Kan nogen i sammenfattet form forklare hvad forskellen på en lov, en bekendtgørelse og en cirkulære?
Specielt er det ting som:
- hvem har myndighed til at "lave" den
- hvad kræver det for at den kan gøres gældende
- hvad er processen for udarbejdelse, herunder hvilke parter skal høres, og kan man få agtindsigt
- hvornår træder den i kraft og hvor længe gælder den
- hvilke krav er der til offendtliggørelse
- hvilken gyldighed har den i forhold til hvad der står i de to andre typer
Love, bekendtgørelser og cirkulærer - forklaring ønskes
-
- Platin Member
- Indlæg: 5283
- Tilmeldt: 6. okt 2006, 19:13
- Interesser: Jagt. Riffelskydning.
- Geografisk sted: Fyn.
- Has thanked: 305 times
- Been thanked: 1123 times
Re: Love, bekendtgørelser og cirkulærer - forklaring ønskes
Helt kort:
En lov skal vedtages af et flertal i Folketinget. Den gælder for alle. Loven kan indeholde både faste bestemmelser og bemyndigelser. Det er f.eks en fast bestemmelse i våbenloven, at det koster 840 kr. for den første riffeltilladelse. I bemyndigelsesparagrafferne fastsættes det hvad ministeren kan eller skal fastsætte regler om. Folketinget kan stort set vedtage love om hvad som helst, men en lov må ikke være i strid med Grundloven. Man vedtager heller ikke love som strider mod den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
En bekendtgørelse er administrative bestemmelser som fastsættes af en minister i Regeringen. Bekendtgørelsen kan kun indeholde bestemmelser, som ministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om i loven. Bekendtgørelsen gælder for både borgeren og myndigheden. Regeringen skal gå af, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig. Så selvom Regeringen kan fastsætte vidtrækkende lovgivning i form af bekendtgørelser, skal den alligevel være sikker på, at den ikke fastsætter noget som Folketinget er imod.
Et cirkulære er en samling retningslinier som en myndighed under ministeriet fastsætter for underliggende myndigheder, så de kan administrere loven og bekendtgørelsen korrekt. Våbencirkulæret er således fastsat af Justitsministeriet for at styre hvordan politidirektørerne skal administrere efter våbenbekendtgørelsen og våbenloven.
Et cirkulære gælder kun for myndigheden, ikke for borgeren, så myndighederne kan ikke træffe afgørelser med hjemmel i et cirkulære, kun med hjemmel i loven eller bekendtgørelsen. Men for os som borgere er det alligevel vigtig information der står i cirkulæret, fordi myndigheden sædvanligvis træffer standardafgørelser efter cirkulærets retningslinier, så det er i cirkulæret man mest detaljeret kan læse hvad man kan regne med at få tilladelse til, og hvad man må påregne at få afslag på.
Både love, bekendgørelser og cirkulærer slutter som regel med ikrafttrædelsesbestemmelser der fastsætter hvornår den gælder fra. Det kan også fastsættes at nogle paragraffer gælder straks, mens andre træder i kraft senere. Det gør man som regel hvis en bestemmelse medfører udgifter for borgeren ( eks.; krav om våbenskab). Så laver man en overgangsordning, så folk kan nå at få tingene købt inden den træder i kraft.
Andre love, f.eks. vedrørende skatter og afgifter, sættes i kraft samme dag som de offentliggøres. Det er fordi folk ikke skal kunne nå at hamstre f.eks. biler hvis man hæver afgiften.
Der er sjældent faste regler om hvem der skal høres før en bestemmelse fastsættes, men det ser ud til, at man hellere sender ting i høring til for mange end til for få. Høringslisterne er tit alenlange.
I Danmark er der offetlighed i forvaltningen, så du kan som hovedregel få aktindsigt i hvad som helst efter offentlighedsloven. Men det gælder nok ikke forarbejderne til førnævnte skatte- og afgiftsregler, de skal komme som et lyn fra en klar himmel.
P.S.
Og så lige en teknikalitet som man ikke skal lade sig forvirre af : Du finder tit en lov i form af en lovbekendtgørelse. Den indledes altid med ordene " Bekendtgørelse af lov om...." Dette er en lov, ikke en bekendtgørelse. Eller rettere, en sammenskrivning af hovedloven og så alle de ændringslove der er vedtaget efter vedtagelsen af hovedloven. Det er enormt praktisk at have en lovbekendtgørelse, for så kan man se på en gang hvad der gælder. Da jeg arbejdede i Grønland, hvor man ikke laver lovbekendtgørelser, måtte jeg altid have en hel mappe med hver lov og alle dens ændringslove, og jeg måtte bladre meget frem og tilbage for at finde ud af hvad der var p.t.gældende ret. Det er meget meget nemmere at have en lovbekendtgørelse, men det er altså lovene der gælder.
...Hmmm så kort blev det heller ikke
.
En lov skal vedtages af et flertal i Folketinget. Den gælder for alle. Loven kan indeholde både faste bestemmelser og bemyndigelser. Det er f.eks en fast bestemmelse i våbenloven, at det koster 840 kr. for den første riffeltilladelse. I bemyndigelsesparagrafferne fastsættes det hvad ministeren kan eller skal fastsætte regler om. Folketinget kan stort set vedtage love om hvad som helst, men en lov må ikke være i strid med Grundloven. Man vedtager heller ikke love som strider mod den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
En bekendtgørelse er administrative bestemmelser som fastsættes af en minister i Regeringen. Bekendtgørelsen kan kun indeholde bestemmelser, som ministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om i loven. Bekendtgørelsen gælder for både borgeren og myndigheden. Regeringen skal gå af, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig. Så selvom Regeringen kan fastsætte vidtrækkende lovgivning i form af bekendtgørelser, skal den alligevel være sikker på, at den ikke fastsætter noget som Folketinget er imod.
Et cirkulære er en samling retningslinier som en myndighed under ministeriet fastsætter for underliggende myndigheder, så de kan administrere loven og bekendtgørelsen korrekt. Våbencirkulæret er således fastsat af Justitsministeriet for at styre hvordan politidirektørerne skal administrere efter våbenbekendtgørelsen og våbenloven.
Et cirkulære gælder kun for myndigheden, ikke for borgeren, så myndighederne kan ikke træffe afgørelser med hjemmel i et cirkulære, kun med hjemmel i loven eller bekendtgørelsen. Men for os som borgere er det alligevel vigtig information der står i cirkulæret, fordi myndigheden sædvanligvis træffer standardafgørelser efter cirkulærets retningslinier, så det er i cirkulæret man mest detaljeret kan læse hvad man kan regne med at få tilladelse til, og hvad man må påregne at få afslag på.
Både love, bekendgørelser og cirkulærer slutter som regel med ikrafttrædelsesbestemmelser der fastsætter hvornår den gælder fra. Det kan også fastsættes at nogle paragraffer gælder straks, mens andre træder i kraft senere. Det gør man som regel hvis en bestemmelse medfører udgifter for borgeren ( eks.; krav om våbenskab). Så laver man en overgangsordning, så folk kan nå at få tingene købt inden den træder i kraft.
Andre love, f.eks. vedrørende skatter og afgifter, sættes i kraft samme dag som de offentliggøres. Det er fordi folk ikke skal kunne nå at hamstre f.eks. biler hvis man hæver afgiften.
Der er sjældent faste regler om hvem der skal høres før en bestemmelse fastsættes, men det ser ud til, at man hellere sender ting i høring til for mange end til for få. Høringslisterne er tit alenlange.
I Danmark er der offetlighed i forvaltningen, så du kan som hovedregel få aktindsigt i hvad som helst efter offentlighedsloven. Men det gælder nok ikke forarbejderne til førnævnte skatte- og afgiftsregler, de skal komme som et lyn fra en klar himmel.
P.S.
Og så lige en teknikalitet som man ikke skal lade sig forvirre af : Du finder tit en lov i form af en lovbekendtgørelse. Den indledes altid med ordene " Bekendtgørelse af lov om...." Dette er en lov, ikke en bekendtgørelse. Eller rettere, en sammenskrivning af hovedloven og så alle de ændringslove der er vedtaget efter vedtagelsen af hovedloven. Det er enormt praktisk at have en lovbekendtgørelse, for så kan man se på en gang hvad der gælder. Da jeg arbejdede i Grønland, hvor man ikke laver lovbekendtgørelser, måtte jeg altid have en hel mappe med hver lov og alle dens ændringslove, og jeg måtte bladre meget frem og tilbage for at finde ud af hvad der var p.t.gældende ret. Det er meget meget nemmere at have en lovbekendtgørelse, men det er altså lovene der gælder.
...Hmmm så kort blev det heller ikke

Senest rettet af Lassescout 19. sep 2009, 21:48, rettet i alt 5 gange.
Hilsen Lasse.
... Buy the best and cry once.
... Buy the best and cry once.
- Fast Fumble
- Moderator
- Indlæg: 9205
- Tilmeldt: 13. feb 2004, 08:52
- Interesser: Pistoler, IPSC, motorsport
- Geografisk sted: Nordjylland
- Geografisk sted: Aalborg
- Has thanked: 329 times
- Been thanked: 949 times
- Kontakt:
Re: Love, bekendtgørelser og cirkulærer - forklaring ønskes
Tak, den redegørelse hjælper mig meget. Det stof er nyt for mig, og ikke særlig logisk, syns jeg. 

Football, tennis and golf, requires only one ball. Racing requires two.
Slava Ukraini!
Slava Ukraini!
- NAndersen
- Bronze Member
- Indlæg: 115
- Tilmeldt: 14. sep 2009, 21:14
- Interesser: Våben og knive
- Geografisk sted: Vestsjælland
Re: Love, bekendtgørelser og cirkulærer - forklaring ønskes
Det var helt fantastisk Lassescout, det var lige det, jeg søgte. Mange tak!


- Batler Britton
- Platin Member
- Indlæg: 1779
- Tilmeldt: 25. jan 2007, 19:54
- Interesser: Maskinteknik
- Geografisk sted: Ulfborg
Re: Love, bekendtgørelser og cirkulærer - forklaring ønskes
puha, den fine forklaring burde næsten stå som fast opslag øverst her i love & regler
Choose your friends carefully. Your enemies will choose you.