Efterhånden føler man sig lidt som den lille dreng i historien som blev ved med at sige om kejseren, "jamen han har jo ikke noget tøj på" men i DENNE historie, ignorerer de andre borgere ham blot.
Med brevet fra JM angående definitionen på en enhåndsbetjent foldekniv frisk i hukommelsen (og ligeså med baggrunden for Folketingets vedtagelse af våbenlovens bestemmmelse angående de omtalte enhåndsbetjente foldeknive) er det mig en gåde at den oprindelige sag med Hangoi knive, som desværre blev en katalysator for denne heksejagt på schweitzer knive og deres ejere, ikke blev regnet for at være principiel. Dommen har jo netop, defakto, legaliseret en 180 graders ændring af den måde lovgivningen er skruet sammen på, således at man med kikkerten for det blinde øje vælger at ignorere hvad justitsministeriets egne jurister allerede i 2004 definerede, nemlig hvad der konstituerer en enhåndsbetjent foldekniv. Vi tager den lige en gang til for arveprins Knud:
Enhåndsbetjente foldeknive, jf. våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 5
Som nævnt ovenfor har der i nogle sager været tvivl om afgrænsningen mellem enhåndsbetjente foldeknive og foldeknive, som lovligt kan bæres på offentlige steder. F.eks. kan det give anledning til tvivl, om en foldekniv med et hul i klingen til isættelse af en tap, er en enhåndsbetjent foldekniv, hvis tappen ikke aktuelt er placeret i knivklingen, jf. foto 1 - 3 i den vedlagte fotomappe.
Da det er muligt i sådanne tilfælde at opbevare kniv og tap separat med henblik på at samle delene, når kniven skal bruges, foreslås en præcisering af § 14, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelsen, sådan at det ikke afhænger af brugerens fingerfærdighed eller fingerkræfter, eller af, om kniven er slidt, om en kniv kan anses for at være en enhåndsbetjent foldekniv, men alene af knivens konstruktion.
Det kan f.eks. ske ved at formulere våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 5, første led, sådan, at bestemmelsen omfatter enhåndsbetjente foldeknive, der er konstrueret, så de i normal stand kan foldes ud med en hånd (hurtigtræksknive)
Hvordan kan vi og ikke mindst medierne acceptere at den barnlige kamp som åbenbart foregår imellem JM og landets anklagemyndigheder, resulterer i at dem som de er sat i verden for at beskytte og værne, nemlig BORGERNE, kommer i klemme som anden ynkelig lille lus imellem to store blinde negle.
Jeg har taget fri i morgen og har dermed tid til at skrive til alle dem der gider at høre om sagen ( og bestemt også dem der ikke gider at høre om det).
Jeg håber at alle andre der har tid til at læse på dette forum også vil tage sig sammen og skrive til f.eks.retsordførerne i folketinget om sagen. Som vi kan læse i det lovforberedende arbejde til den store revision af våbenloven i 2004, kom det netop bag på den daværende justitsminister (Lene Espersen) at hun modtog en så stor volumen mail, der modgik hendes håbløse forslag om at forbyde ALLE knive i det offentlige rum.
Nu er et tid at gøre en indsats igen, vi står overfor et defakto total forbud igen.