Ja, og det er det jeg mener med at vores fokus skal skifte.Werecat skrev: ↑13. jan 2020, 00:28Jeg har nogle kolleger der nyligt er hjemvendt fra en HIV/Hepatitis konference (de kroniske virale sygdomme giver mig akut narkolepsi, så jeg blev hjemme).
Der var et oplæg fra nogle kinesiske læger. De havde fået overbevist regimet i kina om at det gav mening hvis de som læger der behandler HIV og hepatitis fik adgang til oplysninger om hvad porno borgerne så, således at de kunne målrette indkaldelser til f.eks. mænd der så på MSM (Mænd der har Sex med Mænd) porno. Med de data i hånden havde de opsporet adskillige HIV positive. Det var data de havde ned på individniveau....
De kinesiske læger, der fremlage det, synes det var vældig smart...
Resten af kongressen sad vist bare og måbede. Godt jeg har VPN...
Kineserne kan bruges som eksempel på hvad stater kan bruge teknologien til, kineserne er jo ret smarte med at koble betalings-systemer med en social score. Det betyder nemlig at de har ret let ved at begrænse dissidenter i at rejse (rejsekortet virker kun lokalt, hvis man siger grimme ting, og det holder helt op med at virke, hvis man siger rigtig slemme ting). På samme vis er der ting man ikke kan købe, hvis ens sociale score er for lav, eller jobs man ikke kan bestride. Fra regimets side, bliver borgerne langt bedre kortlagt.
Og måske er det ikke individet der er i fare, (jo, det er det naturligvis ultimativt, men...) måske er det mest at det bliver nemmere at identificere grupperinger. Bøsser, som i Werecat's case, bestemte religiøse grupperinger (Kina er lidt efter muslimer, fx), forskellige typer uønskede afvigere.
Hvad sker der, hvis 99% af befolkningen bruger de nye teknologier, og 1% stædigt holder på deres anonymitet? Så er de 1% ikke længere anonyme, de er blevet en "gruppering". Og hvor anonyme er de egentlig, når der er overvågning pr default (nummerpladegenkendelse, ansigtsgenkendelse, bevægelsesgenkendelse, stamdata og linked data) ? Jeg mener, det kan da godt være de betaler med kontanter i døgnkiosken, men de står jo stadig der og vifter med deres ansigt

På en måde burde man ophæve maskeringsforbudet, men jeg tror egentlig ikke det vil hjælpe ret meget. De fleste vil formodentlig være identificeret, længe inden de når hen til døgnkiosken, maskering eller ej.
Kineserne er nok en af de nationer som misbruger overvågning mest, da de jo har et andet syn på menneskerettigheder end os i den vestlige verden. Og de har flere gange hentet dissidenter hjem til Kinesiske genopdragelseslejre i andre lande (jeg kan huske et par tilfælde fra Thailand). Mon ikke vi skal være særligt bekymrede for hvordan sådanne systemer kan misbruges, og understøtte statsfjendtlig aktivitet - election rigging, destabilization etc?
Teknologien anvendt til "Smart cities" konceptet er i øvrigt udrullet i Mannheim (og flere steder i England), hvis man skulle have lyst til at lære mere om fordelene.