Er staten til for borgeren, eller er borgeren til for staten? Det er ind i mellem et spørgsmål jeg stiller mig selv, da der efterhånden sker så mange ting i samfundet der får en til at undre sig.
Nogle af de ting der sker, får mig til at stille spørgsmålet, hvem er det der bestemmer, hvor kommer det fra. Ofte er de ting jeg bemærker helt ude i hampen, hvad retssikkerhed og empati angår. Basale regler for hvad der er ret og rimeligt, og hvad der skal straffes, og hvordan, er ude på et skråplan vi ikke har set i flere hunderede år i Danmark.
En der havde de samme tanker skrev dette fortrinlige indlæg:
https://www.altinget.dk/artikel/jaeger- ... f-det-blaa
Efter at have læst tråden her om Peberspray er der to ting jeg vil fremhæve.
Straf i forhold til den ugerning der er foregået.
Indsigt i kriterier for en vandelsgodkendelse.
I dansk ret har det i rigtig mange år været sådan at straffen skulle stå i forhold til den ugerning der er begået. Stjæler man en høne får man ikke hugget hånden af, man får en bøde, ganske lille, da det kun var en høne. Er man uopmærksom, eller uheldig når man kører bil, eller kører i en gammel bil, og bare får lyst til at kører et gadeskilt ned, så er straffen ikke stor, den svarer til gerningen. Sådan er det generelt i vores lovgivning.
Man får altså ikke frataget kørekortet, hvis man får en straf der kan henføres til færdselsloven, der skal være nogle særlige kriterier opfyldt.
Der har ved flere lejligheder her på NVF været beretninger om at en person der i begejstring eller andet uskyldigt, har bestilt en lille kniv hjem fra udlandet. Den tilbageholdes i tolden og personen får en bøde på 3000 kr. eller der omkring. Noget tid efter for den pæne borger der ellers har ren straffeattest, og i øvrigt har været jæger i 30 år, og aktiv skytte i samme periode, nu frataget alle sine tilladelser, for der var jo lige en våben overtrædelse. Hvor er straf i forhold til ugerning hende her?
Hvis en skytte lige pludselig tager sin pistol i bæltet og går i byen og bliver taget med den, eller en tilsvarende forståenlig alvorlig afvigelse fra god opførsel, vil det være berettiget at fratage tilladelser. Hvor er afvejningen af gerning og straf her? Er det det vi ønsker?
Man læser så, han var jo dum, han kunne jo bare lade være. Det er nemt at sige sådan, men tænker man sig om, når man kommer med sådan en udtagelse?
Det drejer sig om at skytter og jægere bør have samme retssikkerhed som alle andre, altså små ting som at få en ”våbenlovsovertrædelses” dom for en peberspray, på ingen måde berettiger til at straffen skal være så omfattende og alvorlig som den er nu. Det er humlen i det jeg skriver, og det vi skal være på vagt over for. En lov skal laves med Empati og rimelighed over for borgeren, det er det absolut ikke her. Problemet er, at alle klapper i hænderne og siger, sådan er det bare.
Med hensyn til vandelsgodkendelsen, så har vi også her på NVF set flere eksempler på at der ingen kontrol er med hvad der ligger til grund for de informationer der bebenyttes i/til en vandelsgodkendelse. Det at man samler en gammel ven op i sin bil, og sætter ham af lidt efter, men desværre bliver kontrolleret af politiet ved samme lejlighed, og det viser sig at den pågældende ”ven” var medlem af en motorcykel klub kan være nok. Igen da det har meget alvorlige følger for den enkelte borger, bør der ligge klare grænser for hvad der må optages på en vandelsgodkendelse, og der bør være gennemsigtighed i hvad der ligger til grund for de beslutninger der giver udfaldet. For igen, hvem er det der sidder og udfylder dem, hvilken politisk agenda har de. Det er i dag alt for nemt at finde den mindste ting, der gør man får en ”plet” på sin vandelsgodkendelse. Det bør være en selvfølgelighed i er retssamfund at regler og grænser for hvad der skal noteres i en vandelsgodkendelse er transparent og retfærdig.
Det burde være klart at der trænger til at blive ryddet op i den personkreds der sidder og forvalter de ting, så retssikkerheden for skytter og jægere kan komme tilbage på et niveau der er passende for den retsstat, og det demokrati vi hylder så meget.
Tell me, I forget.
Show me, I remember.
Involve me, I understand.