Jagtlandet Sydafrika bag hegnet (Artikel). Nu med billeder.

Her kan alt om jagt, vildtpleje og naturoplevelser diskuteres og erfaringer udveksles.
Besvar
Slettes3
UDMELDT AF NVF
Indlæg: 3241
Tilmeldt: 16. aug 2004, 16:11
Interesser: Slettes
Geografisk sted: Danmark
Geografisk sted: Danmark
Has thanked: 656 times
Been thanked: 403 times

Jagtlandet Sydafrika bag hegnet (Artikel). Nu med billeder.

Indlæg af Slettes3 » 25. mar 2013, 16:15

Jagtlandet Sydafrika bag hegnet.Af jens Poulsen.
Sydafrika er en populær destination for mange jægere verden over. Landet har et klima der gør det attraktivt for bla. os skandinavere at rejse derned på deres første jagtrejse i Afrika. Landet er kendt for deres gæstfrihed, naturen og deres forholdsvis prisfornuftige jagt. Sydafrika tilbyder mange former for jagt. Fuglejagt i Freestateprovinsen samt de mange såkaldte ”Game farms” som ligger over det hele i landet er typisk det de danske jægere rejser ned til. For mange jægere kan ”Game farms” have en misklang af afskydning end egentlig jagt. En typisk gamefarm i Sydafrika er et indhegnet område hvor hegnet er højt nok til at selv de mest adrætte dyr ikke kan springe over. Principperne i en typisk sydafrikansk game farm er at dyrene bliver købt på auktion og udsat bag disse høje hegn for senere at blive brugt som et jagtobjekt for tilrejsende jægere. I denne artikel vil jeg prøve at komme lidt ind på det der i dag er en vigtig indtægtskilde for den sydafrikanske jagtindustri. Mange faktorer er involveret i denne jagtform end normalt antaget. Præmisserne for selve jagten/jægeren er en ting og præmisserne for dyrene er anden ting. Som udgangspunkt for jagt under hegn har man en bestand af dyr som er under et kontrolleret forhold hvor ejeren bestemmer hvor mange og hvad dyr der befinder sig på området. Ejeren bestemmer hvilke dyr og køn der skal jages først af hensyn til artens fremtidige formering inden for området. Jægere som har været i Sydafrika kender godt den følelse at man køre ind i et bur for en planlagt jagt på en bestemt dyreart. Man køre lidt rundt og spejder lidt også det man kalder ”spot and stalking” hvor PH´enkender til området i for vejen. Bilen bliver stoppet for så at gå i en bestemt retning hvor man i forventning følger efter og dernæst lokalisere et kommende emne. Trofæ jægere vil ofte bruge lidt længere tid til at vurdere om det er det man kaldet et ”stærkt” trofæ. Dem som ikke er trofæjægere skal oftest bare tænke på skudafstand og om der er lagt frit til skud. Denne faktor tager sig på lige fod også ud på jagt på åben vildtbane. Hvis dyrene flygter ved synet af menneske tegner det sig oftest godt fordi jægeren for lov til at jage og arbejde lidt for at opnå sin pris. Der hvor dyrene ikke vil flygte kan jagten virke mere som en afskydning end egentlig jagt og jægeren bliver berøvet selve følelsen af at have jaget. Jeg har oplevet at skyde under hegn hvor de restende dyr i flokken løb mindre end 50m på trods af at de kunne se og høre os gå frem til det afskudte dyr.Man kan godt være glad for det gode skud men jagtoplevelsen udeblev.
Billede
Typisk gamefence i Sydafrika hvor dyrene ikke umiddelbart kan forcere.



Jeg har også oplevet det modsatte at dyr flygtede ved lugten af menneske og komme tæt på blev en større udfordring end forventet. Jeg tror en afgørende faktor er om dyrene er menneske vante og om der er blevet udsat dage før jagten. Har dyrene kun få dage sat ud for senere kender de ikke området og de flugtveje der er og måske er de blevet presset af andre dyr som har dannet territorium. Har dyrene gået under hegnet i mange år og ikke blevet for menneskevante kan de være lige så sky som vilde dyr uden for hegn. Vi kender godt de såkaldte pakkeløsninger hvor man bestiller 5-6 dyr som man skal nå at skyde inden for 6 dage og resten efter listepris. Dette kan kun tilbydes under en hegnsjagt fordi de ville være det umuligt at kunne garantere en jæger antal og trofæ størrelse hvis de skulle skydes på åben vildtbane. Jagt succesen på åben vildtbane er forbundet med en hvis risiko om antal og trofæstørrelse fordi PH´eren kan jo ikke garantere om dyrene er der den dag jægeren også er der.
Til jagt på åben vildtbane kræves typisk også flere jagtdage end 8 dage. Alt efter art og sjældenheden inden for arten ville 10-14 jagtdage ikke være for meget. PH´eren eller jagt operatøren ved ligeledes at profitten ikke kan lægges på antal skudte dyr alene, men blive nød til at tage noget mere i daglig rate for at han skal kunne holde sine omkostninger hjemme. Det jeg tror er afgørende for den jæger som skal på jagt er at beslutte hvad for en type jagt man er til. Er man til aktiv jagt hvor man vil gå de 10-20km om dagen, undersøge vindretninger, spor mv. og føle man har jaget og er bekendt med den usikkerhed der er involveret vil jagt under hegn måske ikke det bedste. Jægere som måske er mere til en stationær eller passiv jagt kan godt få gode oplevelser med små gåture og finde et lille sted man kan sidde ville sagtens kunne jage fint under hegn. Jagt er jo en individuel præstation hvor der ligger en individuel opfattelse hvordan tingene skal udøves. Nogen gange skal man prøve lidt af det hele før man senere begynder at blive bevidst om hvilket type jagt man syntes bedst om fordi man er under en modnings proces.
Jagtetik eller fair Chase er et flydende begreb vi bruger som et ”buzzword” når vi i udøvelse af vores sport ønsker en betragtning af at være gode jægere der i symbiose med naturen, forvaltningsskik og skrevende regler ønsker at forestå og fortælle andre noget positivt om det med at skyde dyr. Hvis man skal sige noget godt om jagt under hegn i Sydafrika skal man se på de underliggende kulturelle og historiske baggrunde der danner til grund for dette. I det historiske perspektiv har næsten alt vildt i Sydafrika siden år 1900 været bortskudt som en direkte konsekvens af Boerkrigen og ukontrolleret vildtforvaltning fra den tidligere koloni tid. Efter boerkrigen i 1902 forbød det engelske styre boerne at skyde vildt på deres egen jord. Vildtet blev betragtet som dronningens ejendom. Når vi læser bøger fra Selous og hans bedrifter fra han ankom til Algoa Bay, Sydafrika i 1871 ser vi beskrivelser af en rig mangfoldighed af alle dyrearter i Griqua, Fristaten og Transvaal. Senere måtte han længere op i nord for at finde noget mere at skyde. Skulle man til Afrika i år 1900 tog man til Britisk øst Afrika(Kenya), Tanganyika (Tanzania), Abessinien(Ethiopien)for at finde en større mangfoldighed og antal af vildtlevende dyr. Paul Krüger,Præsident for boer republikken Transvaal fik etableret den første
” Government Wildlife Park” kaldet Sabi i 1898. Man havde i en del forgående år været bevidst om at noget måtte gøres fordi de vilde dyr ikke længere var til stede. Der skulle dog gå en del år før man rigtigt fik fat i begrebet ”Gameconservation” eller vildtforvaltning. Faktisk skal vi op i 1950erne hvor store jordejere begyndte at blive bekymret fordi at der intet vildt var at finde ret mange steder. I 1960erne tillod man opsætning af høje hegn og her begyndte man så småt at se høje hegn med udsat vildt bag. Det startede med en farmer ved navn Norman Atherstone som begyndte at sætte høje hegn på hans farm Silent Valley ved Dwaalboom i dag kendt som Thabazimbi og derfra senere fulgte andre med.Vi skal dog helt frem til 1991 hvor en lov ved navn ´ Stock Theft Act´ kom igennem hvor vildtet skulle godkendes og inspiceres og derfra begynder at stifte bekendtskab med farmjagt. Det meste af det vi ser i SA. i dag er en næsten direkte forbindelsen til denne historie.Næsten alt land og jord i Sydafrika er privat ejet og har en form for adgangskontrol. I Sydafrika findes der ikke ret meget land som offentligheden har adgang til som vi kender i Danmark som kan anvendes til rekreative formål for alle. Der har ikke været nogen kulturel tradition for dette hvilket også opleves når man køre rundt dernede. Alt er hegnet ind og færdslen ind på området er reguleret i en eller anden form for adgangskontrollerne foranstaltning.
Billede
Typisk kvæghegn som ses overalt i Sydafrika. Her kan dyrene frit forcere over som under.Disse hegn betyder ikke at der er kvæg eller andet dyrerhold bag hegnet, men oftest er det bare en måde at markere sin ejendoms besiddelses grænse på.




På den økonomiske side har vi i dag en industri som de omtalte game-farms der er med til at understøtte landets og lokalbefolkningens økonomi og jagtturister fra hele verden tager hver år til Sydafrika for at skyde og jage vildt også selvom det er under hegn. Det som jeg tror mange jægere
måske er lidt bange for er at hvis jagten blev for nem fordi dyrene ikke havde en chance og man behøvede ikke at gøre sig nogen anstrengelser for at skyde vildtet. Selvfølgelig findes der steder hvor dette kan opleves, men jeg tvivler på at sådan et område for besøg at samme jæger igen. Det er mit indtryk at de fleste game-farms i Sydafrika er bevidste om dette og gøre deres for at den jæger som kommer derned får en jagtmæssig god oplevelse. Begreber som ”Canned hunt” eller ”Put & Take” er ord som giver jagtbranchen et dårligt image fordi de i ordets fremstilling beskriver en industriel samlebånds proces som ikke harmonere med det vi gerne vil opleve ved jagt. Det fremstiller også jægeren der køber disse jagter som een der er blevet snydt men bare ikke selv har opdaget det. Jeg hørte for ikke så længe siden en historie om drivjagt på springbuk hvor springbukkene blev jaget med ATVer rundt i en indhegning af sorte farmhjælpere og hver gang de løb forbi jægerne kunne der skydes. I min mening er det ikke jagt men mere en afskydning. Jeg skal ikke kunne sige at jeg aldrig kunne deltage i sådan et arrangement men det skulle være for skyde udfordringens skyld og for at afprøve mine evner med repeterriffel.
Størrelsen på disse gamefarms at variere fra typisk en 2000 hektar til +30000hektare. Her i Danmark kan vi være glade for bare at have en jagt på 50 hektar og syntes vi er heldige at have adgang til dette. I Sydafrika siger vildtforvaltningen at en Kudu f.eks. skal have 250Hektar under hegn, 2 kudus til 500hektar osv. I princippet kan der sagtens skydes 20 kuduer om året på 5000hektar jord fordi man frigiver et nyt dyr lige så snart der er skudt et osv. Dette vil dog påføre at de frigivende dyr ikke når at blive fortrolige med området og får skabt et territorium, flugtveje og et jagttryk er for højt som stresser vildtet. Her kan der begynde at komme nogle jagtetiske problemer ind set fra min side. Hvis man skulle jage en enkelt Kudu der i en del år har gået alene på 5000hektar jord kan man faktisk godt risikere at skulle bruge at adskillige dage eller mere for at komme til at kunne skyde den.Visse arter bliver stressede af at komme under hegn hvor andre tilpasser sig hurtigt. Som udgangspunkt indgår de fleste antiloper i en social status som flok dyr med en dominerende han som flokleder. En stor Kudu tyr der har kæmpet for sit territorium eet sted og vundet indpas blandt sine hunner bliver belasted meget hvis han pludselig flyttes til et andet område. Giraffer f.eks. har det nemt med at blive syge under transporten fra et sted til et andet. Dyr som løver sigen loven minimum 3 måneder skal de have været udsat før man må jage den og næsehorn 24 måneder. Det handler oftest ikke alene om farmen størrelse, men i høj grad osse om hvor stor en koncentration dyr der er pr. givet areal størrelse. Det er en balance hvor man som ejer af en gamefarm skal tjene penge til de statslige og private omkostninger der er forbundet med at drive sådan en virksomhed også hensynet til dyrene og jagtetikken.
Billede

Saltpans som disse ses i mange steder i Fristate. Tit man man skyde masse af fuglevildts på træk hvis der er vand i dem. Som ses her er en riffel i et godt flatskydende kaliber et godt værktøj. Blesbok, steinbok, duiker og springbok kommer tit ned her for at finde lidt vand.Mange vil sige der er uetisk at skyde dyr ved vandhullet, men der er faktisk sværere end man umiddelbart skulle forstille sig fordi man meget nemt kan eksponere sig selv. Det tager ca. 6 timer at gå denne saltpan rundt. Jeg prøvede en del gange at skyde en flamingo, men krop umuligt. De ser alt og er meget nervøse.

I Danmark bliver alt jagtbart vildt skudt på åbent terræn. I princippet er der heller ikke nogen forskel fra vores himmelstrøg og til det Afrikanske. Jagt er jo jagt og ingen garantier kan stilles. Det er en lotteriseddel hvor man ikke kender resultatet på forhånd. Der ligger dog en mental proces i og med at når vi rejser ud er det med en forventning om at skyde noget vildt og få oplevelser. De rejsemål er oftest ikke destinationer man kommer på fra dag til anden og derfor ligger presset om at få ram på noget da også større samtidig i og med at vi har betalt mange penge. Herhjemme køre vi jo bare hjem og kommer igen når det passer os hvis ikke vi skyder noget hvor det oftest er en skuffelse hvis man har været på en rejse og ingenting skudt. Vi kender det oftest fra jægere som har været på 14 dages jagt i Alaska på brunbjørn men intet setog i princippet ”kun” fik sig en gåtur med deres riffel eller bue. I Afrika kan samme situation sagtens udspille sig dog med det forbehold sammenlignet med Alaska har Afrika generelt har en større koncentration af vildt og derved har man også en større sandsynlighed for at komme til at skyde vildt.
Mine erfaringer med jagt på åben vildtbane er forskellige. Som udgangspunkt kan jeg godt lide den udfordring der ligge i at jage på store områder og få en pürsch der kan vare ved hele dagen og genoptages næste dag. Man kan få nogle gode naturoplevelser igennem noget landskab man normalt ikke ville se. Jeg kan godt lide princippet i at man udnytter den mulighed der opstår først, hvilket selvfølgelig man også kunne sige til jagtudøvelsen under hegn, men der ligger det mere idet at jagt på den frie vildtbane ved man at der er nogle chance der kun præsentere sig én gang fordi igen man kan risikere at det blive den eneste reelle chance på den jagttur. På jagten skal man også have lidt styr på geografien så man ikke bliver væk og sin hjemtur skal planlægges i rigtig tid så man er tilbage til bilen eller campen inden mørkets frembrud. I Sydafrika er der hurtig mørkt efter solnedgang og kender man ikke området 100 % ligger der stor vigtighed i at man gør hvad der aftales ellers får man et problem der måske er større end hvad man lige havde lyst til her i livet. En anden risiko der også foreligger ved at vælge jagt på den fri åbne bane er at man kommer ned til et sted hvor der ikke er noget vildt i området. Vi kender det fra Forrest Commission Lands i Skotland hvor der jages 24-7 som gør vildtet stresset og skræmt. Jagten kan godt hedde fri afskydning men i princippet skal man have natkikkert med fordi det vildt der findes tilbage kommer kun lige kommer frem fra plantagerne efter mørkets frembrud. Derfor er det vigtigt før man tager af sted på sin jagttur at man bliver gjort bekendt med de præmisser der foreligger og man i sit aftaleforhold kan finde frem til om det nu er det rigtige man begiver sig ud på i for hold til det der bliver oplyst.Man skal selvfølgelig også opbygge noget erfaring på de vildtarter man ønsker at jage når man ønsker at jage i et andet land. Dette er tidskrævende men der ligger også en belønning i at kende det vildt man skal jage. Nogle gange kræver det man har lang tid for sig eller man kommer flere gange før man begynder at danne et indtryk hvor og hvordan vildtet bedst kan jages på men igen, det er jo det vi godt kan lide. Vi kan måske huske jagten fra tidligere tur men starter alligevel på en frisk når vi står i situationen igen i forventnings glæde.
Egne refleksioner.
Alle artikel forfattere har selvfølgelig en holdning til hvad de skriver om og jeg har forsøgt her i denne artikel at få læseren til at danne sit eget indtryk for at ikke favorisere det ene frem for det andet. Det jeg gerne vil præge læseren med er at uanset hvad for en jagt man syntes der er bedst for én selv, tror jeg det er vigtigt i alle forhold at når man skal på sin jagt rejse i Sydafrika, gør sig nogle tanker om jagtens udformning og hovedformål. Så tror jeg ikke det er så afgørende om jagten er under hegn eller på fri vildtbane, hvis ens forventninger bliver mødt. Dette kan kun gøres ved at blive anbefalet af andre der har været dernede før eller man selv snakker direkte med rejse agenten eller PH’en så de er klar over hvilken type jæger man er eller hvilken type jagt man gerne vil udøve. De er heller ikke interesseret i at få engangskunder. Sydafrikanere generelt har et godt tjenesind og ønsker kun at imødekomme kundens behov.
Senest rettet af Slettes3 25. mar 2013, 21:56, rettet i alt 5 gange.

Brugeravatar
Alan
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 216
Tilmeldt: 16. mar 2008, 12:29
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 26 times
Kontakt:

Re: Jagtlandet Sydafrika bag hegnet (Artikel).

Indlæg af Alan » 25. mar 2013, 17:31

Smukt initiativ @Rigbymauser.

ps: du bør sætte nogle linie skift ind så teksten bliver lidt mere læse venlig. :blink:
If we shoot a boar three times with a 308 and it runs off, we blame the caliber. If we shoot a boar three times with a 9.3 and it runs off, we credit the boar. Just the way men's minds work.

Besvar