I et forsøg på at komme lidt af forvirringen omkring indskrivningen af EU's våbendirektivs bestemmelser i den danske våbenbekendtgørelse til livs, har jeg forsøgt at lave en struktureret gennemgang af begrænsninger for ejerskab af visse typer magasiner ved visse ejerforhold, ifølge ændring af våbenbekendtgørelsen.
Citeret lovtekst er, i nedenstående, markeret med
rød font.
I våbenbekendtgørelsens § 5, stk. 3 nr 4. udskilles følgende våbentyper, som politiet, herunder PET ikke kan meddele tilladelse til:
Våbentype A.”Halvautomatiske pistoler med centraltænding, med et indbygget magasin på over 20 patroner.”
(Pistoler som f.eks. Mauser C96 ”Broomhandle”, men med magasinkapacitet > 20 patroner.)
Våbentype B.”Halvautomatiske rifler eller geværer med centraltænding, med et indbygget magasin på over 10 patroner.”
(Rifler som f.eks Garand M1 og haglgeværer med rørmagasin, men med magasinkapacitet > 10 patroner.)
Våbentype C.”Halvautomatiske rifler eller geværer, som kan afkortes til en længde på mindre end 60 cm.”
(Enhver halvautomatisk riffel eller haglgevær < 60 cm. Totallængde, sammenklappet).
Bemærk at betegnelsen ”indbygget magasin” anvendes, i § 5, hvorimod betegnelsen ”aftagelige magasiner” anvendes i § 10.
Der skelnes, i bekendtgørelsen, således imellem de to magasintyper.
I våbenbekendtgørelsens § 10 a. udskilles desuden følgende typer erhververe (ejere):
Ejertype 1: Personer, der har en våbentilladelse til særligt farlige våben.
Ejertype 2: eller våbenpåtegning hertil på medlemsbeviset til en skytteforening.
som ikke må;
”erhverve, besidde, bære eller anvende aftagelige magasiner, som kan indeholde over 10 patroner, og som er egnet til at sætte på halvautomatiske skydevåben med centraltænding eller skydevåben med repetérmekanisme. Vedrører tilladelsen pistoler, er grænsen dog 20 patroner.”
Bemærk at hverken våbentyper eller ejertyper er udtømmende.
Der findes således både våbentyper og ejertyper der i kombination ikke er omfattet af ændringerne i våbenbekendtgørelsen.
Eksempelvis kan en jæger der, i kraft af sit jagttegn, besidder en repeterriffel, med aftageligt magasin, på trods af ændringerne i våbenbekendtgørelsen stadig erhverve, besidde, bære og anvende aftagelige magasiner, uden kapacitetsbegrænsning til sit våben. Dette værende den logiske følge af:
1. Våbnet har ikke indbygget magasin.
2. Våbnet er ikke et våben af særlig farlig karakter.
3. Våbnet er ikke erhvervet via våbenpåtegning (SKV)
Bekendtgørelsen sondrer således imellem begrænsninger for ejerskab af bestemte våbentyper og hvilke begrænsninger for besiddelse der følger af bestemte registreringsforhold, hvilket kan illustreres som anført i nedenstående skema.
Bemærk desuden:
At for type A & B anvendes udtrykket ”indbygget magasin på over hhv. 20 og 10 patroner” og ikke udtrykket ”våben der maksimalt kan indeholde”. Altså må hhv. 20+1 og 10+1 være tilladt, såfremt våbnet lovligt kan bæres med patron i kammeret, til den aktivitet det anvendes til.
- Magasinbegrænsninger efter våbentype og registreringsforhold..JPG (70.06 KiB) Vist 6460 gange
Bemærk at der i ovenstående ikke er højde for om våbnet lovligt kan anvendes til den pågældende aktivitet, med den nævnte magasinkapacitet. Der er alene taget højde for hvorvidt den pågældende magasintype/kapacitet lovligt kan besiddes ved den pågældende registreringsform.
Jeg har, som tilføjelse til ovenstående ikke kunne finde ændringer der taler for at retten til at besidde magasiner, via magsainsamlertilladelse, på nogen måde skulle være påvirket af revisionen af våbenbekendtgørelsen.
Ovenstående indlæg tager udgangspunkt i våbengekendtgørelsens ordlyd og tager således ikke højde for bekendtgørelsens intention, formål eller fortolkning.
Indlægget bygger således på min egen semantiske analyse af
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om våben og ammunition m.v. og kan således ikke betragtes som valideret.
The only thing necessary for the triumph of evil is for good men to do nothing.
Edmund Burke, 1729-1797.
