"Foruden oplysninger om eventuelle aktuelle eller tidligere psykiske lidelser,
indbefatter det endvidere relevante og nødvendige oplysninger om tidligere psykiatriske indlæggelser og udredninger, medicinsk historik, lægelige udtalelser mv. Oplysninger af sundhedsfaglig karakter, som ikke vurderes relevante for ansøgningen om våbentilladelse, er ikke omfattet."
Jeg er ked af det, men nu har jeg ikke den store tillid til det danske system og regeringen - mere symbolpolitik, der skal overvåge og jagte danskerne, trods vi i forvejen lever i et af de mest restriktive samfund i verden.
Naturligvis, skal alvorligt, psykiske syge ikke have adgang til våben, men alt det her, fordi en syg, ung mand, der ikke kunne få hjælp, STJAL sin fars våben og gik amok?
I Danmark får hver tredje af os på et tidspunkt i livet en psykisk sygdom, og mange kommer i kontakt med psykiatrien og en form for medicin i kortere eller længere perioder, og ender måske med at leve med et "svagt" sind, men stadigvæk være fuldstændigt normale og anstændige mennesker, der blot har det svære, end andre har i visse situationer. Man kan f.eks. have fået medicin bare at sove på, fordi man "spekulerer" for meget, når det er sengetid, som i sin oprindelse f.eks. er skabt til at behandle skizofreni, bipolar lidelser og svær depression, men ofte bruges bare til "sovepiller", og i tilfælde hvor ingen af de oprindelige virkninger af medicinen er aktuelle, fordi de har en sløvende effekt.
Så hvis en eller anden "kontornusser" i Rigspolitiet skal til at snage i folks sygejournaler og medicinhistorik, og ser en type medicin udskrevet engang, hvor der står ordet "Skizofreni" i indlægssedlen, og straks ser "spøgelser", og afviser en skyttes ansøgning, så kommer klubberne til at miste mange medlemmer rundt omkring, og man skal måske til at købe større våbenskabe, så folk som minimum kan få en "SKV4", hvis de stadigvæk skal have interessen i at gå til skydning, og udvikle sig en lille smule i den hobby, man nu er blevet så glad for. Så, som en anden også skriver i tråden, så ender der her med, at mange vælger at "selvmedicinere", i stedet for at gå til lægen, fordi man ikke vil have ens medicin stående i papirer, fordi det evt. ender med at være folk i politiet, uden viden i psykiatrien, der skal vurdere ens lægejournal. Jeg behøver vel ikke at uddybe meget mere for, at folk kan se det problematiske i det her. Det kan virkelig ende med en fuldstændig modsat effekt, bare fordi nogle politikere skal virke "handlekraftige" de forkerte steder!
I kan være sikre på, der sidder mange skytter, jægere osv. derude, der er spændte og decideret nervøse for, hvordan dette vil ende, og hvem der skal vurdere udtalelser osv. fra læger. Min tillid til, at dette ikke kommer til at ramme ekstremt skævt og overdrevent, er i hvert fald meget lille. Det er dog ikke så overraskende - de forsætter bare "forsigtighedsprincippet", som de kørte under corona, og vores nye "udvidet blasfemi paragraf", og så må det ramme en masse mennesker, som det slet ikke burde være tilsigtet, for at de kan sidde og have en "feel good" følelse med sig selv - "Danmark, går igen forrest"!
Jeg forstår, at man ikke vil, og skal ende som i USA, men det her er jo latterligt og et ikke-eksisterende problem - som kloge folk allerede har udtalt: "Hvis man vil have fat i et våben, og begå noget vanvittigt med det, så skal man nok få fat i et våben"
