Jeg tog jagttegn for 4-5 år siden.Nicolai skrev:Jeg gider ikke hele tiden skulle tænke på hvornår den næste skive ryger af salamien. Jeg er i det hele taget træt af at det regel helvede der eksistere. Det gør en hobby som egentlig burde give en glæde, til noget der giver en flere spekulationer end jeg gider.
Jeg er vokset op med marker og traktorer og åbne vidder, men er pga. erhverv endt i en lejlighed i København.
Jeg savnede at have et praktisk formål med at komme på landet og jeg savnede at arbejde med jorden og planterne, få noget til at spire og gro og så høste gevinsten af anstrengelserne. Jeg savnede også at møde nogle mennesker udenfor mit fag og min by-omgangskreds og genoprette sociale relationer til den type mennesker jeg voksede op iblandt.
Jeg havde ikke forestillet mig at at prisen skulle være at jeg nu bruger mere tid på love og regler og administrative praksisser og politiske rævekager og intrigante interesseorganisationer og hysteriske "miljøbevægelser" og EU forordninger og pis og papir, end jeg bruger på selve jagten og på at arbejde med jagtterrænet og være sammen med folk derude.
Ved de jagtmiddage jeg har deltaget i, har samtaleemnet i halvdelen af tiden været regelhelvedet. Folk er pissebange for at komme til at overse en eller anden regel ændring. Der bliver nervøst spurgt til om andre i selskabet kan forklare et eller andet hjørne af regelcirkusset som spørgeren er i tvivl om. Det ødelægger ganske fornøjelsen.
Det regel- og intrige-pis får jeg rigeligt af i mit by-erhverv, men der faktisk værre på jagtområdet end i mit by-erhverv.

Den ydmyge CZ 455 .22 LR jeg fik løsladt af AC-Ø her forleden ser jeg nu er i farezonen. For CZ laver et "tacti-cool banan magasin" til den med plads til 25 patroner https://shop.cz-USA.com/ProductDetail/1 ... 25-Rd-Poly

Faktisk købte jeg en ydmyg CZ i stedet for en virkeligt gennemført lækker Weihrauch der kostede det dobbelte, fordi det ligger i baghovedet at min våbengarderobe nok ikke bliver noget jeg kommer til at eje og nyde de næste 40+ år. Jeg køber våben efter at jeg skal kunne tåle at miste det hele til "myndighederne", både økonomisk og følelsesmæssigt.