Her er lidt opfølgning på hvad jeg går med at tanker. Det er ud fra hvad jeg selv har mulighed for at gøre da jeg har mistet tilliden til at interesseorganisationerne, primært DSkU, gider løfte en finger. De har i hvert fald ikke gjort noget de seneste 3 år.
Det er også med udgangspunkt i at jeg både gerne vil på jagt og gerne vil skyde dynamisk skydning med semi-auto riffel. Der er mange andre aspekter men det er ikke muligt for én person at dække det hele.
Omkring processen:
Vi har tre områder som regulerer tillader til våben: Våbenlovel
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=142859, Våbenbekendtgørelsen
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=185167 og Våbencirkulæret
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=185166. De to sidste er nævn i referatet ovenfor. Våbenloven kræver en vedtagelse i Folketinget. Våbenbekendtgørelse udarbejdes af JM og underskrives af ministeren. Det samme gør sig gældende med Våbencirkulæret. Bekendtgørelser har både er rettigheder og pligter for såvel myndigheder og borgere. Cirkulæret forpligter hverken myndigheder eller borgere og er en administrativ forskrift. Begge dele skal ændres i denne omgang.
Jæger perspektiv på semi-auto rifler.
Det som aktuelt er foreslået er en stramning af reglerne. Aktuel lovgivning giver jægere mulighed for at erhverve semi-auto rifler til jagt i udlandet. Der hverken begrænsning op antal eller kalibre. Det har altid været muligt at opnå tilladelse til salonriffel til regulering.
Ja det vil være fint at kunne jage med semi-auto hvor det er magasinet der er begrænset. Det er ikke acceptabelt at en lille gruppe af interessenter ønsker det kun skal være for dem der ønsker at jage vildsvin. Derfor er det en prioritet at få skudt det aktuelle forslag til hjørne og få fjernet kravet til kaliber samt antal med centraltænding.
Mit forslag vil være et pointsystem. Som person har du 5 point. Salonrifler (alt med randtænding) koster 1,5 point, centraltænding <= .243 koster 2 point og centraltænding > .243 koster 2,5 point. De vil kunne tilgodeset langt de fleste uanset om du vil regulere, gå på jagt i Danmark eller alene bruge rifler til jagt i udlandet på trofæ vild. Er det en begrænsning. Ja det er det og kan vi administrere dette så kan vi tage det op igen.
Der er masser af andre måder og dette er bare den jeg tænker er indenfor målskiven hos de forskellige myndigheder og som kan tilgodeset mange af dem jeg taler med på skydebanen. I praksis så vil opbevaringskravene sætte en helt naturlig begrænsning på hvad du kan have. Dem som så er villig til at investerer i ”skafor rød” (hedder det vist ikke længere) og opkobling til vagtcentral fortjener det de ønsker. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke anvender opbevaringskravet som den naturlige begrænsning.
Det dækker så tilladelser til semi-auto jagt. Husk at Miljøministeriet stadig skal ændre deres bekendtgørelse får det er muligt at anvende semi-auto til jagt i DK som er magasinbegrænsede. Så det er ikke bare våbenområdet der skal revideres.
Dobbeltregistrering
Samtidig skal alle tilladelser være med dobbeltregistrering. Det betyder i praksis, at hvis du har våben på jagt tilladelse så skal det kunne anvendes til alle lovlige aktiviteter i Danmark. Det betyder du kan anvende din semi-auto .223 og din salon på jagttilladelse til dynamisk skydning. Det betyder også at du kan anvende din Otterup 6,5x55 baneriffel til jagt. Jagttegn med riffeltegn og IPSC A licens er selvfølgelig en forudsætning på tværs. Det er en fordel for alle! Skytte/jæger kan nøjes med færre våben, det er enklere at administrere brugen og ud fra et forebyggelsesinitiativ så giver det færre våben. I dag har jeg f.eks. flere våben i samme kaliber blot fordi jeg ikke må anvende dem på tværs af lovlige aktiviteter.
Så er der sportsskytter
For det første så skal sportsskytter have nøjagtigt samme mulighed som jægere. Der findes i DK love mod forskelsbehandling. Jeg har en dialog med Rigspolitiet hvor jeg har lovning på at få indsigt i hvem der har mistet vandelsgodkendelse og hvor mange der ikke har indleveret deres våben både jægere og sportsskytter. Dermed får jeg de fakta som kan understøtte dialogen mod JM om at der ikke er noget der skulle kunne retfærdiggøre en forskelsbehandling. Om nødvendigt så kan den tages op med Ombudsmanden.
Reelt så skal der blot laves det samme pointsystem for sportsskytter. Så kan der som udgangspunkt erhverves en salon, en .223 og et halv-auto glatløbet (havde du glemt dem?). I dag er der skytter som har semi-auto riflede våben i cal.12 hagl for kunne skyde 3-gun. (Hagl skal tælle som på randtændings våben altså 1,5 point) Ville vi som sportsskytter kunne ønske mere? Ja klart. Derfor er det også væsentligt at der åbnes op for at der kan gives tilladelse til flere for f.eks. landsholdsskytter.
I bekendtgørelsen skal der tilføjes en paragraf som giver sportsskytter adgang til semi-auto rifler. I cirkulæret skal pointsystemet inkluderes. Dette gælder for både jagt og sport.
Tilladelser
Ja jeg vil skubbe på for at alle semi-auto rifler og haglgeværer skal på Politi tilladelse via PAC. Hvorfor ikke SKV? Jeg gider ikke kæmpe på to fronter på samme tid. DskU har regler som er strammere end lovgivning så de har for mig udspillet deres rolle. Du kan selv de begrænsninger som de vedtog på deres bestyrelsesmøde:
http://skytteunion.dk/wp-content/upload ... gbGWMy0hUY Regler skal være de samme for jægere. Altså 840 kr. for første og 420 kr. for efterfølgende. Gyldighed skal være 5 år. (Ja ja jeg ved godt at jægerne får 10 år og modsat sportsskytter så er der ingen kontrol med at de har deres våben. Sådan er lovgivningen hele vejen igennem. Jægere er dydsmønstre mens sportsskytter er kriminelle med en blank straffeattest. Den opfattelse skal vi nok få buk med.) Det er også regler som alene kræver ændring i bekendtgørelsen. Ikke nogen tovtrækkeri med DGI/DSkU/Danske Firma Idræt om SKV. Simpelt for både sportsskytter og myndigheder. Samtidig er der den fordel at myndighederne let kan trække information omkring alle med semi-auto rifler.
Hvem skal så kunne få en tilladelse?
Det skal alle med en IPSC A licens. Det er mere tidskrævende og kræver en væsentlig større indsats at tage en IPSC A licens end det gør at tage et jagttegn. Ved at have dobbelt registrering så kan du også vælge den model du mener er bedst. Enten tager du et jagttegn og dagen efter kan du købe halvauto riffel eller du bruger to år i en skytteforening og tager IPSC A licens. Så uanset om du er mest til at fylde din gryde eller at lave huller i papskiver er der fleksibilitet.
Magasiner & lyddæmpere
Så skal der i modsætningen til jægerne være en undtagelse for magasinbegrænsninger. Muligheden for undtagelse findes i loven så det er en formalitet og rigtig vigtig. Så her tænker jeg en generel passus der siger at alle med IPSC A licens er undtaget for reglerne om magasinbegrænsninger for korte og lange våben. Dette er faktisk vigtigt at få med i dag fordi ellers kan vi ikke få nye IPSC Open skytter. Heller ikke på pistol. (Og igen check lige SKV -reglerne for du mister retten magasiner når din tilladelse skal fornyes.
https://mimer.dgi.dk/offentlig/AAD1AE7C ... gCrrDD9kd8)
Der er allerede en ændring på vej med lyddæmpere. Det som jeg omtaler som et miljøfilter. Her bliver det en del af våbentilladelsen så længe den passer på våbnet. Det er vigtigt at dette kommer til at gælde sportsrifler. Det kan hjælpe på skydebanegodkendelser så der også er steder vi kan bruge dem. Det er lovligt at skyde IPSC riffel med miljøfilter jf. IPSC Rule book. (Det kræver miljøfilter er lovligt i landet så den skal du ikke tage med til Tyskland eller Polen)
Hvorfor så meget fokus på IPSC?
Det er her der findes godkendte skydediscipliner. Ja bevares kommer DGI eller DSkU med discipliner hvor semi-auto rifler / miljøfilter kan finde anvendelse så er de velkomne til at få åbent op på SKV. Be my guest! Hvis du ikke er opmærksom på det: I
PSC Riffel er en skydedisciplin godkendt af Justitsministeriet.
Hvorfor skulle myndighederne lytte?
Det er fordi det er funderet i lovgivning og fakta. Desuden kan vi dokumenterer en lang række lempelser på våbenområdet hvor der ikke kan måles nogen effekt i kriminalstatistikken. Vi har fået .45 ACP og andre store kalibre i pistol. Der er givet tusindvis af tilladelser til lyddæmper hos jægerne. VI har 8.800 halvautomatiske rifler på jagttilladelse. Vi har i over 10 år haft dynamisk skyding (IPSC) uden det har giver nogle problemer. (Nogle mener IPSC er en form for kamptræning. De glemmer vi årlig hjemsender ca. 4.000 værnepligtige som har modtaget kampundervisning og ca. 400 udsendte soldater. Så igen noget hvor kritikken ikke er baseret på fakta.)
Der er andre som også har en interesse i semi-auto riffel i andre discipliner. Der er også masser af andre tilgange. Det er helt sikket at jeg har overset noget. Jeg synes det ville være bedst at få DSF mere på banen for at sikre den bredest mulige tilgang men skal de bruge DSkU som talerør så er det dødfødt. Direkte kommunikation til JM uden filter, tak! Aktuelt så vil jeg gerne i en dialog med myndighederne og det tror jeg er lettest hvis vi lægger os op af det som jægerne allerede er blevet lovet.
Jeg er åben over for kritik, forslag om samarbejde med andre og alt muligt andet. Hvis der er noget hvor jeg har fået fakta galt i halsen så råb endelig op. Det er vigtigt at al kommunikation mod myndigheder afspejler fakta. Du er også velkommen til bare at kalde mig en egenrådig idiot.
Lige kort omkring DSku - Jeg har linket til den aktuelle skriftlige information fra DSkU om holding til "onde våben" og pistol magasiner >20 stk. Hvad der er sagt på informationsmøder, under generalforsamlinger eller i en brandert kan jeg ikke forholde mig til. Links til beslutningsreferater fra bestyrelsesmøder kan jeg forholde mig til. (Ang. magasiner 20+ så tillader loven dette
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=203003 men i SKV sammenhæng er dette tidbegrænset til din aktuelle tilladelse skal fornyes).