Historiske Våbenlove i Danmark (1918-1963)

Om Våbenloven, klagesager og hvordan reglerne skal tolkes i praksis
Besvar
T-REX
This member is
This member is
Indlæg: 8291
Tilmeldt: 5. jan 2007, 18:58
Interesser: Våben, Pistolskydning, Jagt
Geografisk sted: Nuuk, Grønland
Geografisk sted: Nuuk, Grønland
Has thanked: 127 times
Been thanked: 261 times

Historiske Våbenlove i Danmark (1918-1963)

Indlæg af T-REX » 11. sep 2018, 02:36

Så fandt jeg langt om længe et skriv, hvor de Historiske våbenlovgivninger, for Danmark er nævnt.

Stjålet herfra (side 12-15): https://www.foxylex.dk/media/betaenknin ... rer_mv.pdf
Lettere Redigeret uddrag fra: Delberetning vedrørende en kontrolordning for glatløbede haglgeværer m.v skrev: A. Den historiske udvikling.
Den første danske "våbenlov" var lov nr. 607 af 22. november 1918 om forbud mod indførelse af våben, ammunition og
sprængstoffer m.m. Ved loven bemyndige justitsministeren til
at forbyde indførsel af bl.a. våben og ammunition.
--------------------------------------------------------------------------------
Ved bekendtgørelse nr . 612 af 23. november 1918 om forbud mod indførsel af våben, ammunition og sprængstoffer m.m. blev det herefter forbudt at indføre bl.a. våben og ammunition.
--------------------------------------------------------------------------------
Ved bekendtgørelse nr. 266 af 21. juni 1922 undtoges bl.a. glatløbede haglgeværer og ammunition hertil fra forbudet.
--------------------------------------------------------------------------------
Indtil 1934, hvor våbenloven blev ændret, var der således alene fastsat regler om indførsel af skydevåben, mens der ikke var særlige regler om fremstilling, overdragelse, erhvervelse, besiddelse og anvendelse m.v.

Allerede i 1928 var der fremsat lovforslag om kontrol med tilvirkning, overdragelse og erhvervelse af våben. Forslaget blev dog ikke færdigbehandlet.
--------------------------------------------------------------------------------
Ved lov nr. 122 af 28. april 1934 om handel med samt tilvirkning og besiddelse af våben m.v. gennemførtes imidlertid forbud
mod uden særlig tilladelse at tilvirke eller "forskaffe sig" våben m.v., og der blev stillet krav om, at en overdrager af våben m.v. skulle sikre sig, at modtageren havde tilladelse til erhvervelsen.
Reglerne omfattede ligesom det fortsat gældende indførelsesforbud bl.a. skydevåben og ammunition.
Glatløbede haglgeværer var undtaget.
--------------------------------------------------------------------------------
I henhold til en bemyndigelse i loven fastsattes ved bekendtgørelse nr. 216 af 20. juli 1934 krav om, at enhver, der den 1. august 1934 uden at have fået tilladelse til indførsel eller erhvervelse var i besiddelse af skydevåben m.v. skulle anmelde dette til politiet
inden den 15. august 1934.
Personer, der senere måtte komme i besiddelse af skydevåben m.v. uden tilladelse dertil, blev pålagt straks at anmelde besiddelsen. Glatløbede haglgeværer var imidlertid ikke omfattet af anmeldelsespligten.
--------------------------------------------------------------------------------
Ved lov nr. 246 af 10. maj 1940 om handel med samt tilvirkning og besiddelse af våben m.v. foretoges en skærpelse af våbenlovgivningen under hensyn til den særlige situation under besættelsen. Den hidtil gældende undtagelse for glatløbede haglgeværer ophævedes, således at disse nu ligesom andre skydevåben kun måtte indføres, tilvirkes, overdrages og erhverves
med særlig tilladelse.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at man fandt, at også misbrug af sådanne våben burde kunne forhindres.
Ved loven bemyndigedes justitsministeren i øvrigt til at fastsætte særlige regler om opbevaring og besiddelse af våben.
--------------------------------------------------------------------------------
Ved bekendtgørelse nr. 267 af 23. maj 1940 om anmeldelse af våben og ammunition m.v. fastsattes det herefter, at enhver
der var i besiddelse af skydevåben og ammunition m.v. skulle gøre anmeldelse herom til politiet inden den 10. juni 1940.
Dette pålæg omfattede også våben, der tidligere var erhvervet med tilladelse eller tidligere var anmeldt i henhold til bekendtgørelsen fra 1934.
Anmeldelsespligten omfattede - i modsætning til reglerne i bekendtgørelsen fra 1934 - også glatløbede haglgeværer.
--------------------------------------------------------------------------------
Ved bekendtgørelse nr. 437 af 6. oktober 1943 om forbud mod at være i besiddelse af skydevåben, ammunition og sprængstoffer
m.v. fastsattes med visse undtagelser et egentligt forbud mod at besidde skydevåben m.v. uden særlig tilladelse, men glatløbede haglgeværer var undtaget under forudsætning af, at de var anmeldt efter reglerne i 1940-bekendtgørelsen eller senere erhvervet i henhold til polititilladelse.
Selvom besiddelse af haglgeværer således ikke krævede nogen egentlig tilladelse (våbentilladelse) i besættelsestiden, krævedes
tilladelse til selve erhvervelsen, og det var forbudt at besidde haglgeværer, der ikke var anmeldt til politiet.
Tidligere erhvervede haglgeværer, der blev anmeldt til politiet, kunne imidlertid fortsat besiddes, uden at besidderen skulle opfylde særlige vandelskrav eller lignende.
--------------------------------------------------------------------------------
Efter besættelsestiden ændredes våbenlovgivningen. Ved lov nr. 398 af 12. juli 1946 om handel med samt tilvirkning og
besiddelse af våben m.v. blev der fastsat et generelt forbud mod indførsel, tilvirkning, erhvervelse og besiddelse af skydevåben uden særlig tilladelse.
Dette forbud har lige siden været et led i våbenlovgivningens kontrolordning.
Glatløbede haglgeværet blev imidlertid undtaget fra forbudet og kunne således nu påny frit indføres, tilvirkes, overdrages og erhverves, ligesom der ikke længere var pligt til at anmelde besiddelse.
--------------------------------------------------------------------------------
Ved lov nr. 217 af 31. maj 1963 indførtes den nugældende ordning vedrørende personer under 18 år, hvorefter disse ikke
uden særlig tilladelse må besidde m.v. haglgeværer samt luft og fjederbøsser.
Samtidig blev salonrifler (i loven angivet som salongeværer), der hidtil ligesom haglgeværer havde været undtaget fra særlig kontrol, inddraget fuldt ud under våbenlovgivningens kontrolordning.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at årsagen til disse skærpelser var et betydeligt antal ulykker, som var sket med disse våben.
Ved lovændringen fastsattes en overgangsordning vedrørende salonrifler således, at personer, der ved lovens ikrafttræden var i
besiddelse af ikke-automatiske salonrifler af kaliber ikke over 22 eller ammunition hertil, fortsat kunne besidde disse, men uden at måtte bære eller anvende dem uden tilladelse.

Glatløbede haglgeværer har således - bortset fra perioden under besættelsen - til stadighed kunnet erhverves uden særlig
tilladelse. De har ligeledes kunnet besiddes uden særlig tilladelse, og der har kun under besættelsen været anmeldelsespligt.

Efter 1963 har der dog for personer under 18 år været krav om særlig tilladelse.
De originale lovtekster, dem har jeg aldrig kunnet finde. Man skal nok i det fysiske rigsarkiv, eller vente på, at digitaliseringen af Lovtidende fra starten i 1850'erne bliver færdig. [MÅSKE Oktober 2018] (Det hed noget andet, før Lovtidende)
Senest rettet af T-REX 12. sep 2018, 00:38, rettet i alt 1 gang.
Skyttehilsen fra Nuuk, Grønland
T-Rex
But ain't many troubles that a man cain't fix
With seven hundred dollars and a thirty ought six."
http://dvc.org.uk/jeff/lindy2.html

Flugteren
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3564
Tilmeldt: 23. maj 2016, 10:13
Interesser: Jagt, skydning, sport, science
Geografisk sted: Sjælland
Has thanked: 80 times
Been thanked: 755 times

Re: Historiske Våbenlove i Danmark (1918-1963)

Indlæg af Flugteren » 11. sep 2018, 08:58

Stærk indsats, JrexA!

:numberone:

Besvar