I USA derimod har det altid være det glatløbede luftgevær der skød med kaliber .177 (4,5mm) bly- eller stålkugler, de såkaldte BB guns som de bliver kaldt, der var de dominerende.
Det var det firma som vi i dag kender under navnet Daisy Outdoor Products, der startede succesen. Daisy blev oprindeligt stiftet helt tilbage i 1882, som Plymouth Iron Windmill Company, og som navnet antyder, var de dengang udelukkende beskæftiget med vindmølle produktion. I slutningen af 1886 blev fabrikken introduceret for den lokale opfinder Mr. Clarence Hamilton´s sidste nye ide. Det var en kombination af plademetal, tråd og skruer, der ved hjælp at komprimeret luft kunne affyre en bly kugle. Konstruktionen kunne kun svagt mindede om et våben. Opfindelsen blev introduceret for direktøren af Plymouth Iron Windmill Company, Hr. Lewis Cass Hough. Da han prøvede den udbrød han straks begejstret, "Boy, that's a Daisy!". Dengang var navnet Daisy et udtryk for noget vildt eller fantastisk, men i dag ville han nok have udbrudt, That is one hell of a mother .
Man ændrede herefter drastisk på markedsføringsstrategien af vindmøller, i det man nu startede en niche produktion af Daisy geværer og forærede dem som gave til farmere der købte en vindmølle. Imidlertid blev ideen en så stor succes, at man den 26. januar 1896 besluttede at ændre navnet til Daisy Manufacturing Company, Inc., samtidig med, at man helt droppede produktionen af vindmøller til fordel for BB guns.
Snart blev den lille Daisy BB gun varemærke og symbol for Amerikas ungdom. Konkurrencen var dog hård og nye firmaer skød hele tiden op, her i blandt, Bulls Eye, Dewey, Hero, Dandy og Atlas. De kunne dog ikke stå distancen og lukkede en efter en igen. Gennem årene udviklede og ekspandere Daisy Manufacturing Company og mange forskellige modeller blev tilføjet produktionslinien. En enkelt model har dog skilt sig markant ud og særligt været med til at gøre hvad Daisy er i dag, og det var Model Red Ryder. Den blev udviklet i 1938 og er siden produceret i 9 millioner eksemplarer hvilket har gjort den til den mest kendte BB gun nogensinde.
”BB” står for Ball-Bearing (kugleleje). Den originale BB kaliber i bly er .177 (4,5mm)og vægten er 8.0 grain (0,5 gr.). I stål måler de i praksis kun mellem .162 og .175 (4,1 – 4,4mm) og vejer typisk 5,3 grain (0,35gr.) Blyhaglet gik man dog bort fra til fordel for stålhaglet. Det viste sig at blyhaglet let lod sig deformere i magasinet under leg, hvilket førte til mange blokeringer af piben. Med stålhaglet vandt man også en lidt højere hastighed samt bedre ballistik, dette er dog på bekostning af præcisionen. En anden stor ulempe med stålhaglene er, at der er garanti for re-bounce.
Stålhaglet blev dog først introduceret i 1925, og som med så meget andet, ved lidt af en tilfældighed. I samme by som Daisy fabrikken, fandtes også en fabrik der lavede kuglelejer, hvor de lokale børn fik udleveret kasserede kuglelejer som supplement til de noget dyre Daisy blyhagl. Daisy fik efterfølgende indleveret en del geværer til reparation pga. fastsiddende stålhagl i piben, pga. de varierende størrelser, og slutteligt købte Daisy kugleleje fabrikken og iværksatte deres egen produktion af BB hagl til deres geværer. Oprindelig ville Daisy have markedsført haglene under navnet, ”Shot For The Guns”, men uvist af hvilke årsager blev navnet ”BB” hængende.
I 1958 ekspanderede virksomheden yderligere og flyttede fra Plymouth til Rogers, Arkansas og i dag bliver Daisy solgt i stort set alle lande og på fem kontinenter og alligevel er BB guns praktisk taget ukendt i Danmark, jeg har i hvert fald aldrig set dem til salg herhjemme. Daisy Manufacturing Company er i dag verdens ældste luftvåben producent.
I dag modtog jeg så min Red Ryder med posten. Efter 1½ års søgen lykkedes det mig, at finde en virksomhed som havde modellen og samtidig var villige til at sende den til Danmark for et overskueligt beløb. Det blev det engelske firma http://www.bullnet.co.uk der kunne levere varen til den nette sum af 104.00 Uk Pounds alt inklusiv. Geværet koster i USA kun 45,00 U.S. Dollars, så billigt er det ikke.
Her er lidt fakta fra Daisy´s egen hjemmeside, om den luftbøsse jeg har købt:
DAISY Model 1938 Red Ryder.
- Vægt: 2.20 lbs. (1.kg.)
System: Lever Action, fjeder.
Sigtemidler: Justerbar korn og kærv.
Sikring: Manuel, aftrækker blokering.
Udgangshastighed Vo: 280 fps. (85 m/s)
Total længde: 35,4 inch. (90 cm.)
Pibe: Glatløbet stål.
Kaliber: .177 (4,5mm) BB.
Skæfte: Patineret massivt træ med logo.
Maksimal rækkevidde: 195 yards. (178 m.)
Magasin kapacitet: 650 stk.
Baskyle: Plademetal.
Som I vil se ud af de data er det ikke nogen kraftig sag, men man skal her holde sig for øje med hvilket formål den er anskaffet og tiltænkes anvendt. Jeg mener det er et godt gevær at lære børn (og dem har jeg massere af) at omgås våben på en naturlig og sikker måde. Den er ligeledes god til at undervise børn i sikkerhed og grundprincipperne i skydningens ædle kunst.
At der er 650 stk. hagl i magasinet finder jeg også svært tiltalende, i det de slipper for, med blåfrosne fingre at skulle fumle med små hagl. Kort sagt, spænd bøjlen og du er kørende, min ældste knægt er kørende i flere timer på en enkelt opfyldning.
Finishing er som man kan forvente af et amerikansk masseproduceret stykke legetøj. Hele ”løbet” og ”baskylen” er lavet ud af ét stykke udstanset pladeblik der er bukket, foldet og efterfølgende malet sort. Inde i løbet ligger den rigtige stålpibe, faktisk efter samme system som en shrouded pibe, som vi kender det fra FXéren. Hulrummet her tjener dog ikke som dæmper men som magasin for de 650 hagl den kan indeholde på én gang.
Kolbe og forskæfte er af det de kalder solid wood, og er rent faktisk et stykke træ. Efter mit lægmands skøn er det en bøge kæp der er anvendt. Det værste er næsten, at nu er både spændbøjle og aftrækker lavet i et polymer agtigt plastmateriale.
En god feature er, at når ungerne spænder bøjlen så skal den trækkes gennem 7 klik før den er spændt, lidt lige som Diana´s beartrap system på 52-54 modellerne. Dette gør at hvis ungen mister grebet midt i spændfasen, så får han ikke noget i klemme, da fjederen bliver fanget i det sidst passerede ”klik”.
Påfyldning af hagl sker gennem en trapdoor helt ude under forreste sigtemiddel. Traditionen tro er hele brugsvejledningen stemplet i piben sammen med patentnumre, warning disclaimer, produktions sted, samt firma navn. Kort sagt, der mangler ikke noget. Jeg vil teste akkuratessen (hvis man kan tale om en sådan) og gennemslags styrken i morgen.