Jeg bemærker, at der ikke har været en, der går til det, forbi tråden endnu.
Ligesom med de andre tråde herinde, der omhandler folks retsstilling og fortolkning af lovgivning, vil jeg være varsom med at modtage råd og vejledning med mindre vedkommende, der giver råd, er jurist, og helst at foretrække advokat med speciale i emnet.
Bofhenator har den rigtige tilgang, når man er i tvivl, er man ikke i tvivl, og i det her tilfælde må man spørge en voksen.
Personligt er dog ikke i tvivl om, at Fast Fumble's ræsonnement er korrekt; Våbenbekendtgørelsen er forlængelsen af Våbenloven, hvilket omhandler våben, derfor skal § læses med udgangspunkt i våben. De sikringsskabe og boksrum der omtales i Stk. 10, henviser til opbevaring af våben etc. Jeg forholder mig heller ikke til Færdselsloven, når jeg opererer indenfor Luftfartsloven og vice versa.
Overdragelse eller overladelse til andre
§ 20. Genstande eller stoffer, der er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1, må kun overdrages eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser fornøden våbentilladelse, jagttegn, medlemsbevis med våbenpåtegning, transporttilladelse i henhold til §§ 12, 13 eller 14 eller for skytteforeninger politiets godkendelse efter § 16, jf. dog § 24, stk. 10. Erhververen eller modtageren skal endvidere godtgøre, at tilladelsen, jagttegnet, våbenpåtegningen eller transporttilladelsen vedrører den pågældende ved personlig forevisning af original billedlegitimation eller på tilsvarende betryggende måde.
Stk. 2. De genstande, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 2, litra a-c, må kun overdrages eller overlades til personer, der godtgør at være fyldt 18 år ved personlig forevisning eller indsendelse af original billedlegitimation. Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart, at erhververen eller modtageren er fyldt 18 år.
Stk. 3. Politiet kan under særlige omstændigheder meddele dispensation fra bestemmelsen i stk. 1.
Opbevaring
§ 24. Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses § 18, skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.
Stk. 2. Opbevaring af ammunition til skydevåben skal ske i sikringsskabe, boksrum mv., som opfylder betingelserne i stk. 4 og 5. Opbevaring kan ske sammen med skydevåben.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på tomme patronhylstre.
Stk. 4. Opbevaring af indtil 25 af de våben og vekselsæt, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, heraf højest 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 9, skal ske i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 0 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.
Stk. 5. Opbevaring af flere end 25 af de våben og vekselsæt dertil, der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller af flere end 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 9, skal finde sted efter følgende regler:
1) Opbevaringen skal ske i et støbt boksrum med et sikringsniveau, der svarer til en godkendelse i mindst EN 1143-1 grade 1, eller i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 1 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.
2) Der skal installeres automatisk indbrudsalarmeringsanlæg, hvorfra alarm skal indgå til en af Rigspolitiet godkendt døgnbemandet kontrolcentral.
Stk. 6. Nøgler til boksrum, sikringsskab mv. skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.
Stk. 7. Politiet kan under henvisning til sikkerhedsmæssige forhold, herunder bl.a. mængden af opbevarede våben, bygningsmæssige forhold, tilkørselsforhold og udrykningsafstand, stille yderligere krav til våbenopbevaringen.
Stk. 8. Politiet kan under særlige omstændigheder meddele dispensation fra bestemmelserne i stk. 4 og 5.
Stk. 9. Ved særligt farlige skydevåben forstås navnlig følgende våben:
1) Pistoler, herunder enkeltskudspistoler, halvautomatiske pistoler og revolvere, bortset fra forladevåben.
2) Halv- og fuldautomatiske skydevåben.
3) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindre end 55 cm.
4) Glatløbede haglgeværer, som er omfattet af våbenlovens § 2 a, stk. 2.
Stk. 10. Uanset bestemmelsen i § 20, stk. 1, kan personer, der tilhører samme husstand, benytte fælles sikringsskab, boksrum mv.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=185167