Før 2. Verdenskrig var det ikke usædvanligt at private Danskere lå inde med en revolver. Typisk var den i første omgang anskaffet med et praktisk formål, f.eks. selvforsvar mod hunde eller røvere. Det krævede så vidt jeg forstår en polititilladelse, men i betragtning af hvor mange revolvere der var i omløb, må den tilladelse have været rimelig ligetil at opnå.
Helt op i 1980'erne havde folk deres pæne jagtvåben hængende på væggen i stuen og de knapt så præsentable stående i bunden af klædeskabet i entreen. Patronerne stod typisk på en hylde i klædeskabet ved siden af huer og vanter.
Folk lå inde med "oldefars gamle bøsse" selvom de ikke selv gik på jagt eller på skydebanen. Ofte var den hængt op på væggen eller blev vist frem til besøgende drenge.
Det samme gjaldt blankvåben. Der hang sabler fra de Slesvigske krige og meget andet sjovt rundt om på væggene.
Salonrifler og luftgeværer var drengelegetøj indtil for ret nyligt. Man skal ikke være særligt gammel for at være vokset op med at det var noget der stod på børneværelset og blev anvendt i haven og på marken. Det var helt legalt og knægtene skulle slet ikke vandelsgodkendes af en statslig embedsmand.
Dolke og lommeknive var noget enhver rask dreng og mand gik med indtil for et årti eller to siden. Man blev som dreng jævnligt udsat for "knivinspektion" fra strenge ældre herrer - ve den dreng der ikke kunne præsentere en velslebet kniv ved sådan en inspektion. De ville se om man var "en rigtig dreng med orden i sagerne".
Nu er alt ovenfor forbudt og forbuddene håndhæves strengt.
Skytteforeningerne har ikke længere den tilslutning de førhen havde og skydebanerne er blevet mere sjældne og ligger så folk ikke ser dem.
Jægerne ryster nu i bukserne af frygt for at blive taget i en eller anden juridisk fodfejl og derved miste retten til det hele.
Den almindelige lovlydige dansker lever nu i et samfund med ringere legal adgang til knive og våben end nogen sinde før.
)
