Artilleri Luger

Et forum for folk med interesse i våben & ammunition anvendt under de sidste verdenskrige.
Besvar
Brugeravatar
Sej-gun
This member is
This member is
Indlæg: 274
Tilmeldt: 17. nov 2004, 15:05
Interesser: Samlervåben & jagt
Geografisk sted: Lolland Falster
Has thanked: 47 times
Been thanked: 12 times

Artilleri Luger

Indlæg af Sej-gun » 20. mar 2007, 14:37

Billede

Artilleri Luger
Hermed lidt omkring den karismatiske Artilleri Luger, eller ”Die Lange Pistole 1908” (LP.08) som den jo rettelig hedder. Det er en pistol der vækker berettiget opsigt, med dens lange løb og tangentsigte. Den tiltaler næsten enhver historisk våbennørd, også mig.

Behovet.
Det har altid været et stort ønske hos militærpersonel at få det våben der dækker behovet og som samtidig er et handy våben at have med- og på sig. Dette synes Keiser Wilhelm II af de forenede Tyske stater også. Så derfor gav han i 1913 ordrer til at der skulle fremstilles en variant af Parabellum pistolen, denne pistol skulle, sammen med bla. MAUSER C96, gøre det ud for en ”lille carabine” beregnet til personel ved Artilleriet, Maskingeværs grupper, også dele af Luftvåbnet, og Marinen fik denne nye variant, selv Zeppeliner mandskab har haft LP.08. Helt nyt var projektet dog ikke idet man tidligere havde fremstillet Luger carabiner og Marine Luger, begge med løskolbe.

Billede

En ny Parabellum variant.
LP.08 er noget anderledes på flere punkter end dens stamfadder P.08. Et 20cm langt løb blev monteret i stedet for det 10cm lange løb på P.08 (Marine Luger P.04 har et 15cm langt løb)
Tangentsigte med interval fra 100m til 800m, placeret lige foran kammeret på løbets bagerste del.
Taske med løs kolbe til at montere bagerst på grebsrammen var også en del af udstyret, man begyndte i 1913 at fremstille alle Parabellum pistolernes grebsramme med kolbelås, kun Marine P.04 og Carabinen havde haft denne anordning før, dette blev aldrig siden fraveget, undtaget de i Svejts fremstillede Parabellum pistoler. Så en noget anderledes sag var det man pludselig stod med i 1914 og efterfølgende.
  • Parbellum pistolerne er fremstillet hos følgende: DWM fra 1898-1930, herefter fik Mauser maskineriet og værktøjerne, de fremstillede Parabellum fra 1930 til 1947, og igen fra 1970 til 1997, til sidst med produktionsapparatet fra W+F Bern.
    ERFURT fra 1910 til 1918, i 1925 overtager Simson Suhl, de kører videre frem til 1934 hvor Krieghoff får produktions apparatet, de slutter i 1945, og genoptager en beskeden produktion i 2006.
    W+F Bern fremstiller Parabellum fra 1918 og til 1945. (Solgt til Mauser i 1970)
    I 1990 ´erne fremstilles der også Parabellum i USA, hos diverse firmaer bla. Stoeger og Corrent Interarms.
    Bemærk! Der er ikke nødvendig vis fremstillet pistoler i alle år.
Det var Deutshe Waffen Und Munitons Fabrik (DWM) og ERFURT fabrikken der leverede de først LP.08 i 1914. Senere kom MAUSER også til at fremstille LP.08.
De nye Parabellum pistoler blev hurtigt populære hos soldaterne, oven i købet var det pludselig et semiautomat våben man stod med, modsat Gevær K98K.

Antal fremstillede LP.08.
1912-13: DWM fremstiller ca. 50 stk. LP.08 Prototype.
1914: DWM fremstiller et forholdsvis lille antal LP.08, angivet til 5.000stk.
ERFURT fremstiller 23.000 stk. LP.08, det er det eneste år hvor ERFURT fabrikken fremstillede LP.08, dog vil man se at der er mange ERFURT P.08 med ud fræsning til tangent sigte på reciveret, fra produktionen mellem 1916 og 1918, men de har aldrig været LP.08, kun forberedt til det lange løb med tangentsigte, hvis behovet opstod.
  • 1915: DWM fremstiller 15.000 stk. LP.08.
    1916: DWM fremstiller 20.000 stk. LP.08.
    1917: DWM fremstiller 90.000 stk. LP.08. (Nu har vi travlt, Hva!)
    1918: DWM fremstiller 25.000 stk. LP.08.
    1919-40: DWM og fra 1930 MAUSER fremstiller et antal kommercielle LP.08.
    1936: MAUSER fremstiller 1.000 stk. LP.08 til Persien (Iran) og 100 stk. til Siam (Thailand).
    1945-46: MAUSER fremstiller under Fransk kontrol, et fåtal LP.08 til det Franske Politi.
Alle tal er ca. angivelser.

Billede

Værd at bemærke omkring LP.08.
LP.08 er i lighed med P.08 nummeret fra 1 til 9999, her efter kommer der et bogstav yderlige, et så kaldt suffiks bogstav. ERFURT`s LP.08 har dog, modsat DWM, plukket de pistoler der blev til LP.08, direkte fra P.08 produktioner. Proof mærkerne er i lighed med P.08, 3 kontrol mærker Krone/bogstav, og acceptance Ørn på reciveret, låsen og løbet.
Det bagerste tangentsigte på en LP.08 har en spænd fra 100 til 800 meter, her er der på DWM og ERFURT pistolerne en finjusterings skrue, som muliggøre en ret nøjagtigt indstilling, denne juster skrue forsvinder dog hen mod første verdenskrigs afslutning, når man skyder sigtet fremad mod 800 meter, sker der det at visiret flytter sig lidt mod venstre (ca. 1,5mm), dette lille trick er for at modstå afdriften fra den korte kugle og riffelgangens stejle stigning. Det forreste sigtekorn har også en fin justerbar skrue frem til et tidspunkt i 1917, her efter bliver det mere sjældent med disse fin justerings sigter. Man brugte en speciel skruetrækker med 2 tappe til at justere på skruerne. Sigtemidlerne er forsynet med nummer, og proof mærke.

Billede
Her ses tydeligt at tangentsigtet bliver forskudt op til næsten 1½ milimeter til venstre ved en setting på 800 meter.

En del af disse LP.08 pistoler har Regiments/afdelings stempler, desværre bliver det mere sjældent mod krigens afslutning i november 1918. Eksempel vis kan der stå ”32.A.1.1” som betyder 32 Feldt Artilleri. 1 Batteri, Våben1. Er der ”MG” i stemplet betyder det Maskingevær osv.
Årstal på kammeret er der naturligvis også på en LP.08. Mange har også fået et ”1920” over produktions årstallet, det betyder at pistolen er tilhørende og registret hos det Tyske militær under Weimar perioden. Proof mærker er her også, de tids typiske ”krone over gotisk bogstav”
med mere. Læs artiklen ”En ringe P.08”.

Billede
Billede

Magasinerne er de samme som til P.08, forniklet med træbund, ERFURT magasiner har også et proof mærke. Der fulgte op til hele 4 ekstra magasiner med en LP.08 rig, 6 i alt. Det 32 skuds, trommel- eller sneglemagasin, fremstillet hos Bing og AEG, var noget af en nyskabelse, den gang i 1917, det var efter sigende noget af en arrig sag at oplade, selv med ladeværktøj, man skulle også betjene et håndtag for at spænde fjederen i magasinet, der er indikator for hvor mange patroner der er tilbage i magasinet, angivet for 32, 27, 22, 17, 12 patroner. Trommelmagasinet blev leveret i såkaldte ”P-kasten”, den indeholder 5 trommelmagasiner og 1 stk. ladeværktøj, og ammunition, det var fortrinsvis ” Sturmtruppen” der havde dem udleveret. Både tromlemagasiner og lade værktøjer opnår nogle høje priser nu til dags. 725.000 stk. er der angiveligt fremstillet af disse trommel magasiner. Disse magasiner går også i en Bergman MP18.I.

Billede

Taske og kolbe er fremstillet i rigtig god og gedigen kvalitet. Taskerne er fremstillet i brunt læder, ofte med fremstillerens navn og årstal stemplet i læderet. På bagsiden af tasken monterede man den løse kolbe, denne kolbe var ca. 35cm lang, ret slank (naturligvis) her var der intet produktions navn stemplet, men et krone/gotisk bogstav proof. Både taske og kolbe havde ofte afdelings stempler, det giver naturligvis ”historie”.

Billede

Mange LP.08 led den skæbne at få afkortet løbet, efter første verdenskrig, idet Versailles traktaten
forbød tyskerne at have pistoler med løb på over 10cm. Alligevel overlevede en hel del med 20cm løb, heldigvis!
En forholdsvis lille del af LP.08 kom i tjeneste under anden verdenskrig, behovet var måske ikke til stede mere, efter at maskinpistolen for alvor havde holdt dens entre i den tyske krigsmaskine.
Enkelte LP.08 blev forsøgsvis ændret til full auto under WW2.

Billede

LP.08 igen.
DWM og senere MAUSER fremstiller, fra 1919 til 1940 et antal kommercielle LP.08 (de første år, 1930-34, MAUSER fremstiller Parabellum pistoler er de leveret med DWM logo) denne gang også i kaliber 7,65, blandt andet til STOEGER Inc. New York, USA. Nogle af disse STOEGER LP.08 blev monteret med 40 cm løb, og 1000 meters tangent sigte.

MAUSER leverede 1000 stk. LP.08 til Persien (Iran) i 1936, og ca. 100 stk. til Siam (Thailand) samme år. Så helt glemt var LP.08 ikke, om end den fandt hjem under mere eksotiske himmelstrøg.
Persien forlangte i øvrigt at alt på pistolen skulle stå på farsi, selv MAUSER`s logoet!
Fransk Politi og Militær får de sidste LP.08 efter krigen. Herefter destrueres maskiner og værktøj til fremstillingen af Parabellum pistolerne.

Billede

Det var så lidt omkring èn af Georg Luger`s Parabellum pistoler, håber at det var af interesse.
Mine oplysninger kommer fra diverse litteratur, forums og ved lidt ”selv syn”, så venligst betragt ovenstående som en videreformidling af diverse oplysninger.
Skriv løs hvis du har kommentarer, tilføjelser, rettelser mm.
Link: http://www.lugerlp08.com og http://www.lugerforum.com

Vh. Sej-gun
Senest rettet af Sej-gun 22. mar 2007, 20:15, rettet i alt 2 gange.
"Når man har elimineret det umulige, så må det, der er tilbage - uanset hvor usandsynligt - være sandheden" SH

Brugeravatar
Trotyl
This member is
This member is
Indlæg: 2890
Tilmeldt: 3. feb 2006, 21:01
Interesser: Ammunition, Pistolskydning, Skydevåben iøvrigt
Geografisk sted: Jammerbugten
Has thanked: 53 times
Been thanked: 41 times

Indlæg af Trotyl » 20. mar 2007, 22:17

Det synes jeg er et godt og informativt indlæg med en god del "fodarbejde".

Af sjove detaljer kan man nævne at allerede dengang var der opfundet sigtemidler, der kompenserede for rotationsafdriften allerede under afstandsindstillingen.
Hvad man ikke har i hovedet, må man have i tanken...

Brugeravatar
mafotha
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 508
Tilmeldt: 30. dec 2004, 23:01
Geografisk sted: midtfyn
Has thanked: 7 times
Been thanked: 17 times

P08

Indlæg af mafotha » 21. mar 2007, 08:49

Meget spændende og informativt!!!

Lad os blot få mere af samme skuffe...

Tak til Sej-gun <**>|
Mafotha

Brugeravatar
Deer Hunter
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 821
Tilmeldt: 2. maj 2005, 21:44
Interesser: Jagt.
Geografisk sted: Nordjylland
Has thanked: 53 times
Been thanked: 25 times

Indlæg af Deer Hunter » 21. mar 2007, 10:29

Ja sådan en luger den er virkelig en Sej-gun. :;_() ;.;<
Deer Hunter 5.1

Brugeravatar
Marius
Admin
Admin
Indlæg: 4176
Tilmeldt: 3. jun 2004, 22:59
Interesser: jagt, skydning, natur
Geografisk sted: København
Has thanked: 338 times
Been thanked: 341 times

Indlæg af Marius » 22. mar 2007, 22:43

Fascinerende læsning.
Hvilket sofistikeret våben :)

Findes der beretninger om den praktiske værdi af 800 meters sigtet?
Jeg finder det svært at vurdere effekten af en 9mm på sådanne afstande.

Men det har med tromlemagasinet sikkert været et effektivt redskab på kortere afstande.

Brugeravatar
Sej-gun
This member is
This member is
Indlæg: 274
Tilmeldt: 17. nov 2004, 15:05
Interesser: Samlervåben & jagt
Geografisk sted: Lolland Falster
Has thanked: 47 times
Been thanked: 12 times

Indlæg af Sej-gun » 24. mar 2007, 15:07

Først Tak, for responsen.
Jeg kender ikke til nogen rapport vedrørende skydning på lange afstande, jeg vil prøve om jeg kan opspore noget om emnet. Personligt mener jeg dog at det er lovlig optimistisk at montere den med et sigte der skal dække op til 800m. Forsynet med trommelmagasin har den som Marius skriver, givet vis været et effektivt våben, så kan man jo altid diskutere om den er køn eller ej, med dette ekstra udstyr?
Vh Sej-gun.
"Når man har elimineret det umulige, så må det, der er tilbage - uanset hvor usandsynligt - være sandheden" SH

Brugeravatar
Sej-gun
This member is
This member is
Indlæg: 274
Tilmeldt: 17. nov 2004, 15:05
Interesser: Samlervåben & jagt
Geografisk sted: Lolland Falster
Has thanked: 47 times
Been thanked: 12 times

Indlæg af Sej-gun » 9. apr 2007, 11:20

Det er kun lykkes at få sparsomme oplysninger omkring lang distance skydning med LP.08. En har ramt en fodbold på 183 meter (100 yards) en anden har prøvet på en sø med flydende forankrede mål og oplyser at han kunne ramme mål ud på 200, 400 og 800 meter, dog intet om hvor store målene var. I John Walter`s THE LUGER STORY skriver han at man kunne ramme mål på størrelse med et hoved på 600 meter, og endog meget præcist på 200 meter, lige som det oplyses at kuglen vil gennemborer en Fransk hjelm på 800 meter.
Det var hvad jeg kunne finde indtil nu.
Vh Sej-gun
"Når man har elimineret det umulige, så må det, der er tilbage - uanset hvor usandsynligt - være sandheden" SH

Besvar