
Værktøjet består af en kort profilslebet dorn i meget hårdt materiale ( typisk Volframkabid )
Dornen presses med stor kraft gennem den forborede pibe
Denne metode bruges fortrinsvis til små kaliber med mange riffelgange bla. en del luftvåben
Hamring
Værktøjet består af en forholdsvis lang dorn profilslebet til løbets indvendige facon
dornen monteres i en specialmaskine, piben forbores til et mål som er større end dornen,
piben monteres i maskinen, hvor et hammersystem hamre piben omkring dornen samtidig med at piben skubbes frem over dornen.
Under hamringem bliver piben deformeret og typisk op til 60mm længre, det tilføre stålet en mængde spændinger som nødvendiggøre efterfølgende varmebehamdlinger.
Der har gennem tiderne været forsøgt med mange forskellige faconer og antal på riffelgangene
Noget af det nyeste er polygonformede riffelgange.
Ved riffelgangens stigning forståes den afstand der bruges for at riffelgangene er snoet en omgang
Gev. M95 Kal 5,56 har en stigning på 7"(178mm) det vil sige riffelgangene snor en omgang på 7"
Riffelgangens stigning sammenholdt med kuglens udgangshastighed giner det kuglens rotations hastighed.
De forskellige projektiler har varierende flyveegenskaber er det vigtig at få den til kuglen passende rotation.
Man starter med at bore og hone et hul til meget fin overflade for derefter at lave riffelgangene.
Der er tre generelle metoder til fremstilling af riffelgange,
Trækning, Presning med dorn og Hamring.
Trækning deles i to forskellige metoder
Trækning med skrabestål og trækning med Broche
Trækning med skrabestål
Værktøjet består af en aksel det i den ene ende passer til løbets boring således at den styre nøjagtig i den ende er monteret et lille skær det kan med en kileordning skydes frem til større diameter, akslen med stålet trækkes gennem piben medens piben rotere med den ønskede stigning, når stålet er trukket igennem piben skubbes den tilbage igen kilen påvirkes og stålet skydes frem typisk ca 0,01mm, processen gentages til den ønskede dybde er opnået typisk 0,1mm der fremstilles en riffelgang af gangen hvorefter løbet drejes i en deling der passer med det antal riffelgange der ønskes og processen gentages.
Trækning med Broche.
Værktøjet består af en aksel hvorpå der er slebet et antal ringe udformet med skær med riffelgangenes profil ringene bliver gradvis større så den sidste ring har riffelgangens færdige mål
Værktøjet trækkes gennem piben en gang og riflingen er færdig til event. polering
Presning med dorn( Button Rifling)
Værktøjet består af en kort profilslebet dorn i meget hårdt materiale ( typisk Volframkabid )
Dornen presses med stor kraft gennem den forborede pibe
Denne metode bruges fortrinsvis til små kaliber med mange riffelgange bla. en del luftvåben
Hamring
Værktøjet består af en forholdsvis lang dorn profilslebet til løbets indvendige facon
dornen monteres i en specialmaskine, piben forbores til et mål som er større end dornen,
piben monteres i maskinen, hvor et hammersystem hamre piben omkring dornen samtidig med at piben skubbes frem over dornen.
Under hamringem bliver piben deformeret og typisk op til 60mm længre, det tilføre stålet en mængde spændinger som nødvendiggøre efterfølgende varmebehamdlinger.
Der har gennem tiderne været forsøgt med mange forskellige faconer og antal på riffelgangene
Noget af det nyeste er polygonformede riffelgange.
Ved riffelgangens stigning forståes den afstand der bruges for at riffelgangene er snoet en omgang
Gev. M95 Kal 5,56 har en stigning på 7"(178mm) det vil sige riffelgangene snor en omgang på 7"
Riffelgangens stigning sammenholdt med kuglens udgangshastighed giner det kuglens rotations hastighed.
De forskellige projektiler har varierende flyveegenskaber er det vigtig at få den til kuglen passende rotation.
- Vedhæftede filer
-
- Broche.jpg (7.55 KiB) Vist 24493 gange
-
- Pressedorn.jpg (6.04 KiB) Vist 24495 gange
-
- Polygon Rifling
- RIFLIN~2.JPG (4.28 KiB) Vist 24496 gange
Ohms
- knerik
- Gone But Not Forgotten
- Indlæg: 143
- Tilmeldt: 18. feb 2004, 17:34
- Geografisk sted: Mariager Fjord
råjern
ohms skrev:
lægger du op til at forklaringen vedr. materialelære skal være teknisk korrekt.
Rent jern (ferrit) findes faktisk kun på laboratorier, da råjern indeholder store mængder kulstof som man efterfølgende fjerner en stor del af bla.
ved Bessmer eller Thomas og Siemens- Martin processen.
Efterfølgende tilsætter man så den ønskede mængde legering, deriblandt
kulstof.
Det er meget kostbart at fremstille rent jern da det er svært at fjerne den sidste rest kulstof. Rent jern kan iøvrigt ikke anvendes som konstruktionsmateriale, da det er alt for blødt.
Jeg håber det jeg skriver er korrekt ellers har jeg bildt mine tidligere elever noget ind, gennem mange år <-: .
mvh
Ikke for at lave fluknepperi på et ellers godt indlæg,men med detaljerneRent jern findes kun som råjern
lægger du op til at forklaringen vedr. materialelære skal være teknisk korrekt.
Rent jern (ferrit) findes faktisk kun på laboratorier, da råjern indeholder store mængder kulstof som man efterfølgende fjerner en stor del af bla.
ved Bessmer eller Thomas og Siemens- Martin processen.
Efterfølgende tilsætter man så den ønskede mængde legering, deriblandt
kulstof.
Det er meget kostbart at fremstille rent jern da det er svært at fjerne den sidste rest kulstof. Rent jern kan iøvrigt ikke anvendes som konstruktionsmateriale, da det er alt for blødt.
Jeg håber det jeg skriver er korrekt ellers har jeg bildt mine tidligere elever noget ind, gennem mange år <-: .
mvh
Knerik
-------------------------------------------------------
Folk uden humor bør tilkendes invalidepension.
-------------------------------------------------------
Folk uden humor bør tilkendes invalidepension.
- Torben Ohms
- Gone But Not Forgotten
- Indlæg: 1547
- Tilmeldt: 24. feb 2004, 11:42
- Interesser: Ammunition
- Geografisk sted: Vestjylland
- Been thanked: 38 times
- Kontakt:
Re: råjern
Du har fulstændig ret, men for at holde mit indlæg på en begrænset størrelse er jeg sprunget over hvor gærdet er lavest, nu kan jeg godt se det er en fejl ;.;<knerik skrev:ohms skrev:Ikke for at lave fluknepperi på et ellers godt indlæg,men med detaljerneRent jern findes kun som råjern
lægger du op til at forklaringen vedr. materialelære skal være teknisk korrekt.
Rent jern (ferrit) findes faktisk kun på laboratorier, da råjern indeholder store mængder kulstof som man efterfølgende fjerner en stor del af bla.
ved Bessmer eller Thomas og Siemens- Martin processen.
Efterfølgende tilsætter man så den ønskede mængde legering, deriblandt
kulstof.
Det er meget kostbart at fremstille rent jern da det er svært at fjerne den sidste rest kulstof. Rent jern kan iøvrigt ikke anvendes som konstruktionsmateriale, da det er alt for blødt.
Jeg håber det jeg skriver er korrekt ellers har jeg bildt mine tidligere elever noget ind, gennem mange år <-: .
mvh
Ohms
Rigtig gode indlæg Torben! :eek:
Netop noget vi newbies har stor glæde af! :D
Har s'gu snart 'næsten' ikke tid til at arbejde, fordi man skal følge med i denne spændende og forundelige verden.
Ska' dog have sparet sammen til en kvalitetsskyder - så bliver nok nødt til at fortsætte arbejdet lidt endnu.
Bare klø' på Torben, vi glæder os til dit næste indlæg
Mvh
Corvus
-iøvrigt mener jeg, at alle burde
donere mindst kr, 50,- til NVF :)
Netop noget vi newbies har stor glæde af! :D
Har s'gu snart 'næsten' ikke tid til at arbejde, fordi man skal følge med i denne spændende og forundelige verden.
Ska' dog have sparet sammen til en kvalitetsskyder - så bliver nok nødt til at fortsætte arbejdet lidt endnu.
Bare klø' på Torben, vi glæder os til dit næste indlæg
Mvh
Corvus
-iøvrigt mener jeg, at alle burde
donere mindst kr, 50,- til NVF :)
Husk at leve mens du gør det-
Husk at elske mens du tør det.
-Piet Hein
Husk at elske mens du tør det.
-Piet Hein
- Gunnut
- Platin Member
- Indlæg: 6876
- Tilmeldt: 10. apr 2004, 18:40
- Interesser: Genladning, jagt
- Geografisk sted: Danmark (Jylland nord)
- Been thanked: 33 times
Re: Piben
Nej det kan du ikke gå ud fra. Altså at gevind og riffelgang stiger i samme retning. Fra en tur til USA, hvor jeg hjalp en ven med at skifte en pibe på en S&W Model 29 (.44 magnum) ved jeg at der var "linksgevind" på nogle 29'ere og "almindelig" gevind på andre. Model 29-1 og 29-2 havde så vidt jeg erindre gevind modsat riffelgangens stigning. Af netop samme grund var der en "split" ind gennem løbet, som låste løbet fast til rammen. Du kan se se hvor galt ovennævnte pibeskift gik ved at klikke her og læse mit andet indlæg i denne tråd.Sej-gun skrev:Sidder og læser i en gammel våbenbog, fra 1912. Her står bla. at gevindstykket på piben, som er skruet i låsestolen, stiger i samme retning som riffelgangens drejning, for som der står, ikke at skyde piben løs, det lyder fornuftigt, jeg formoder at man anvender (før som nu) fingevind?, uanset om det er tommegevind eller metriskgevind.
You have enemies? Good. That means you've stood up for something, sometime in your life.
-Sir Winston Churchill
PS Har skudt råvildt med 12, .222, .223, .243, 6,5x55, .30.30, .308, .30-06, 7x65R
-Sir Winston Churchill
PS Har skudt råvildt med 12, .222, .223, .243, 6,5x55, .30.30, .308, .30-06, 7x65R
- Torben Ohms
- Gone But Not Forgotten
- Indlæg: 1547
- Tilmeldt: 24. feb 2004, 11:42
- Interesser: Ammunition
- Geografisk sted: Vestjylland
- Been thanked: 38 times
- Kontakt:
Hej
Der er sket meget sidem 1912, og der er ikke nogen fast standard for gevind til påskruning af piber hverken hvad angård stigning eller snoning,
det eneste der ligger nogenlunde fast er at hvad man gennem tiderne har haft fantasi til er prøvet.
Løbet på Mauser 98 er påskruet med en højresnoet gevind med en diameter på 1,10" og en stigning på 12 gvind pr. tomme.
Jeg har tilføjet nogle af de typer riffelgange der er lavet gennem tiden.
Der er sket meget sidem 1912, og der er ikke nogen fast standard for gevind til påskruning af piber hverken hvad angård stigning eller snoning,
det eneste der ligger nogenlunde fast er at hvad man gennem tiderne har haft fantasi til er prøvet.
Løbet på Mauser 98 er påskruet med en højresnoet gevind med en diameter på 1,10" og en stigning på 12 gvind pr. tomme.
Jeg har tilføjet nogle af de typer riffelgange der er lavet gennem tiden.
- Vedhæftede filer
-
- mauser_resize.jpg (77.98 KiB) Vist 24311 gange
-
- Profil.jpg (99.62 KiB) Vist 24317 gange
Ohms
- Torben Ohms
- Gone But Not Forgotten
- Indlæg: 1547
- Tilmeldt: 24. feb 2004, 11:42
- Interesser: Ammunition
- Geografisk sted: Vestjylland
- Been thanked: 38 times
- Kontakt:
- Niels
- Platin Member
- Indlæg: 2324
- Tilmeldt: 20. maj 2004, 10:12
- Interesser: Windows NT3.5
- Geografisk sted: Esbjerg
- Has thanked: 67 times
- Been thanked: 212 times
Jeg har haft en del fornøjelse af denher artikel om løb og fremstilling heraf :
http://www.border-barrels.com/articles/bmart.htm
http://www.border-barrels.com/articles/bmart.htm
Vh
Niels
--
If it ain't Broke.....Fix it till it is!
Niels
--
If it ain't Broke.....Fix it till it is!
Hej.
Jeg læser med stor interesse,div inlæg på disse sider.
Til CatmanDk vil jeg sige at sådan en maskine har jeg hjemme på mit lille
værksted.Den er "hjemmelavet" og har selvfølgelig visse begrænsninger.
Den kan ikke trække piber der er mere end højst 1meter lange,og så er
stigningen fast. D.v.s. hvis "man" fræser nye "masteraksler, kan man
lave de stigninger man vil. Da jeg interesserer mig mest
for "flinteforladere" har jeg endnu kun fundet det nødvendigt at operere
med en enkelt stigning.Har man tålmodigheden og adgang til en
fræsebænk,og iøvrigt ved hvordan man fræser spiraler, kan man relativt
nemt bygge en selv.
M.v.h.
Per
"Det umulige klarer vi mens de venter. Miraklerne tager lidt længere"
Jeg læser med stor interesse,div inlæg på disse sider.
Til CatmanDk vil jeg sige at sådan en maskine har jeg hjemme på mit lille
værksted.Den er "hjemmelavet" og har selvfølgelig visse begrænsninger.
Den kan ikke trække piber der er mere end højst 1meter lange,og så er
stigningen fast. D.v.s. hvis "man" fræser nye "masteraksler, kan man
lave de stigninger man vil. Da jeg interesserer mig mest
for "flinteforladere" har jeg endnu kun fundet det nødvendigt at operere
med en enkelt stigning.Har man tålmodigheden og adgang til en
fræsebænk,og iøvrigt ved hvordan man fræser spiraler, kan man relativt
nemt bygge en selv.
M.v.h.
Per
"Det umulige klarer vi mens de venter. Miraklerne tager lidt længere"
Per
-
- UDMELDT AF NVF
- Indlæg: 3241
- Tilmeldt: 16. aug 2004, 16:11
- Interesser: Slettes
- Geografisk sted: Danmark
- Geografisk sted: Danmark
- Has thanked: 656 times
- Been thanked: 403 times
Apropo piber!
Jeg har netop lige i dette sekund modtaget min Lilja pibe i .277cal
til min kommende .270Weatherby! :eek: . Lilja laver nok nogle af de mest
præcise riffelpiber i verden!. Man kan osse se deres produkter på deres
hjemmeside. Lilja fræser deres piber istedet for at koldhammer!
Samlet pris er ca Kr 3200,oo inklusiv forsendelse, told og moms, plus at piben er drejet i contour! Amerikanerne ka`det der! \. \. \.
Jeg har netop lige i dette sekund modtaget min Lilja pibe i .277cal
til min kommende .270Weatherby! :eek: . Lilja laver nok nogle af de mest
præcise riffelpiber i verden!. Man kan osse se deres produkter på deres
hjemmeside. Lilja fræser deres piber istedet for at koldhammer!
Samlet pris er ca Kr 3200,oo inklusiv forsendelse, told og moms, plus at piben er drejet i contour! Amerikanerne ka`det der! \. \. \.
Hej Forgotten. (og andre)
Jeg har ingen tegninger,men billeder.Da jeg begyndte at interessere mig for hvordan rifling blev fremstillet i gamle dage,var internettet ikke så godt med som idag. Den bænk jeg har idag er fremstillet efter at have rodet en del rundt og lavet en del "prototyper"
Næste gang jeg stiller det hele op skal jeg tage nogle billeder der giver et bedre indtryk af hvordan det hele virker
Jeg har ingen tegninger,men billeder.Da jeg begyndte at interessere mig for hvordan rifling blev fremstillet i gamle dage,var internettet ikke så godt med som idag. Den bænk jeg har idag er fremstillet efter at have rodet en del rundt og lavet en del "prototyper"
Næste gang jeg stiller det hele op skal jeg tage nogle billeder der giver et bedre indtryk af hvordan det hele virker
- Vedhæftede filer
-
- stål01.jpg (83.51 KiB) Vist 23947 gange
-
- riflebænk003.jpg (92.25 KiB) Vist 23953 gange
-
- riflebænk001.jpg (64.83 KiB) Vist 23958 gange
-
- løb.jpg (88.58 KiB) Vist 23938 gange
Per
-
- Newbie
- Indlæg: 1
- Tilmeldt: 6. jun 2007, 20:15
- Geografisk sted: Et sted på østfyn
Re:
:-;>/
Ferrit / Jern / stål ja ja hvorfor ikke kalde dem for W01 W02 W03 op til W11 eller endnu nyere gruppe 1.1 og opefter, de gamle tyske standarder du benævner er da ikke noget der bruges i nudansk materialelære <<..,
Ferrit / Jern / stål ja ja hvorfor ikke kalde dem for W01 W02 W03 op til W11 eller endnu nyere gruppe 1.1 og opefter, de gamle tyske standarder du benævner er da ikke noget der bruges i nudansk materialelære <<..,
Re: Piber.
Hvordan pokker har du fået en pibe hjem fra USA, Rigbymauser.?
Hver gang jeg har forhørt om det var muligt, så jeg kunne spare lidt penge, fik jeg at vide det var umuligt og meget meget FY..
Det ville jeg da egentligt gerne have at vide. <+:
Hver gang jeg har forhørt om det var muligt, så jeg kunne spare lidt penge, fik jeg at vide det var umuligt og meget meget FY..
Det ville jeg da egentligt gerne have at vide. <+: