Vi købte en ny (brugt) bil i starten af april 2020, fik den indregistreret og er mægtigt glade for bilen.
I går modtog jeg så et fint brev fra <indsæt vilkårligt navn på p-selskab her> med krav om at betale en parkeringsafgift samt tilhørende gebyrer, for en parkering foretaget af et registreringsnummer jeg ikke kender, for en parkering i den anden ende af landet, tilbage i december 2019.
Efter lidt luren frem og tilbage, viser det sig så at være vores nye bils gamle registreringsnummer, så det har p-selskabet slået op, fundet stelnummeret, slået det op, fundet det nye nummer og slået mig op som registreret ejer, og vupti, så har de sendt en opkrævning. For en parkering foretaget 5 måneder før bilen registreres i mit navn.
Det havde jeg sgu alligevel ikke prøvet før!
Nå, men nu til det sjove, jeg skrev naturligvis til dem at jeg ikke kan vedkende mig kravet da jeg ikke ejer en bil med det pågældende registreringsnummer og deres opkrævning må være sendt til mig ved en fejl.
Så forventer jeg naturligvis at de lukker sagen uden yderligere brok.
Efterfølgende skrev jeg så til deres persondataansvarlige (DPO) og gjorde indsigelse imod deres behandling af mine personoplysninger, da de ikke har nogen retlig interesse i mig som person og derfor behandler mine data i strid med lovgivningen.
Jeg bad naturligvis om fuld indsigt i hvad de har registreret om mig og krævede at de efterfølgende sletter mine persondata i deres systemer.
Og så krøllen på halen: Der er tale om et databrud når de misbruger deres adgang til motorregisteret til at trække data om mig, så det skal de som dataansvarlig selv huske anmelde til datatilsynet. Bare rolig, jeg skal nok gøre det for dem hvis de glemmer det.
Nu venter jeg så pænt på svar på mine to henvendelser...
parkerings-selskaber skyr ingen midler og mindre moral end en kriminel som samler pantflasker i ens garage
