Jeg går i tanker omkring at begynde til skydning, da jeg siden jeg var barn, har haft interesse i våben og skydning. Jeg vil gerne skyde med salonriffel og har i den forbindelse et par spørgsmål.
Jeg har kunne læse mig til, at man for at eje en salonriffel enten skal have jagttegn eller være medlem af en skytteklub. Da jeg ingen intentioner har om at jage, andet end bullseye, lader sidstnævnte til at være det rette valg. Jeg har ladet mig forstå, at der kræves minimum 2 års medlemsskab af en skytteforening, før man allernådigst kan få tildelt en våbentilladelse. Jeg vil på sigt gerne have mit våben stående derhjemme, men indtil da skal det stå i skydeklubben. Mit spørgsmål er så, kan jeg inden kravet om de to års medlemsskab af en skytteforening er opfyldt, købe en salonriffel efter eget valg og skyde samt opbevare den i klubben, eller er jeg bundet til at skyde med de våben som skytteforeningen tilbyder?
På længere sigt, efter jeg har opnået min våbentilladelse, vil jeg som sagt gerne opbevare mit eget våben i mit eget hjem. Da jeg bor langt ude på landet med adgang til massere af plads, har jeg drømt om at indrette en mindre skydebane, så jeg kan træne hjemme. Er det lovligt med en våbentilladelse, at skyde på dertil indrettet, naturligvis privat, område?
Jeg håber, at I kan hjælpe mig med at få afklaret mine spørgsmål, og at det kan lade sig gøre inden for landets love og regler, så jeg ikke bliver nødtil at flytte til Amerika
