Jeg håber at kunne få lidt hjælp her hos eksperterne, for jeg har lidt et tilbageslag i forhold til at kunne dyrke min nyfundne glæde ved at gå til pistolskydning.
For et par år siden havde jeg en turbulent periode i mit liv, hvor jeg kæmpede med at finde mig selv. En slags midtvejskrise, om man vil. I den forbindelse var jeg meget i byen, og spol frem til at jeg har fået en bøde for at have købt euforiserende stoffer.
Ikke en dom. En bøde.
Som mange andre, var det et wake-up call, og hjalp mig faktisk ud af krisen, så på den måde var det godt at det blev stoppet. (og i øvrigt også på alle andre måder).
Det mit tilbageslag så omhandler, er naturligvis det bødeforlæg. ACØ har vurderet at det ikke er foreneligt at have adgang til våben, når man tidligere har taget euforiserende stoffer, og det kan jeg naturligvis kun give dem ret i, såfremt man gør det samtidigt. Jeg skal ikke komme ind på det etiske, hvad der er rigtigt og forkert, og alt det der, men det jeg søger hjælp til er lidt tolkningen på paragraf 46 i våbenbekendtgørelsen:
Jeg synes det er meget vagt beskrevet, og egentligt giver sagsbehandleren 100% kontrol over hvorvidt en ansøger kan godkendes til SKV3, hvilket er helt skævt i min optik, når der nu findes så meget firkantet lovgivning ellers. Ved I om der er noget man kan gøre i forbindelse med ankesagen, for at få dem til at lempe på deres afgørelse, eller noget andet lovgivning der kan skyde deres afslag i sænk? Jeg mener, jeg har jo hverken brudt våbenloven eller udøvet personfarlig kriminalitet, og er i øvrigt (nu) et helt almindeligt og generelt fornuftigt (synes jeg selv) familie- og karrieremenneske, med kone, børn og hus. Eller er det "bare ærgerligt", og så må jeg vente X antal år til at ACØ mener at det er lang nok tid siden til at det ikke længere er mistænkeligt at give mig tilladelse til at omgås våben?§ 46. Våbentilladelse, samtykke til våbenpåtegning og jagttegn samt andre tilladelser eller godkendelser efter våbenloven og denne bekendtgørelse kan kun gives til personer, om hvis personlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen.
På forhånd tak for hjælpen!
Mvh. Arne