En lille update på historien
I går (tirsdag d. 18. sept.) gennemførtes en ny skydning med pistolen men med en anden ammunitionstype – denne gang ”kedelig” standardammo Magtech 124 gr. FMJ.
Der blev i alt skudt 200 skud med typen og de gik væsentligt bedre end de første serier – men bestemt ikke perfekt. Der var ingen ”stovepibes” – men der var et antal situationer, hvor slæden ikke gik helt frem på plads. De fleste af disse opdagede jeg og skubbede slæden på plads med tommelfingeren – men i to tilfælde opdagede jeg det ikke og trykkede derfor af på normal vis. I disse to situationer udløstes slagfjederen uden at skuddet dog gik – formentlig grundet den interne sikkerhedsanordning der blokerer for skud når pistolen ikke er ordentlig i ”battery”. Ved begge disse ”klikkere” skulle der så tages ladegreb og fremføres en ny patron. Den ubrugte patron var i begge tilfælde (naturligvis) ikke slået an og kunne selvfølgelig genbruges.
Midt i problemerne var det faktisk en udmærket test af sikkerheden i pistolen...
Jeg blev efterfølgende bestyrket i min teori om fejlårsagen (se tidligere indlæg), idet man indvendig i overdelen af slæden kunne se slitagemærker af hvor piben havde været trykket op. Men der var sjovt nok ikke spor at se på låsepinden eller hvor den havde haft kontakt på den ”næsten vandrette” flade under kammeret.
Kvaliteten af udførelse af pistolen er der ikke noget at sætte en finger på. Bortset fra omtalte problem virker det hele veltilpasset og ”lækkert” – og der er slet ikke de problemer, som Nielshm og SBO skriver om. I min situation er der simpelthen for lidt plads når piben skubbes op og låser, hvorved det hele spænder til.
Da der efter de 270 skud slet ikke havde været nogen forbedring at spore returnerede jeg i dag pistolen til forretningen med en detaljeret skriftlig beskrivelse af problemstillingen.
Min egen påstand er, at pistolen har været defekt fra første færd (som det angiveligt er tilfældet for adskillige andre P320’er) og det skal naturligvis løses. Jeg var i forretningen sidste tirsdag (inden jeg havde skudt første gang) og talte med indehaveren, som dog mente at problemet ville gå over af sig selv. Efter at have skudt i alt 270 skud, hvor der slet ikke kunne spores nogen forbedring, er jeg ikke tryg ved at fortsætte skydningen med pistolens nuværende tilstand. Min bekymring går særligt på den ”forkerte” slitage, som pistolen får (og har fået), idet der vil være utilsigtet slitage på dele, som bestemt ikke skal slides, herunder de fire styretappe som holder slæden samt de spor i slæden, som tappene løber i.
Ekspedienten kunne ikke selv tage stilling til det videre forløb – men jeg vil blive kontaktet af indehaveren. Jeg vender tilbage når der er nyt derfra…
Oscar123