Refraktorius skrev:
Det er dog et fantastisk billede!
Der er så mange lag og modsætninger i det. Var jeg gymnasielærer, så ville jeg sætte mine elever til at analysere det.
Der nemlig helt fantastisk!
Personerne på billedet er ikke kendte, men det er taget i Newhaven, England, ca. 1941.
Nogen har foreslået at der er tale om en canadier i en for lille britisk uniform, en del canadiske soldater fik udleveret britiske uniformer efter Dunkirk. Selv den største britiske standardstørrelse var for lille til mange canadiske soldater. Men, en canadier - selv en sergent - af den størrelse ville næppe være blevet sendt i tjeneste i Storbritannien, snarere ville han være blevet sat til opgaver i Canada. Generelt vakte de canadiske soldater opsigt i Storbritannien, netop fordi de var så høje, bredskuldrede og i særdeles god fysisk form - og sikkert også fordi deres tænder ikke var rådne og smidt ind med en møggreb
Sergentens uniformen er ikke standard, men den er heller ikke en smukt tilpasset skræddersyet officersuniform. Snarere er det tale om den største standardstørrelse britiske battle dress, med kiler isyet. Mit bud er at der er tale om en MP sergent af reserven som er blevet indkaldt til indenlands opgaver, f.eks. håndtering af fanger - alternativt har han haft en karriere som fangevogter hos det berygtede Colchester militærfængsel, hvor det har været en fordel at være stor, tung og ubehageligt udseende.
Der er andre detaljer ved uniformen som er interessante, f.eks. gamacherne, som er to størrelser for små (de fandtes større) og måden hvorpå skæftet stikker ud af P37 hylstret på. Det første antyder at uniformen er hastigt udleveret - og det andet at revolveren er den gamle Webley MK VI i .445, som netop blev udleveret meget til fangevogtere og fangehåndterings personel. Fordi; intet får en gruppe flygtende fanger til at stoppe op og gentænke deres forehavende, som når den enes hoved pludselig bliver til en rød sky. Det er også interessant at bemærke hvor kort fangsnoren til revolveren er, noget andet som stærkt antyder at sergenten her er fangevogter eller på anden vis fangehåndterings personel.
Noget som også falder i øjnene er hvor krøllet sergentens uniform er - i forhold til hvor flot holdt luftwaffe officerens er. Det er næsten provokerende at det er krigsfangen som, på alle planer, formår at virke som den menneskeligt overlegne af de to.
Mange ser had i sergentens øjne, jeg ser snarere total udmattelse - et indtryk som uniformens tilstand er med til at underbygge. Sergenten er træt - men for hans fange er krigen slut, hán kan slappe af nu. Så meget at han har overskud til at føle - og udtrykke - iskold foragt for sin vogter.
