Indlæg
af Elbæk » 2. jun 2015, 09:03
Hvis politiet kommer på besøg for at kontrollere dit våbenskab, har de ét formål med det; at finde så mange forhold som muligt som kan udløse en sanktion.
I dag går alt politiarbejde op i opklaringsstatistiker og politidirektørernes bonusordninger - med deraf følgende fokus på offerløs kriminalitet og banale forseelser. Hvorfor? Fordi de er nemme og hurtige at opklare, alene fordi almindelige (dvs. ikke vanekriminelle) mennesker som regel samarbejder med politiet, er mindre tilbøjelige til at tage sagen i retten og rent faktisk hár penge til at betale bøder.
Derfor skal man heller ikke regne med advarsler eller påtaler - er der noget at "komme efter", så bliver der sanktioneret på den baggrund, uanset hvor banal forseelsen er.
Så banker politiet på, uden dommerkendelse, og beder om at se dit våbenskab (og du ikke har samler- eller genladningstilladelse), så er det i din egen interesse, høfligt, at nægte dem adgang og bede dem komme igen med en dommerkendelse. Endvidere et det vigtigt at bemærke at med en genladningstilladelse har politet udelukkende lov til at kontrollere dit krudtoplag ikke din øvrige beholdning af ammunition eller dine våben. Jeg vil endda gå så langt som at sige at hvis man har to våbenskabe; et til sine våben registreret på samlertilladelse og et til sine SKV- og/eller jagtvåben, så er det udelukkende skabet med de på samlertilladelse registrerede våben som politiet har lovhjemmel til at kræve adgang til uden dommerkendelse.
Husk endvidere at det udelukkende er våbensamling og krudtoplag politiet må poke rundt i uden dommerkendelse - begynder de at vise interesse for andre dele af din bolig eller andet inventar deri, er det pænt at bede dem om at stoppe og komme tilbage med en dommerkendelse. Det er udelukkende hvis politiet observerer ulovlige genstande liggende til fri beskuelse, at de må reagere på det i forbindelse med kontrol af våbensamling og krudtoplag.
"Wer mit Ungeheuern kämpft, mag zusehn, dass er nicht dabei zum Ungeheuer wird. Und wenn du lange in einen Abgrund blickst, blickt der Abgrund auch in dich hinein."
-Friedrich Nietzsche, Jenseits von Gut und Böse, 1886