Uden lige at kende den rig, gætter jeg på at det primært er stivheden der er forskel på. En rig kan næsten ikke blive stiv nok! Hvis den kan give sig, giver det mulighed for at hylsteret vrides udad i trækket, og derved kan pistolen binde i trækket, noget der kan være alt fra ekstremt irriterende til direkte farligt.
Så ser det også ud til at hylstret sidder meget højt i den billige rig. Det gør bevægelsen i trækket længere, og dermed trækket langsommere, men pga den større vinkel på armen, øver det også risikoen for et få et dårligt greb på pistolen i trækket.
Er man økonomisk udfordret, kan den billige rig sikkert være fin nok, men jeg vil gerne give lidt ekstra gryn for at få lidt færre ting at bekymre mig om. Og her er et Kydex hylster faktisk rigtig godt, det yder stor sikkerhed, og kan ikke fejlbetjenes.
Mvh.
Fast Fumble