Men DJF har så ikke nogen resultater at vise fra deres imødekommenhed. Mågerne er blevet fredet, duejagten behøver vel ingen gentagelse. 5,5 mm luftgeværer fjernet effektivt - i øvrigt ganske få år efter de blev tilladt til jagt og nu: Udlandsjagten.Hurricane skrev:Undersøgelser viser, at der i Danmark er der flere tilhængere af jagt end modstandere. I øvrigt forbinder danskerne jagt med pleje af vildt og natur - og ikke mindst med god mad.
Fakta - som gør at jeg bl.a. støtter en stærk jagtorganisation der vil kæmpe for vores interesser på en saglig og konstruktiv måde.
Flere gange har jeg mødt - mest gamle jægere - som i ramme alvor mente, at DJ ”bare skulle sætte hælene i ved forhandlingsbordet”, når der var jagtlige indskrænkelser på dagsordnen… hvilket naturligvis bare ville betyde, at de øvrige forhandlingsparter ville forhandle tingene på plads uden deltagelse af jægernes interesseorganisation, hvorved vi er sat helt udenfor indflydelse!
Har man valgt ikke at støtte DJ, har man i mine øjne også valgt at sætte sig udenfor indflydelse - da DJ er den demokratisk styrede jagtorganisation, der sidder med forhandlingsretten generelt. En alternativ måde at støtte jagtens sag på - på sigt - kunne måske være at støtte ”Jagtforbundet af 2014” med Christian Christensen i spidsen.
.50 BMG fremhæves, reelt er det jo "store" kalibre der gås efter. Det er også kalibre som .500 Nitro ekspress og andre safari kalibre, der bliver ramt. Disse må i høj grad siges at være jagt relevante.
Herudover ryger muligheden for jagt med slugs - der jo ellers kunne have været et glimrende alternativ til en bukkeriffel: At tænke sig et veksel løb, som kunne klare svin i Sverige, bukken i Danmark og strandjagten. Et våben som er præcist og pålideligt på jagtrelevante afstande i Danmark, med kortere sikkerhedsafstand end en 6,5x55. Nærmest perfekt, men nu forbudt takket være DJF...
For dette har man muligvis fået jagt med lyddæmper, men kun muligvis og den tilladelse der nu ser ud til at komme til, at købe en lyddæmper bliver ikke svær at rulle tilbage hvis man efter "moden overvejelse" ikke tillader lyddæmpere på jagten alligevel.
Nu har jeg siddet og læst referater fra Vildtforvaltningsrådet og jeg er ikke imponeret. Det meste af tiden er det "moderskab og æblekage" - ting det er svært ikke at være for hvad enten man er jæger, dyreaktivist eller DN'er. Når der kommer stramninger på jagten virker DJF totalt udspillet - endda til et punkt hvor DJF's medlem må klage over at referatet er illoyalt overfor den faktiske forhandling (noget der andda bliver taget til referat

Når det kommer til våbenlovsstramninger virker det som om formændenes politimæssige baggrund og et generelt ønske om at tækkes staten hver gang sejrer over pligten til at beskytte medlemmerne og deres interesser.
Jeg er ked af at sige der, men det er nærmest lige meget om man bakker DJF op eller ej. Hvis jeg betalte kontingent til dem ville jeg være med til at legitimere de stramninger, som de bifalder. Hvis jeg ikke betaler kontingent kommer stramningerne på jagt og våben alligevel - med eller mod jægerforbundets vilje. Dets rolle synes at være reduceret til at bære et medansvar for hvad andre allerede har besluttet og at "forklare og legitimere" de beslutninger andre allerede har truffet. Når det da altså ikke er i gang med at selv stramme med forslag om div. skydeprøver.
Iøvrigt er DJF med sin repræsentantskabsmodel lidet demokratisk. Jeg er ikke sikker på at Jagtens Hus ville være gået igennem en urafstemning - selv ikke blandt de jyske medlemmer - en bygning i udkants Danmark til 60 millioner - heraf de 40 lånt, men tilgengæld ligger den på lejet jord