Centurion skrev:Øjensynligt har nogen af os et mildt sagt anstrengt forhold til alle autoriteter, og det er tankevækkende, at nogen i den grad kan komme op i det røde felt over et lovforslag som dette.
Skal vi så også nægte at betale parkeringsbøder, hvis ikke det kan bevises, hvem der har stillet bilen der?
Ja, hvor langt skal man gå i forhold til at stramme lovene, og hvor langt i forhold til at markerer sine synspunkter? Ligesom The Yeti synes jeg, det er helt på sin plads at debattere lovgivningen og retspraksis. Der er jo tale om en balancegang, baseret på hver enkelt individs normer og livsværdier. Jeg bemærker, at du med dit "os" inkluderer både dig selv og mig i gruppen med anstrengte forhold til autoriteter, og selv om det er tiltalende, at du ikke kun peger på andre, vil jeg dog gerne selv gøre rede for hvor jeg står, hvis det er ok med dig
For mit eget vedkommende, er der ikke tale om anstrengelser i den retning du bekender dig til. Jeg har til gengæld igennem de seneste år, udviklet en sund skepsis i forhold til vores lovgivende instans. Jeg føler den sti jeg kan betræde gennem livet, til stadighed indsnævres, fordi politikere falder over flere og flere små problemer, de vil sætte en stopper for i puplicitetens forgyldte navn - eller felter de kan regulerer i sundhedens-, sikkerhedens-, miljøets-, økonomiens-, beskæftigelsens, klimaets- eller i hvad som helst's navn. Hver gang lyder det tilforladeligt, fordi det er til samfundets bedste. Det højere formål bruges alt for ofte til at nedtone de reele konsekvenser for almindelige mennesker, synes jeg. Desværre rammer hovsa-love og restriktioner nemlig oftest os allesammen, i stedet for dem de er tiltænkt.
I forhold til undermineringen af min retssikkerhed ved indførelse af den nye lov om fartbøder, der betyder, at jeg er skyldig, med mindre jeg selv kan bevise det modsatte, så har jeg argumenteret for min holdning 4 - 5 trin længere oppe i tråden.