Uddrag fra side 17:
Det er åbentbart allerede vedtaget bag kulisserne, for første afsnit på side 1 lyder sådan her:Ny digital politipatrulje
Aftaleparterne vil styrke politiets digitale tilstedeværelse. Borgerne – navnlig børn og unge – færdes i stadig stigende grad på internettet, og politiet skal være til stede dér, hvor borgerne er.
Derfor skal der etableres en digital patruljeenhed i politiet, som bl.a. kan patruljere synligt i åbne grupper på sociale medier på internettet for at forebygge kriminalitet, f.eks. digitale krænkelser, eller som led i en tryghedsskabende indsats.
Her vil en digital betjent også kunne fungere som en modererende og retningsgivende faktor, der kan forebygge krænkelser og hadfulde ytringer mod bestemte grupper og gribe ind, hvis der foregår lovovertrædelser. Herudover vil enheden i forbindelse med en øget tilstedeværelse med de nødvendige kendelser mv. kunne understøtte efterforskningen af strafbare forhold på internettet bl.a. i lukkede grupper, hvor der f.eks. udbydes børneporno, narkotika, våben eller tyvekoster eller sker hadefulde ytringer.
Den digitale patruljeenhed placeres i den nye nationale efterforskningsenhed.
Selve aftalen som pdf:Regeringen og Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige er enige om en ny flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023. Aftalen skal sikre et politi, der rykker ud, når danskerne har brug for det, og er til stede og tilgængeligt i hele landet. Der skal sættes hårdt ind over for dem, som ikke vil overholde de fælles spilleregler. Det gælder bl.a. dem, der skaber utryghed og udviser antisocial adfærd. Derfor styrker aftalen politiet og anklagemyndigheden markant, så dem, der bryder loven, kan stilles til ansvar hurtigt og konsekvent.
https://www.justitsministeriet.dk/wp-co ... 2023-1.pdf
Justitsministeriets præsentation af aftalen:
https://www.justitsministeriet.dk/press ... paa-plads/