Til bestyrrelsen i grundejerforeningen XXXXXX
Der er angivet i referatet at der er blevet skudt med luftgevær eller lignende med børn og der henstilles til at det ikke sker.
Jeg har sammen med mine to drenge skudt med et Diana 240 luftgevær. Dette luftgevær er et 4,5mm (.177) luftgevær og dermed fuldt lovligt.
Fra Justitsministeriet
En person over 18 år kan indføre, fremstille, herunder samle, erhverve, besidde, bære og anvende luft- og fjedervåben, uden at indhente en tilladelse fra politiet, hvis luft- eller fjedervåbnet har en kaliber på 4,5 mm eller derunder.
Mere om luftgeværet:
http://www.diana-airguns.de/index.php?i ... height=768
Vi har anvendt et kuglestop af træ placeret foran gavlen på vores hus, således at der ikke er risiko for forbiskud eller haglnedfald. Har der været andre nær trekanten bag vores hus, har vi indstillet skydningen og afladt luftgeværet.
Børnene har heller ikke haft håndteret luftgeværet, jeg har ladt for dem og lagt det i skydestillingen for således at sikre at hovedretningen er overholdt og dermed er der ikke faldet utilsigtede skud. Ligeledes har jeg aldrig efterladt luftgeværet uden overvågning, således at mine eller andre børn har kunnet lege med det.
Da vi er opmærksomme på vores omgivelser og tætte forhold, er det allerede nævnte luftgevær et særligt neddroslet luftgevær, der maksimalt kan levere 7,5 Joules ved mundingen og haglene sætter sig da også i
overfladen af det træværk vi skyder imod.
Ud over at give vores børn glæden ved at udøve en koncentrations sport, så lærer de også sikker håndtering af våben og jeg står uforstående over for en anonym ansigtsløs klage. Det skal være alle frit for at komme og spørge/se hvorledes det foregår og evt. deltage hvis lysten viser sig, men vi har det princip at andre børn skal have tilladelse af deres forældre, før at de vil få lov til at deltage, da det kan gå imod deres principper eller religion.
Selv har jeg skudt fra jeg var 5år, fra 12år gik jeg i skytteforening og fra 17år skød jeg med forsvaret og jeg har deltaget i planlægningen af skydninger samt været standpladskommandør på talrige skydninger med alt fra 9mm pistol til 85mm Dysekanon. Jeg skyder stadig jævnligt og jeg har lært mange børn, unge og voksne at håndtere våben på en forsvarlig måde og dermed fået glæde af at dyrke skydesport.
Måske er det forældre der er bekymrede for at deres uovervågede børn under 7år skulle komme til skade, men jeg kan forsikre at det ikke vil ske kva den sport vi udøver, men der er en årsag til at loven kræver at børn under 7år skal være under en voksens overvågning da de kan være til fare for sig selv og andre.